bannerPos

Vand kan have positiv effekt på digitial dermatitis

Forebyggelse er et vigtigt nøgleord ved behandlingen af klove og vand et simpelt tiltag, påpeger juniorkonsulent Sofie B. Skovsgaard, der også er uddannet klovbeskærer (billedet).

Redaktionen

23-04-2019 08:00
Et simpelt tiltag vise sig at have en stor gavnlig effekt over for den udbredte klovsygdom, påpeger Centrovice-konsulent, der også er klovbeskærer. Af Sofie Bjørn Skovsgaard, Juniorkonsulent i kvæg, Centrovice

Der findes mange forskellige, tidskrævende samt dyre tiltag, der kan anvendes mod bekæmpelsen af digital dermatitis, men til tider kan selv et simpelt tiltag vise sig at have en stor gavnlig effekt.

Det er stort set umuligt at bekæmpe digital dermatitis fuldstændigt, men hvis man kan få implementeret enkelte forebyggende elementer ind som en almindelig arbejdsrutine, kan det blive nemmere at få mere kontrol over spredningen af digitaler. Lige så væsentligt det er at få behandlet digital dermatitis, lige så vigtigt er det, at man prioriterer at forebygge. 

 

Digital dermatitis

Digital dermatitis er den mest udbredte klovlidelse på landsplan, og lidelsen fører ofte til halthed blandt kvæg, hvilket kan have stor negativ effekt på blandt andet ydelsen.

Digital dermatitis er en hudlidelse, der kommer ved en opformering af bakterierne »Treponema«, der lever inde i hudcellerne i de yderste hudlag, og som fremkommer i huden omkring klovene. Bakterierne danner blødende sår, der kan være yderst smertefulde for dyrene. På nuværende tidspunkt er der dokumenteret mere end 25 forskellige arter af bakterien Treponema, der alt efter art kan komme til udtryk via specifikke placeringer samt størrelser omkring kloven. 

Bakterierne i digital dermatitis er smitsomme, og de findes generelt i staldmiljøet, hvor især gødning indeholder et højt antal af bakterierne. Selvom bakterierne altid vil være i staldmiljøet, er det langt fra alle dyr, som bliver smittet. Dette skyldes blandt andet graden af immunitet.

Nogle kvægracer, eksempelvis holstein, er rent genetisk mere disponible for at udvikle digitial dermatitis, men som udgangspunkt er det svækkelse af huden eller øget smittepres via tilkøb af dyr, der er årsag til udbrud af digital dermatis. Især det fugtige miljø på staldgangene har stor indflydelse på hudens modstandskraft til at kunne holde bakterierne ude.

 

Vand kan gøre en forskel

I forbindelse med mit arbejde som klovbeskærer har jeg stødt på adskillige landmænd, som har brugt meget tid samt penge på at få implementeret midler mod digital dermatitis, men uden den store effekt, som de ellers havde forventet.  Der findes mange produkter, der blandt andet kan anvendes direkte på klove eller i fodbade, men løsningen kan også være så simpel som at anvende ganske almindeligt vand. 

Udover rene staldgange, kan vask af kviers og køers ben have stor gavnlig effekt på forekomsten af digital dermatitis. Ved at fjerne fastsiddende gødning fra benene kan huden igen få lov til at ånde og derved blive forstærket. Ydermere kan vask af ben også være med til at vise, om dyrene går rundt med digitaler, der ellers har været skjulte.

Det eneste, der skal tages højde for, er, at det typisk kræver en ekstra medarbejder, der eksempelvis under en malkning kun har til opgave at vaske og registrere halte dyr.

 

Penge at spare

De registrerede, halte dyr bør efterfølgende blive behandlet enten af en klovbeskærer eller via egen boks, hvor en forbinding med Salicylsyre skal anvendes og sidde op til 2-3 dage.

Under klovbeskæring kan det også være en stor fordel at have vand tilgængeligt enten via en spand med børste eller en højtryksrenser med lavt tryk, der kan vaske/spule klovene rene. De rene klove gør det nemmere at finde frem til de skjulte digitaler samtidig med, at Salicylsyrens effektivitet øges, når den påføres et rengjort sår.

I besætninger, hvor de før har haft store problemer med forekomst af digital dermatitis, har vask af ben 1-2 gange om ugen samt efterfølgende behandling af digitaler med forbinding så godt som halveret antallet af tilfælde.

Trods forbrug af arbejdstimer til vask af ben samt behandling, er der stadig mange penge af spare. En højere ydelse og bedre reproduktion er nogle af de parametre, der bør kunne måles en postitiv effekt af. Samtidig vil der generelt være færre køer, der er svært halte, fordi digitalerne forhåbentlig opdages og bliver behandlet i tide.

To lokale tv-stjerner

Hygum Hjemstavnsgård ved Rødding har dannet ramme om optagelser til tv-serien »Grænseland« i anledning af 100-året for genforeningen.

Dumper sætter nye standarder for sikkerhed

Maskinvirksomheden Hydrema er blandt udstillerne på Det Sønderjyske Fællesdyrskue.

Dalum sender plantespecialister til Kina

Kinesiske forbrugere kan fremover sende en venlig tanke til underviserne på Dalum Landbrugsskole, når de sætter tænderne i frisk frugt og grøntsager.

Forårshilsen fra en tredobbelt glad landmand

Af Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Bygaden 25, Rårup, 7130 Juelsminde

- Nye MRSA-regler rammer helt skævt

En ny bekendtgørelse lægger op til, at de stramninger, som svineproducenterne skal leve op til for at minimere risiko for spredning af MRSA-bakterier, rammer de økologiske besætninger, som stort set ingen MRSA-har, hårdt.

Renseri bygges op igen

Danish Agro vil bevare et renseri i den brandhærgede afdeling i Sdr. Hygum ved Rødding

Avler for at få vinderdyr

Familien Olesen og Birkelygaard Jersey er naturligvis klar til at deltage på skuet i Aabenraa

Pensionister risikerer at blive snydt for tilbagebetaling af skat

Sagro har opdaget, at at SKAT ikke havde tilbagebetalt skat af 400.000 kroner til 30 pensionister.

SLF holdt klimamøde med Venstre-politikere

Klima var på dagsordenen, da SLF mandag havde valgmøde med tre Venstrepolitikere i Billund. Tiden er ikke til at sende dansk landbrug nye store regninger, lød det blandt andet fra klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Statsministeren åbner årets Ferguson dage

Lars Løkke Rasmussen besøger Danmarks Ferguson Museum 25. maj.
Side 1 af 39 (767 artikler)Prev1234567373839Next