bannerPos

En udfordrende ansøgningsrunde

Søren Boisen Wind, Planteavlskonsulent i Landbrugsrådgivning Syd, sbw@lrs.dk

Tekst og foto: John Ankersen

Redaktør, LandbrugSyd
27-05-2019 07:34
LÆSERBREV

2019 var et udfordrende år for ansøgninger om arealstøtte. Heldigvis er vi nu kommet igennem endnu en runde med ansøgning om grundbetaling, grøn støtte, målrettet regulering, indberetning af efterafgrøder, MVJ-ordninger og mange andre ordninger til landbruget. Det er derfor først nu, at vi planteavlskonsulenter har kunnet trække vejret og reflektere over situationen.
Helt indtil den 26. april sad vi nemlig stadig begravet i ansøgninger, da ansøgningsfristen blev udskudt efter flere langvarige nedbrud i Tast Selv. Og igen i år kom vi naturligvis i mål, men efterhånden bliver vi som konsulenter mere og mere udfordrede. Vi sidder med et system, der er så kompleks, at det ofte ikke virker, og tingene ikke altid er på plads.

Hvad skete der i ansøgningsprocessen?
Ansøgningsrunden startede den 1. februar med frist den 17. april. Igen i år blev systemet hurtigt overbelastet. Igen i år skulle der søges om tilskud til målrettet reguleringen efter først til mølleprincippet. Så det få timer efter opstart brød ned. Herefter arbejdede Landbrugsstyrelsens IT-folk på at få det op at køre igen. Dette gik der nogle timer med.
Det næste problem opstod allerede den 4. februar. Her virkede de beregninger og opgørelser ikke, der viser efterafgrøde, og beskeden fra Landbrugsstyrelsen lød, at dette først ville blive opdateret den 28. februar(!). Dermed forsvandt næsten en hel måned til at indberette.
Igennem hele ansøgningsperioden har systemet været presset, og der var tidsrum med næsten hele dage, hvor systemet var helt utilgængeligt.
Landbrugsstyrelsen har i de forbindelser jævnligt meldt driftsstatus ud, men det er et problem, når de er for optimistiske med tidshorisonten. For når der meldes ud, at nedbruddet vil vare en time, og driftsstatus derefter opdateres med en time yderlige, kan konsulenterne nemt komme til at sidde og vente en hel arbejdsdag.
Den 10. april var systemet særligt presset. Landbrugsstyrelsens egen opgørelse viser, at der den dag manglede ca. 1/3 af alle ansøgninger. Den 11. april meldte Landbrugsstyrelsen samtidig ud, at ansøgningsfristen ville forblive uændret.
Om morgenen den 12. april, altså 5 dage før ansøgningsfristen, var systemet igen utilgængeligt efter en opdatering af systemet aftenen før. Løbende hele formiddagen blev tidshorisonten ændret i forhold til, hvornår Landbrugsstyrelsen forventede, at systemet ville være tilgængeligt igen. 
Endeligt kl. 12 samme dag blev systemet meldt klar igen. Her har rigtig mange konsulenter ventet i 4 stive timer, og var dermed en halv dag bagud med arbejdet, da ansøgningsfristen jo ikke var uændret!
Fredag eftermiddag den 12. april kl. 16.25 meddelte Landbrugsstyrelsen pludselig, at de i lyset af seneste nedbrud i Tast-Selv rykkede ansøgningsfristen frem til 26 april. Den håndsrækning kunne vi konsulenter godt have brugt noget tidligere.
Frustration landet rundt
Dette års ansøgningsrunde har budt os fejl, bøvl og problemer, der giver efterdønninger nu i vores øvrige arbejde. Når opgaver ikke kan færdiggøres på grund af systemfejl og manglende opdateringer på data, så giver det tilbageløb og fordrer, at konsulenter skal holde en alt for stram styring på sagerne. Landet rundt har planteavlskonsulenter arbejdet på højtryk i denne ansøgningsrunde, og der bliver naturligvis ekstra pres på, når systemnedbrud og fejl skubber til planlægningen. Og der er altså ikke meget ekstra tid at rykke rundt på i konsulenternes stramme tidsplan i denne periode.
Denne ansøgningsrunde har også vist, at systemet er så komplekst og belastet, at det ikke kan håndtere flere udbygninger. Landbrugsstyrelsen oplyste nemlig inden åbning af ansøgningsrunden, at mange dele af systemet var blevet yderligere automatiseret. Det er muligvis dette, der har fået bægeret til at flyde over. Problemet er, at der i fremtiden nok ikke vil komme færre krav til systemets muligheder.
Vi har også hørt en lille fugl synge om, at der ikke er sat back-Up på systemet, fordi alle medarbejdere har været på overarbejde i foråret for at holde systemet kørende, rette fejl og afhjælpe nedbrud. Det virker jo meget betryggende!
Det er dybt frustrerende som konsulent, når vi ikke kan give vores kunder besked om, hvorvidt de får deres tilskud – især når nogen eksempelvis gerne vil så græs sammen med kornet her i foråret. Som lige nævnt skal vi vente på svar til efter ansøgningsrunden, og der har man sået. 
Min tanke er: Kunne systemet ikke blot åbne noget før, så tingene kan afstemmes allerede i efteråret, hvor landmændene gør klar til efterårssåning og afstemmer på forårssåning? Og kunne en målrettet regulering laves, så ikke alle områder skal åben samme dag, men forskudt, så belastning på systemet nedsættes?
IT-systemet er tænkt som en hjælp til brugerne, men er i stedet endt med at blive så omfattende, at det ikke kan det, der blev lovet. Sagt med et glimt i øjet er dette system måske en mulig kandidat til som nedslidt at gå på pension før tid.
Et stort suk fra en frustreret konsulent.

- Vi skal konstant tænke nyt

På Stenalt Gods drives man af at forbedre sig hele tiden. Derfor undrer det godset, når EU-ordninger som har innovation til formål, udelukker nye driftsmuligheder.

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.

ATV’ere vinder frem som effektive landbrugsredskaber

De små køretøjer kan ofte med fordel bruges i driften i stedet for traktoren.

Stor interesse for maskin-road tour i Ribe

Stor tilslutning til ”Claas Jaguar Road Tour” hos maskinforretningen A.P. Jørgensen i Ribe

El-drevne minilæssere bliver aktuelle for landbrug

Stigende krav til arbejdsmiljø og klimavenlighed vil efterhånden give indpas i landbrugsbedrifter for støjsvage og udstødningsfri maskiner, forudser forhandler.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Staten støtter grønt protein med 14 millioner

DLG og en række andre landbrugsselskaber har fået tilsagn om 14 millioner kroner fra GUDP-midlerne til at bygge et nyt anlæg til udvinding af græsprotein.
Side 1 af 54 (1061 artikler)Prev1234567525354Next