bannerPos

100-årig er klar til 100 år mere

Grimme har kørt de store maskiner til brug i kartoffelavl i stilling forud for denne uges åbent hus-arrangement i anledning af virksomhedens 100-års jubilæum. Her viser salgsdirektør Per Rasmussen rundt. Foto: Henning Andersen

Tekst og foto: Henning K. Andersen

Journalist
13-06-2019 08:28
Senere på året er det 100 år siden, at det nuværende Grimme Skandinavien åbnede i Rødkærsbro. Det markeres torsdag og fredag.

Den 1. november 1919 blev virksomheden Hylleberg Maskiner grundlagt i Rødkærsbro mellem Viborg og Silkeborg af Chresten og Niels Hylleberg. Hvad de nok ikke vidste dengang var, at der her 100 år senere fortsat ville være gang i hjulene hos den daværende fabrik og nu importør af maskiner til kartoffelavl. 

Men det er der. Virksomheden har 53 ansatte og driver forretning i resten af Norden. Og selvom der ikke længere er maskinproduktion på tapetet, er udviklingen i virksomheden på ingen måde gået i stå, fortæller salgschef Per Rasmussen.

- Udviklingen kan vi jo se udenfor, hvor vi har nogle af vores gamle modeller, som vi har gjort fine og flotte, og så kan man jo se, hvilken udvikling der har været i gang i form af de selvkørende maskiner, vi har nu. 

- Det er jo en fantastisk udvikling, der er sket over så mange år, siger han med henvisning til den store udstilling af maskiner til hjælp af optagning af kartofler, som Grimme har linet op til jubilæumsarrangementet.

For virksomheden markerer jubilæet en stor dag i dens historie.
- Vi har haft 50 år med egen produktion af Hylleberg-maskiner og så 50 år med import af Grimme Maskiner fra Tyskland. Så det er jo en stor dag for os, og det glæder vi os rigtig meget til. 

- Og vi regner da både med, at der kommer både gamle kunder, der måske har haft Hylleberg maskiner, hvis de stadig findes, men ellers så bliver det jo nok dem, der har kørt med maskiner fra Grimme, siger Per Rasmussen.

Klar til 100 år mere
Det er ikke nogen hemmelighed, at udviklingen indenfor landbrugsmaskiner har været igennem en eksplosiv udvikling de senere år. Men hos Grimme i Rødkærsbro er man klar til at tage 100 år mere.

- Vi tager 100 år mere. Det er helt sikkert. Der er bare ingen af os, der oplever det. Så skal vi i hvert fald have lavet vores pensionsordninger om, siger Per Rasmussen med et stort smil.

Han har været ansat på stedet i 30 år, og mange ting har ændret sig.

- Den største forskel er vel, at der er sket en stor udvikling indenfor teknikken. Computerstyring er den store forskel. Men det er jo stadig det samme skær, der tager kartoflerne op som dengang. Men det er der, den største forskel er. 
Men på trods af de mange forandringer, der er sket både i landbruget og i maskinproduktion, er der stadig ting, der er de samme

- Vi har altid haft vores udgangspunkt her i Rødkærsbro. Vi har aldrig haft forhandlere eller teknikere andre steder. Vi har vores reservedelslager her, og det er det, det drejer sig om. For når vi arbejder med kartoffelmaskiner, så er det jo den direkte vej til specialisten. Det er fordi, vi har specialiseret alle vores medarbejdere i kartoffelmaskiner og ikke andet. Her kan man ikke få serviceret en sprøjte, en mejetærsker, en traktor eller andet. Det er kartoffelmaskiner og ikke andet, siger Per Rasmussen.

Receptionen for Grimmes 100-års jubilæum finder sted torsdag mellem 10 og 18, hvor kunder og leverandører er inviteret til Rødkærsbro, mens virksomhedens venner, borgere i byen og andre interesserede er inviteret til fredag klokken 14.
 

En ’Ørehænger’ i hegnet

Hvis du har levende hegn med gamle træer og døde stammer, så er det nu du kan være heldig at finde et interessant indspark til aftenens måltid.

Kosttilskud reddede Peter og køerne

- Jeg havde så ondt i mit knæ, at jeg ikke kunne komme ned i hug fortæller 62-årige Peter Aalbæk fra Holmsland v/ Ringkøbing der overvejede at sætte køerne ud i 2015.

Gårdbiogasanlæg bidrager til CO2-neutralt kvægbrug

Det batter tungt i klimaregnskabet for det økologiske kvægbrug, Kroghsminde, at et biogasanlæg laver strøm og afgasset gødning af gyllen fra bedriften selv og fire naboer.

- Udfordringer skal til åben diskussion

Der var vilje til smidigere sagsbehandling og en løsning på kreditudfordringer for LAG-midlerne, da erhvervsminister Simon Kollerup (S) gæstede landsbytopmøde

Nye muligheder med ny Lawsonia-vaccine

MSD Animal Health lancerer nu en intramuskulær Lawsonia-vaccine, der giver mulighed for et fleksibelt og arbejdsbesparende vaccinationsprogram.

Novana-rapport bekymrer miljøminister

Nye tal fra årets NOVANA-rapport viser, at kvælstofudledning er på samme niveau som tidligere. Derudover er der flere fund af sprøjtemidler i drikkevand og grundvand.

Endnu bedre service fra Samson Agrolize

Den danske salgs- og serviceorganisation bag Samson gyllevogne og møgspredere, Samson Agrolize, justerer nu sin serviceorganisation i Danmark og opnår derved en endnu bedre dækning med specialiserede servicemedarbejdere og reservedelsadgang for sine kunder.

Ølgod Maskinforretning overtager importen af Claydon og får ny daglig leder

I 2016 købte Svend Aage Jensen og Kurt Eg fra Brørup Traktor- & Maskincenter ApS deres kollega Ølgod Maskinforretning og har siden drevet den som en selvstændig enhed med lokal ledelse af salg og service. Nu udvider man ejerkredsen med Steen Olesen, der samtidigt er ansat Steen Olesen som sælger og daglig leder af forretningen.

Udfordret med vand på marken?

Konsulent giver bud på de mest almindelige årsager til udfordringer med vand på marken og kommer med forslag til løsningsmuligheder.
Side 1 af 52 (1028 artikler)Prev1234567505152Next