bannerPos

Landmænd bør høste majs tidligere næste år

En våd og kold majssæson har betydet, at planterne har været særdeles grønne set i lyset af de svedne planter i 2018-tørken. Det har fået flere landmænd til at udskyde høsttidspunktet, mener Ida Ringgaard. Arkivfoto: Camilla Bønløkke

Tekst og foto: Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
27-11-2019 05:55
Analyser fra årets majshøst viser, at flere kvægbønder bør turde at tage chancen og høste deres majsplanter tidligere, mener kvægchef hos Vestjysk Landboforening.

Vestjysk Landboforening (Vestjysk) har efter endt masjhøst oplevet flere landmænd, som efter deres mening, har høstet for sent.

- Vi har sagt det så mange gange, da vi har kunnet se på forhånd, det ville gå galt med majshøsten mange steder i år. Landmænd har ikke været gode nok til at tjekke deres planter og lytte til vejrudsigten, men i stedet holdt fast i gamle vaner om, at man normalt først høster majs i oktober, siger chefen for kvæg og innovation hos Vestjysk, Ida Ringgaard, som sammen med sine kollegaer har fulgt majsplanternes udvikling i det nord- og vestjyske tæt gennem sæsonen.

Hun henviser til, at mange majsplanter i år er gået til rundt om på markerne, som konsekvens af den megen regn og lokalfrost. Og med afsæt i friske majsanalyser med forskellige høsttidspunkter hos to vestjyske landmænd, går hun derfor nu ud og cementerer, at landmænd med majs til helsæd skal være bedre til at få høstet rettidigt.  

- Vi skal altid vise respekt for dem, som ikke har kunnet høste, fordi det har været for vådt. Ligesom høsttidspunkter kan være egnsbestemt, og vi også er klar over, at alle ikke kan høste på samme tid. Men vi vil gerne understrege med disse analyser, at nogle gange skal man have modet og gejsten til at gøre noget nu, selvom man tænker, det er bedre i morgen, siger Ida Ringgaard.

Hun understreger, at det ikke er første år, hvor man ser for høje tørstofprocenter i majshelsæd med eksempelvis hele 62 procent sidste år. Men det giver derfor kun ifølge Vestjysk endnu mere grund til at sætte fokus på emnet. 

Det er ren bundlinje

I analyserne som Vestjysk står bag, fremgår det således, at en tidlig majshøst i september i år har givet et større indhold af NDF, som er de fibre og cellevægsstoffer, der er nødvendige for en god vom-sundhed hos koen – og dermed giver bedre foder.

- I sidste ende er NDF’erne vigtige for, at en ko har en høj ydelse, så hvis man havde høstet i tide, så havde man bibeholdt fibrene i foderet, og så er det ikke nødvendigt at købe dyre roepiller eller andre tilsætningsstoffer, forklarer Ida Ringgaard.

Alt efter foderrationens sammensætning tabes der ifølge landboforeningen op imod 0,25 kg EKM pr. ko pr. dag for hver gang NDF-fordøjeligheden falder med bare 1 procentpoint.

- Det er jo landmandens fremstillingspris, det går ud over, det er decideret bundlinje. Men det er også langt sundere for koen at få alt den rette næring i én mundfuld. Dertil er der også hele den ekstra belastning for klimaet – hvis man må være lidt langhåret – ved at fremstille og bruge foderalternativer, fordi man ikke får høstet tidsnok, slår hun fast.

Gå ud i marken

Majsplanterne har i år haft et grønnere look – modsat de svedne planter i tørken sidste år – og det kan været medvirkende til, at kvægbønderne har udskudt høsten, tror Ida Ringgaard.   

- Den grønne plante gør, at man glemmer at tjekke, om kolben og planten reelt er klar til høst. Men i stedet for at vente, kan man tage friske analyser eller helt på den gammeldagsmåde gå ud i marken og brække en kolbe over eller vride stænglerne for at tjekke, hvor meget saft den indeholder, råder kvægchefen.

Kvægbønder skal altså være bedre til at tage bestik af vejret, som det nu engang udspiller sig.  

- Et er, at man skal holde øje med vejrudsigten, men noget andet er også, at forædlerne af majssorter jo også laver sorterne i dag, så de modner hurtigere, det er bare ikke som for tyve år siden mere. Så man er nødt til at spørge sig selv, hvad »worst-case scenario« er ved at tage en chance og høste tidligere, end man plejer.

Ida Ringgaard tilføjer afslutningsvist, at der udover den gammeldagsmetode med at trække i gummistøvlerne, også er hjælp at hente teknologisk ved at bruge majsprognosen i CropManager. Den vil kunne vejlede landmanden om, hvornår det rette høsttidspunkt indtræffer.

Flere toksiner i sen høst

Udover at de sene høstudbytter har givet dårligere foder, så er der ifølge Vestjysk Landboforening også en anden uheldig konsekvens, som følger med.

- Vi ser ved planter, som er høstet senere end uge 42, at ensilagen i udbredt grad er angrebet af toksiner. Og det er ikke kun spøgelser, vi ser, der er en række tests, som viser det.

- Så hvis landmænd har høstet senere end uge 42, vil jeg råde dem til at få taget en udvidet analyse af grovfoderet. Toksiner betyder ikke noget for en robust ko, men det gør det for en, der måske lige har kælvet eller på anden vis er lidt skrøbelig. Og sådan en toksin-analyse koster omkring 1.000 kroner, og det er jo ikke andet end en tiendedel af en død ko, hvis man overhovedet kan gøre det sådan op, siger Ida Ringgaard.

 

Det siger analyserne

 

 

 

 

 

 

 

Høstdato

 

23/9

07/10

17/10

24/10

Tørstof

g

325

338

364

380

Kg TS/FE

g/kg TS

1,07

1,06

1,10

1,14

Råprotein

g/kg TS

78

86

77

88

Træstof

g/kg TS

173

171

166

170

Råaske

g/kg TS

31

33

27

33

FKOS

% af OS

78,7

78,8

76,6

75,1

Sukker

g/kg TS

15

15

<12

<12

Stivelse

g/kg TS

335

353

373

378

NDF

g/ks TS

365

353

341

351

Fordøjet NDF

% af NDF

60,0

55,8

51,0

46,4

ADL

g/kg TS

13

13

15

17

Ifølge tabellen er fordøjeligheden af NDF markant større hos majsplanter, der er høstet tidligt. Analyserne bygger alle på gode cellevægssorter fordelt på to vestjyske landmænds majsmarker og er lavet af Vestjysk Landboforening.

Flere støttesager i klemme

Et par bøvlede støttesager har på det seneste sat en stopper for lysten til at søge yderligere EU-tilskud, siger Anders Laustsen.

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.

Nordisk tang skal testes i danske besætninger

Udenlandske forsøg har tidligere vist, at tang kan hæmme metanproduktionen i køernes vom. Nu skal der dyrkes tang herhjemme, som skal forarbejdes og i sidste ende tilsættes kvægfoderet i danske besætninger.

Økologisk Landbrug har udviklet sig både i kraft og på trods af EU

Økologisk landbrug i Danmark har nydt godt at direkte tilskud fra CAP’en (EU’s Fælles Landbrugspolitik)

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Så på efterafgrøder som en del af klimaløsningen

Herning-Ikast Landboforening og Sagro inviterede til dialog om løsninger, da to lokale folketingspolitikere fra partiet Venstre, lagde vejen forbi.

Samsø vil vise den cirkulære vej

På Samsø er man langt med den cirkulære økonomi i samspillet mellem fødevareproduktion og forbrug – men der er stadig et stykke vej til mål, indrømmer Knud Tybirk, der er projektleder for Biosamfund Samsø.

Insekter som foder og fødevarer

Det kan blive insekter og larver, der kan blive en af fremtidens løsninger på en mere bæredygtig og klimavenlig fødevare-udfordring. Hos Teknologisk Institut arbejder man intenst med insekter til både foder og fødevarer.

Cirkulær økonomi på globalt plan

Den cirkulære økonomi er vejen frem, hvis kloden skal i balance globalt – og Danmark er med helt fremme, fastslog Claus Stig Pedersen, der er direktør for bæredygtighed og Public Affairs i den danske virksomhed Novozymes, og som var blandt indlægsholderne ved Frejs Fødevarekonference.
Side 1 af 53 (1051 artikler)Prev1234567515253Next