bannerPos

Altid nyeste model på Nordskov

På Nordskov har der altid været kørt med nyeste model – lige fra Dronningborg-tiden til den seneste sorte MF Ideal-mejetærsker. Som dens fem år gamle forgænger er den udstyret med et 35 fods SuperFlow skærebord.

Erik Hansen

Redaktør, LandbrugFyn
18-08-2019 08:05
Gennem generationer har seneste model af den danskudviklede mejetærsker høstet afgrøderne på den midtfynske bedrift. Til denne sæson er indkøbt det første eksemplar af MF Ideal 7-modellen, som er skabt på Agco’s udviklingscenter i Randers, men produceres i Italien.

I gode gamle dage var det de orangefarvede Dronningborg-mejetærskere fra fabrikken i Randers, som dominerede høstlandskabet. Efter Agco-koncernens overtagelse af virksomheden fik mejetærskerne det røde MF-mærke, og produktionen blev flyttet udenlands.

Seneste tiltag er de sorte Ideal-modeller, som er skabt på koncernens udviklingscenter, der fortsat har til huse i Randers. De fremstilles i Italien.

I den igangværende høst kører de første to fynske eksemplarer af den helt nyudviklede maskine, henholdsvis en Fendt-udgave af den største Ideal 9-model med 40 fods skærebord hos TH Agro ved Assens, og en MF Ideal 7 med 35 fods skærebord på Nordskov ved Ringe. Begge er de leveret af den fynske Agco-forhandler, Heden Maskinforretning.

På samme mark

De opsigtsvækkende mejetærskere blev præsenteret sidste år på samme mark på Nordskov, hvor indehaveren Claus Nielsen i forrige uge (den 6. august) tog hul på 25 hektar med Planet fremavlsbyg til Brødr. Ewers. Demonstrationen sidste år foregik i hvede den 15. juli, hvilket siger alt om forskellen på de seneste to høstår.

Vandprocenten ved byghøsten den 6. august på omkring 17 procent, da Claus Nielsen indledte høstarbejdet med den nye MF Ideal 7. En heftig regnbyge satte dog hurtigt en stopper for mejetærskningen dén dag.

På det tidspunkt var han omkring halvt færdig med høsten af bedriftens i alt 580 hektar med frøgræs, raps, hvede, byg og hestebønner.

Altid nyeste model

Maskinen afløser en fem år gammel Massey Ferguson 9380 Hybrid med cylinder og to rotorer, ligeledes med 35 fods SuperFlow skærebord.

- Jeg studerede den nye Ideal-mejetærsker for to år siden på Agritechnica-messen, og ved demonstration hos os var jeg imponeret af dens egenskaber. Og da jeg altid har skiftet mejetærsker, når der er kommet ny model, skete det så også denne gang.

- I vore tre generationer her på stedet har vi altid kørt Dronningborg. Og med den nye Ideal har vi fået en rensekvalitet, som huskes fra korntankene i de gamle Dronningborg-modeller med renseri, siger Claus Nielsen.

Han fremhæver også den skånsomme behandling af materialet i den lange rotor og en meget enkelt og hurtig daglig klargøring af Ideal-maskinen. Der er således kun få smøresteder og både blæser og motorrummet er selvrensende for støv.

I det hele taget er han meget tilfreds med den nyudviklede maskine, der har haft en stort set problemfri opstart. Samtidig roser han opbakningen og opfølgningen med småjusteringer fra Heden Maskinforretnings side.

- At jeg gerne vil køre med det nyeste grej, drejer sig om driftssikkerhed, men også til tilpasning af kapaciteten i forhold til det forøgede areal gennem årene med flere jordopkøb, nævner den midtfynske planteavler.

MF Ideal 7

Udvalgte specifikationer for mejetærskeren på Nordskov:

● 9,8 liters 451 hk AgcoPower motor med 1.000 liters brændstoftank.

● Skærebordet er et 35 fods SuperFlow med rapssideknive og 4-hjulet Ziegler skærebordvogn

● Tærskeværket består af 600x1400 rotorfeeder og én langsgående 600 mm rotor med en længde på ikke mindre end 4837 mm. Udskillelsesarealet er på 2,27 m2 og soldarealet på 4,9 m2.

● Korntanken rummer 12.500 liter, og tømningen fra den 7.6 meter lange kornsnegl sker med 140 liter i sekundet.

● Som ekstraudstyr har maskinen på Nordskov blandt andet ekstra stor hjulmontering, halmsnitter, frøtømningsudstyr og autostyringsanlæg.

Miljøtilskud har styrket landmands overlevelsesevne

Lars Iversens kvægbrug er blevet rustet bedre til fremtiden af myndighedskrav til dyrevelfærd og miljø.

Se, rør og lugt til landbruget – 62 landmænd søger gæster til Åbent Landbrug

Hvad gør danske landmænd for klimaet? Få svaret den 15. september når 62 landmænd over hele landet tager imod nysgerrige danskere, der gerne vil vide, hvordan danske landmænd kan producere fødevarer i verdensklasse med mindst mulig klimapåvirkning.

Gråsten byder velkommen til Åbent Landbrug

Landbrugsskolen er endnu en gang med i arrangementet. LandboSyd deltager med en stand, og folketingsmedlem Eva Kjer Hansen planter træer.

Klap en ko i Bredebro

På søndag den 15. september inviterer en række gårde landet over indenfor i forbindelse med åbent landbrug. Blandt andet i Bredebro

Blev selvstændig uden bankens hjælp

Banken sagde nej, og så måtte den unge Thomas Bæk Jensen gøre det selv. Købe et slidt husmandssted, etablere malkerum og købe 40 køer. I dag sidder han for bordenden på Kjærholm – en mælkeproduktionsejendom med plads til knap 300 malkekøer.

Politikken har ikke indflydelse på konkurrenceevnen

EU’s fælles landbrugspolitik er sat i verden for at sikre bønderne en indkomst, og derfor kan CAP ikke flytte på de enkelte landes konkurrenceevne, mener professor.

Danske landmænd skal være dygtigere for at overleve

Dansk landbrugs vilkår er markant ringere end de andre europæiske landes. Innovation og teknologi kan dog være vejen til vækst og bedre konkurrenceevne, siger professor.

Agromek er tilbage i januar i 2021

Skandinaviens største landbrugsmesse, Agromek, flytter termin i 2021, hvor messen vil blive afholdt i uge 3

Lexion-turne i gang

Under navnet »Join the revolution« har Claas inviteret til en række Lexion-arrangementer landet over og i dag blev første arrangement afholdt.

Hans Jørgen går i hegnet med fem blade på kniven

Hans Jørgen Petersen fra Øster-Lindet Maskinstation har i snart 20 år klippet hegn. Han mangler ikke noget at lave
Side 1 af 49 (970 artikler)Prev1234567474849Next