bannerPos

Claas på bælter

Claas Axion 960 med 445 hestes motor fås nu med Terra Trac-bælter med stor bære- og trækflade, som kendes fra mejetærskerne.

Tekst og foto: Erik Hansen

Redaktør, LandbrugFyn
18-09-2020 07:00
Bælter fra mejetærskere gør stortraktor smal og mere komfortabel. Ringe Maskinforretning viste for første gang Agritechnica-nyheden frem ved demonstration på Hudevad Vestergård.

I flere år har de større Claas-mejetærskere kunne fås med bælter. Det både øger trækkraften, bæreevnen og gør maskinen smallere i forhold til de normalt brede trækhjul. Samtidig roses bæltemonteringen for en mere rolig og komfortabel kørsel på ujævne marker og på vejen.

Disse egenskaber har Claas nu overført til traktorerne. På Agritechnica vistes første gang de største Axion-modeller med Terra Trac-bælter i stedet for baghjul, og i indeværende år har en sådan bæltetraktor kunne ses på Hverringes arealer, idet det fynske gods på lejebasis har haft en Claas Axion 960 med bælter til prøvekørsel.

Traktoren kunne ved et stort markarrangement på Hudevad Vestergaard ved Tarup forleden ses i arbejde, og kunne prøvekøres sammen med traktorer fra Claas’ øvrige modelserier sammen med Kockerling og Lemken redskaber fra maskinforretningen.

- Den har med bælterne fået de samme egenskaber, som vi kender fra mejetærskerne. Det gælder ikke mindst en fantastisk komfort, hvor både for- og bagaksel er affjedret, og hvor det 35 procent større kontaktareal med bælterne øger trækkraften med 15 procent, fremhævede salgschef Lars Johnsen fra Danish Agro Machinery ved markdemonstrationen.

Medens de store traktorer med tvillingmontering kan være op mod 4,5 meter i bredden, er denne Claas-nyhed under tre meter bred, hvilket naturligvis er en stor fordel ved transport på mindre veje.
Bælteudgaven bliver sat i produktion til januar og vil kunne fås i to udgaver, model Axion 930 på 355 hk og 960 med en 445 hk motor.

0

Energinet vil udbetale højere erstatning til lodsejere

Energinet hæver taksterne for udbetaling af strukturskadeerstatning på Baltic Pipe, efter landbrugsrapport viser, at skaderne bliver større end først forventet.

Reservedelsforhandler med dansk fokus

Det svenske firma Olssons i Ellös, der har specialiseret sig i at sælge reservedele til traktorer og entreprenørmaskiner, har med succes ansat deres første danske mand. Henrik Eskesen har mere end 30 års erfaring fra branchen og nyder at komme rundt til forskellige maskinforretninger- og værksteder for at yde support.

Ny svensk transportvogn med stor kapacitet

Svenske Metsjö lancerer ny transport-markvogn med 46 kubikmeter i kapacitet

Mange fordele ved fodring med frisk græs

MaksiGrass on Tour 2020 giver mulighed for indblik i de mange muligheder og fordele, der er i kvægfodring med frisk græs hos både økologiske som konventionelle bedrifter – i denne og næste uge kan MaksiGrass ses og opleves ved demonstrationer i Højer, Nr. Snede og Skjern.

Landmænd svigter læplantnings-sagen

Lokalt laug i Esbjerg udbetaler en del af formuen, så landmænd kvit og frit kan få deres læhegn udtyndet. Men bag det glade budskab lurer bekymring for fremtiden.

Ny mellemklasse af skovkraner fra Kronos

Den finske maskinproducentproducent Kronos er klar med nyeste versioner af sine skovkraner, der byder på flere optimeringer og forbedringer

Nyt stort biogasanlæg indviet

Forleden blev Nature Energys nye store biogasanlæg i sønderjyske Glansager officielt indviet. Det skal sende grøn CO2-neutral biogas ud på gasnettet og bidrage til Sønderborg Kommunes grønne omstilling.

Landmænd går glip af store gevinster uden gårdråd

Landmændene misser både vækstrater, udviklingsmuligheder og besparelser ved ikke at tage de svære beslutninger med en professionel kreds, lyder det fra chefkonsulent i Velas.

Alliance-dæk vinder frem i landbruget

Dækproducenten Alliance, der er ejet af dækgiganten Yokohama, vinder frem på det danske marked – ikke mindst inden for landbruget. Særligt interessen for producentens prisvenlige VF-dæk er stigende. Det mærker man ikke mindst hos NDI Group (Nordisk Dæk Import), der har dækket i sit program
Side 1 af 72 (1421 artikler)Prev1234567707172Next