bannerPos

Chefkonsulent:: Bedre ledere giver endnu bedre resultater på bundlinjen

Lone Bendixen, chefkonsulent i Business hos Velas.

Tekst og foto: John Ankersen

Redaktør, LandbrugSyd
11-02-2020 09:00
I takt med at bedrifterne bliver større, er der behov for, at landmændene forbedrer sig som ledere. En løsning kan eksempelvis være, at både landmand og driftsledere kommer på lederkursus.

LEDELSE Gennem de sidste årtier er danske landmænd løbende blevet bedre til at øge udbytterne på både marken og staldgangen.

Et af de områder, hvor udvikling derimod ikke har fulgt trit i samme grad, er landmandens evner som leder og hans fokus på at gøre driftsledere bedre til at uddelegere og lede de ansatte. Og det er en skam, for god ledelse udmønter sig helt konkret i flere penge på bundlinjen samt en stor besparelse i medarbejderudskiftningen.

Sådan lyder meldingen fra chefkonsulent i Business hos Velas, Lone Bendixen, der til daglig rådgiver landmænd om alt fra strategi til ledelse og medarbejderudvikling.

-  Der er ingen tvivl om, at god ledelse giver bedre resultater i både stalden og på marken. Virksomheder med gode ledere klarer sig bedre både økonomisk og effektivitetsmæssigt, eftersom medarbejderne er mere fokuserede og vil gå langt for at opnå de gode resultater. Og så er medarbejderskaren ovenikøbet langt mere stabil”, siger Lone Bendixen, der dog ofte ser, at ledelsesudvikling ikke er et område, der bliver prioriteret på samme niveau som faglig udvikling.

- Vi oplever desværre, at ledelse ikke får så meget opmærksomhed som eksempelvis arbejdet på marken eller i stalden. Det er formentlig, fordi ledelse bliver en smule ukonkret og diffust, og man kan ikke sætte det ind i et excel-ark og regne afkastet ud, siger hun og understreger dermed også vigtigheden af, at det kommer i højsædet.

- I takt med strukturudviklingen, hvor landbrugene bliver større, antallet af medarbejdere stiger, og der drives landbrug på flere lokationer, så er det simpelthen en nødvendighed, at landmændene bruger flere kræfter på at dygtiggøre sig som ledere. Ellers risikerer de at tabe en del af deres gode resultater på gulvet.

 

Uddeleger og få mere tid

Gennem de seneste år har hun besøgt en lang række store bedrifter med mange medarbejdere, og hvor ejerne eller driftslederne har gjort meget i at uddelegere langt mere, end de har gjort førhen.

- På de bedrifter, hvor man i stigende grad er begyndt at uddelegere, oplever lederne, at de får frigjort store mængder tid, samtidig med at man overordnet får bedre resultater. Samtidig finder medarbejderne hurtigere frem til fejl i produktionen, simpelthen fordi de er så opmærksomme og føler ejerskab, siger Lone Bendixen.

 

Tag på lederkurser

Hun bliver bakket op af Jens Skov Rasmussen, konsulent i Business hos Velas, som derfor anbefaler arbejdsgivere at sende både sig selv samt driftsledere på kursus i ledelse. På kurserne gennemgår deltagerne teorier og praksisnære eksempler, som kan implementeres direkte på egen bedrift.

- Vi er alle forskellige, og vi skal hver især have noget forskelligt for at motivere os. På lederkurser lærer man at forstå, hvordan man selv virker på andre mennesker, man lærer at afkode medarbejderes behov, og man finder ud af hvordan man engagerer dem. Og det giver værdi direkte ned på bundlinjen, siger Jens Skov Rasmussen.

Han peger eksempelvis på, at man kan få megen gavn af at invitere medarbejderne til at byde ind med løbende målsætninger for produktionen – både på ugebasis såvel som på årsbasis.

- Grundlæggende kan man sige, at man kan løfte medarbejderne, uanset kulturel baggrund, ved at inddrage og uddelegere ansvar til dem. Er de med til at sætte retningen, bliver de langt mere selvkørende og mere motiverede for at gå en ekstra mil for både egne opgaver såvel som kollegaernes, siger Jens Skov Rasmussen.

jba

0

Det snerper til med at få vedligeholdt eller nyplantet læhegn

Gamle læhegn vil snart være sprunget ud og dække for overblikket. Og nye planter bliver udsolgt om et par måneder, siger plantningskonsulent hos HedeDanmark.

Redskaber når frem til forårsarbejdet

Corona-krisen har lukket mange forretninger ned i Danmark – dog ikke Brørup Traktor- & Maskincenter, hvor lastbilerne ruller ind på pladsen med nye polske landbrugsredskaber til forårsarbejdet

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Ny i spidsen for HK planteavl

Hornsyld Købmandsgaard A/S har ansat Kenneth Søbye som produktchef for planteavl

Formand: - Vi skal producere mere klimaneutralt

Klimaet var overskriften for formand Niels Jørgen Thomsen, da han aflagde beretning på generalforsamlingen i Østjydsk Familielandbrug, der blev holdt hos Velas i Søften

Sikker og præcis fjernelse af ukrudt med ny græsklinge

Den nye græsklinge RG-KM fra STIHL gør det nemt at fjerne ukrudt fra såvel grusgange og flisebelægninger som fortove og asfalt. Med græsklingens unikke design, hvor knivpladerne bevæger sig frem og tilbage ligesom på en hækkeklipper, er risikoen for stenkast minimal – hvilket betyder, at RG-KM også er et optimalt værktøj i bymiljøet.

Velas Byg ansætter ny arkitekt – opruster på lovliggørelser

Byggeafdelingen i Velas har ansat endnu en erfaren arkitekt, som skal hjælpe landmændene med alt fra boligtegninger til lovliggørelser.
Side 1 af 58 (1149 artikler)Prev1234567565758Next