bannerPos

Et bæredygtigt fokus

En RISE-analyse kan vise, hvor bæredygtigheden på bedriften kan styrkes og hvor man allerede er i mål.
24-11-2019 08:20

En RISE-analyse er et værktøj, der gør det muligt at måle og konkretisere, hvor man kan forbedre bæredygtigheden på bedriften, og hvor man allerede er i mål.

Rasmus Kjærgaard Wielandt, kvægrådgiver og bæredygtighedskonsulent, LandboNord

Ordet »bæredygtighed« må klart kandidere til årets ord i 2019. Der er i hvert fald blevet talt, skrevet og ikke mindst blevet debatteret en del om i hvor høj grad den enkelte dansker er bæredygtig. Som kvægrådgiver i LandboNord oplever jeg, at det også har sat en del tanker i gang ude hos vores kunder: mælkeproducenterne.

Når vi taler om at gøre produktionen mere bæredygtig, så er det ikke bare ét håndtag, vi skal regulere på – det bliver et samspil af flere faktorer, hvor vi fortsætter med at optimere, men samtidig holder styr på, hvilke klimamæssige følger, vores valg har.

Ifølge FN, så er en bæredygtig produktion en, der formår at opfylde nuværende generationers behov, uden at være på bekostning af fremtidige generationers behov. At producere bæredygtigt er altså at tage hensyn til dem der bor på jorden i dag, og dem der kommer til at bo her i fremtiden. 

Bæredygtighed og bundlinje

Som kvægrådgiver og bæredygtighedskonsulent i LandboNord har jeg en række forslag til, hvordan du som landmand kan have et bæredygtigt fokus på din produktion samtidig med, du har styr på bundlinjen. Der er ingen nemme løsninger, men er man villig til at gå ind i arbejdet, er min erfaring, at lysten til at optimere sin produktion med bæredygtighed for øje, også voksende.

Digitaliseringen af produktionsdata er efterhånden ved at være langt fremme. Her i LandboNord tilbyder vi flere digitale løsninger, som styrker det beslutningsgrundlag, der skal sikre den enkelte landmands bundlinje. Det er selvfølgelig først og fremmest med økonomi for øje, men i jagten på spild ligger også et effektivt værktøj til at blive mere bæredygtig.

Produktionen er altså ikke bæredygtig alene fordi den ikke belaster klimaet og miljøet. Hvis ikke det økonomisk kan løbe rundt og produktion må lukke efter få år, er den ikke særlig bæredygtig. Ligeledes er en produktion heller ikke bæredygtig hvis ikke den tager højde for at sikre fastholdelse og trivsel hos medarbejdere. De sociale forhold på arbejdspladsen og virksomhedens ageren i lokalmiljøet, er også afgørende for om produktionen er bæredygtig.

RISE og digitale værktøjer

Jeg vil anbefale alle interesserede i at få lavet en RISE-analyse af bedriften. Det er et værktøj, der gør det muligt at måle og konkretisere, hvor man kan forbedre bæredygtigheden på bedriften, og hvor man allerede er i mål. Det gør analysen ved at tage udgangspunkt i 10 hovedemner: Jord, dyrehold, biodiversitet, vand, næringsstoffer, energi og klima, arbejdsforhold, økonomi, livskvalitet og driftsledelse.

En anden ting, man bør overveje i den sammenhæng, er at udnytte de nye digitale tilbud, som kan hjælpe i dagligdagen. Vores digitale team i LandboNord oplever eksempelvis stor interesse for de to nye digitale løsninger Dashboard og eOverblik. De giver et visuelt indblik i landbrugsvirksomhedens produktionen og økonomi. Hvis du som landmand deler bedriftens opdaterede data med medarbejderne, så viser erfaringer, at det er med til at motivere både ledelse og medarbejdere.

Netop motivation er nøgleordet. Om kort tid bør ingen være i tvivl om, at danske landmænd har fokus på at producere bæredygtigt. Og skulle nogen være i tvivl, så er der nok af data at underbygge det med.

0

Fra tegning til færdig svinestald

Hos bygge- og entrprenørfirmaet Hansen & Larsen i Dejbjerg ved Skjern har man stor erfaring med landbrugsbyggerier – ikke mindst svinestalde, hvor man i øjeblikket er i fuld gang med flere forskellige staldbyggerier

Ny minilæsser fra Giant er helt elektrisk

Ny elektrisk Giant-minilæsser løfter lydsvage og CO2-neutrale læsseopgaver for østjysk anlægsgartner på opgave i Silkeborg. Maskinforretningen Brdr. Holst Sørensen A/S i Obbekær ved Ribe er dansk importør af de hollandske minilæssere.

Agromesse på Mors

En række Mors-virksomheder er gået sammen om at lave en corona-venlig agromesse. I uge 27 kan man besøge dem, hver og en og se et bredt udvalg af deres produkter.

SDK lancerer mobile høstlagre

S.D. Kjærsgaard A/S lancerer nyt tiltag, hvor containere med reservedele udstationeres på Sjælland og i Jylland med det formål at give landmænd hurtig adgang til reservedele og service i en travl høstperiode.

Skærpet kontrol af svinetransporter fortsættes

Kontrollen med landets mange svinetransporter blev i 2018 skruet op, og det har været til gavn for dyrevelfærden. Det konkluderer en evaluering fra Fødevarestyrelsen.

Ansatte i karantæne, hvis de trodser rejseanbefalinger

Som arbejdsgiver har man pligt til at sikre et sundt arbejdsmiljø for de ansatte. Derfor skal medarbejdere sættes i karantæne ved hjemkomst, hvis de har rejst til områder, Udenrigsministeriet fraråder, lyder meldingen fra HR-rådgiver i Velas

Kragmann og Maskinpartner bliver Gehl-forhandler

Kragmann A/S i Middelfart og Maskinpartner A/S i Vejle har indgået aftale med Gehl-importøren, Stenderup A/S, om at de i fremtiden sælger og servicerer det amerikanske Gehl-læssemaskiner i deres respektive områder.

Mangelfuld poltestyring kan gøre indhug på bundlinjen

Det korrekte antal sopolte i hjemmeavlen er altafgørende for økonomien i svineproduktionen – skyder man forkert med enten for få eller for mange, kan det blive dyrt, lyder det fra Niels Hegelund, svinekonsulent hos Velas.

Den danske sommer bliver mere ekstrem

DMI’s Klimaatlas er udvidet med ny viden om tørke og nedbør, og her byder især sommeren på markante ændringer i vejret.
Side 1 af 62 (1238 artikler)Prev1234567606162Next