bannerPos

Alle landmænd skal kunne beregne gårdens klima-aftryk

Seges og Økologisk Landsforening har fået 7,6 millioner kroner til at udvikle et klimaberegnings-værktøj til landmanden, og nu går udviklingen i gang. Værktøjet vil kunne bruges af alle landmænd, inden for driftsgrenene kvæg, svin, fjerkræ, planteproduktion og visse typer grøntsagsproduktion, uanset om gården er konventionel eller økologisk. Arkivfoto
27-05-2020 14:29

Seges og Økologisk Landsforening går nu i gang med at udvikle fremtidens landbrugsredskab: Et digitalt værktøj, som landmanden kan bruge til at beregne sin gårds klimaaftryk.

Næste år får danske landmænd et helt nyt redskab: Et digitalt klima-værktøj, som kan hjælpe det enkelte landbrug til at få et lavere klimaaftryk.

Værktøjet vil kunne beregne, hvor meget hver enkelt gård påvirker klimaet. Derudover kan det sammenligne bedriftens klimaaftryk med andre bedrifters aftryk, og så kan det komme med forslag til, hvad landmanden kan gøre for at gøre klima-aftrykket lavere.

Udviklingen af værktøjet er støttet af Miljø- og Fødevareministeriet via Promilleafgiftsfonden for landbrug med 7,6 millioner kroner. Efter et åbent udbud er opgaven lagt i hænderne på Økologisk Landsforening og landbrugets innovationshus Seges.

- Det er virkelig en god nyhed. Det har meget store perspektiver både for den enkelte landmand og for landbruget som helhed. Når vi har udviklet værktøjet, kan landbruget arbejde meget mere målrettet med at sænke udledningen af klimagasser, siger Hans Roust Thysen, chef for Center for Klima og Bæredygtighed i Seges.

- Det nye værktøj har en kæmpe betydning.  Alle steder, hvor vi kan reducere klimaaftrykket, er positivt. I landbruget har vi et stort ansvar for at nedsætte vores klimaaftryk, og landmændene har brug for værktøjer for at nå i mål med det. Det får de med dette klimaværktøj. Det er til gavn for alle, siger Peder Bligaard, landbrugschef i Økologisk Landsforening.

Klimaværktøjet vil kunne bruges af alle landmænd, inden for driftsgrenene kvæg, svin, fjerkræ, planteproduktion og visse typer grøntsagsproduktion, uanset om gården er konventionel eller økologisk.

Mere gennemsigtighed

Det vil uden tvivl motivere mange landmænd at få konkret indsigt i gårdens klimapåvirkning og kunne sammenligne egen gård med andres. Det mener både Hans Roust Thysen og Peder Bligaard.

- Det bliver et uvurderligt redskab for landmanden og den enkelte bedrift. Det kommer til at skabe ejerskab og øge motivationen for at lave tiltag, der gør bedriften mere klimavenlig, siger Peder Bligaard.

- Danske landmænd og fødevarer er i forvejen kendt som nogle af de bedste i verden, og når hver enkelt gård kan arbejde så håndgribeligt med at sænke klimaaftrykket, så vil det helt sikkert også vække genlyd ude i verden, og dermed styrke de danske landbrugsvarers internationale konkurrenceevne, siger Hans Roust Thysen.

Som supplement til klima-værktøjet skal landmanden kunne få rådgivning om, hvordan klimaaftrykket kan forbedres. Derfor kommer Økologisk Landsforening og Seges også til at udarbejde et rådgivningskoncept på området.

cab

Klimaværktøj

● Klimaværktøjet bliver digitalt og brugervenligt, og så skal det kunne indsamle data om gården fra flere kilder

● Arbejdet med at udvikle klimaværktøjet og et rådgivningskoncept starter nu og løber til og med 2021, undervejs testes det på konkrete landbrug

● Det skal pege på landmandens handlemuligheder

● Det skal være muligt både at beregne det klimaaftryk, gården efterlader i Danmark, og det livscyklus-aftryk gårdens produkter baseret på internationale standarder afsætter, det vil sige inklusive varer indkøbt til gården og solgt fra gården

● Landmænd og rådgivere inddrages løbende i udvikling og test af klimaværktøjet og rådgivningskonceptet. Målet er, at det får mange landmænd til at bruge værktøjet, og jo flere, der bruger det, jo bedre er mulighederne for at benchmarke bedriften

Kilde: Økologisk Landsforening

0

Ansatte i karantæne, hvis de trodser rejseanbefalinger

Som arbejdsgiver har man pligt til at sikre et sundt arbejdsmiljø for de ansatte. Derfor skal medarbejdere sættes i karantæne ved hjemkomst, hvis de har rejst til områder, Udenrigsministeriet fraråder, lyder meldingen fra HR-rådgiver i Velas

Kragmann og Maskinpartner bliver Gehl-forhandler

Kragmann A/S i Middelfart og Maskinpartner A/S i Vejle har indgået aftale med Gehl-importøren, Stenderup A/S, om at de i fremtiden sælger og servicerer det amerikanske Gehl-læssemaskiner i deres respektive områder.

Mangelfuld poltestyring kan gøre indhug på bundlinjen

Det korrekte antal sopolte i hjemmeavlen er altafgørende for økonomien i svineproduktionen – skyder man forkert med enten for få eller for mange, kan det blive dyrt, lyder det fra Niels Hegelund, svinekonsulent hos Velas.

Den danske sommer bliver mere ekstrem

DMI’s Klimaatlas er udvidet med ny viden om tørke og nedbør, og her byder især sommeren på markante ændringer i vejret.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Husk opdateringen – eller udfærdigelse af en APV

Er det tid til at opdatere din APV – eller har du slet ingen? Velas minder om, at en APV er lovpligtigt, hvis der er ansatte på bedriften.

Danske hegnsklippere til ethvert formål og behov

GreenTec i Kolding producerer en bred vifte af hegnsklippere, hvoraf en betydelig del finder vej til landbrug og maskinstationer – både herhjemme og i udlandet. Fælles for alle hegnsklippere er, at funktionalitet og kvalitet er i højsædet
Side 1 af 62 (1233 artikler)Prev1234567606162Next