bannerPos

Glem ikke landbruget i en ny landbrugspolitik

Tekst og foto: John Ankersen

Redaktør, LandbrugSyd
21-07-2019 07:16
Af Peter Bohsen Jensen, Bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Bygaden 25, Rårup, 7130 Juelsminde
Samarbejde er godt – dialog er vigtig. For enhver saglig interesseorganisation i landmandens tjeneste gælder, at både samtale og dialog om landbrug skal foregå på virkelighedens og faglighedens præmisser. Landbrugets organisationer må aldrig glemme, at erhvervet er til for at producere sikre fødevarer – miljørigtigt, klimavenligt og i harmoni med naturen. Men rammebetingelserne for erhvervet må til enhver tid holdes for øje, når erhvervets interesser varetages.
Økonomi er en væsentlig rammebetingelse. For landbruget gælder indtægtssiden både indtægter ved salg af varer, EU-støtten og andre støtteformer. Det er derfor et kæmpemæssigt indgreb, når man fra landbrugets egen side foreslår forringelser i disse indtægter. Det gør L&F, når de er fortaler for en ny landbrugspolitik, som blandt andet gennem en incitamentsstruktur i den direkte støtte giver lodsejere positive incitamenter til at gøre en indsats for naturen.
Herved rystes en af de økonomiske grundsøjler under erhvervet. Landbrugsstøtten i dag underbygger produktionen og dermed økonomien – det vil en sådan ny landbrugspolitik ikke gøre på samme måde.
At L&F sammen med en række miljøorganisationer, hvoraf mange ikke er tilhængere af en bæredygtig intensiveret landbrugsproduktion, byder erhvervets nye ministre velkommen med sådanne vendinger og ved at påpege ministrenes centrale rolle for naturen og biodiversiteten – uden i samme åndedrag at nævne produktionen, gør blot ondt værre. En multifunktionel jordfordeling, der sætter naturen øverst og sætter friluftsliv, jordbrug og liv i landdistrikterne på pladser derunder – betyder at vores store fødevareproduktion og landmandens vilkår ikke er i centrum for disse organisationer.
At et sådant åbent brev offentliggøres i stenbrospressen Politiken – og ikke refereres i landbrugspressen virker som en hån mod enhver hårdtarbejdende landmand, der nu også skal til at arbejde for mere urørt skov, sammenhængende natur, en biodiversitetsplan, naturnationalparker og naturzoner i samarbejde med alle underskriverne. Det er Danmarks Biavlerforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Dyrenes Beskyttelse, Friluftsrådet, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening
Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug sætter en ære i at være åben og ærlig overfor alle medlemmer og andre landmænd, så alle interesserede ved hvad vi laver og kan komme med saglige input. Det nyder vi stor glæde af. Det er åbenbart ikke sådan L&F arbejder. Kan det kaldes landbrugsskadelig virksomhed?
 

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.

ATV’ere vinder frem som effektive landbrugsredskaber

De små køretøjer kan ofte med fordel bruges i driften i stedet for traktoren.

Stor interesse for maskin-road tour i Ribe

Stor tilslutning til ”Claas Jaguar Road Tour” hos maskinforretningen A.P. Jørgensen i Ribe

El-drevne minilæssere bliver aktuelle for landbrug

Stigende krav til arbejdsmiljø og klimavenlighed vil efterhånden give indpas i landbrugsbedrifter for støjsvage og udstødningsfri maskiner, forudser forhandler.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Staten støtter grønt protein med 14 millioner

DLG og en række andre landbrugsselskaber har fået tilsagn om 14 millioner kroner fra GUDP-midlerne til at bygge et nyt anlæg til udvinding af græsprotein.

Flere støttesager i klemme

Et par bøvlede støttesager har på det seneste sat en stopper for lysten til at søge yderligere EU-tilskud, siger Anders Laustsen.

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.
Side 1 af 53 (1059 artikler)Prev1234567515253Next