bannerPos

FMR Maskiner bliver JCB Agri-forhandler

JCB's Fastrac 4220 bliver et almindeligt syn på de sjællandske marker i fremtiden, hvis det står til FMR Maskiner.
14-08-2020 13:44

Det bliver FMR Maskiner, der fremover skal sørge for salg og service af JCB Agri på Sydsjælland og omkringliggende øer. 

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Aftalen er et resultat af, at Brøns Group og FMR Maskiner har indgået en forhandleraftale for området. 

FMR har tidligere været JCB-forhandler, men sagde farvel til mærket for et par år siden i forbindelse med den daværende importørs strategiske planer. Nu går man med egne ord »all in« på JCB igen, hvilket betyder et farvel til Bobcat og Manitou. 

- De er hver især gode mærker, men vi har altid været begejstrede for JCB, og med Brøns som importør føles det helt rigtigt i maven at gå tilbage til vores »gamle« mærke, fortæller Henrik Rasmussen, FMR Maskiner.

Bredt produktprogram

JCB Agri-linjen tilbyder et bredt produktprogram af teleskoplæssere, gummigeder, hjullæssere og minilæssere med såvel knækstyring som skridstyring og ikke at forglemme traktorer fra 160-348 hk.

Ifølge Henrik Rasmussen er JCB førende indenfor teleskoplæssere. 

- De opfandt dem så at sige, og er blevet i frontlinjen via løbende udvikling i overensstemmelse med kundernes ønsker og uden at gå på kompromis med deres suverænt høje kvalitet, siger Henrik Rasmussen.

Han mener også, at JCB har en levetidsøkonomi, der bliver svær at matche for konkurrenterne, blandt andet fordi gensalgsværdien er høj. Det samme gør sig gældende for minilæsserne, hvad enten de er knækstyrede eller skridstyrede.

Matcher landbrugets behov

JCB Fastrac-traktorer blev tidligere anset for at være lidt specielle og har måske derfor ikke nogen høj markedsandel i landbruget. Ifølge Henrik Rasmussen er de nye modeller fuldt ud på højde med andre traktormærker – måske endda førende på nogle områder.

For eksempel har den nye JCB Fastrac 4220 med 217/235 hk både aktiv affjedret for- og bagaksel samt affjedret kabine, hvilket ifølge FMR Maskiner resulterer i uovertruffen førerkomfort.

JCK Fastrac’erne fås i 4000-serien fra 160-217 hk og i 8000-serien fra 280-348 hk.

Hvor 4000-serien primært er fleksible og smidige allroundtraktorer, der ofte ses med frontlæssere, er 8000-serien beregnet til det tunge arbejde i marken. Med 10 tons lift og op til 178 l/min. hydraulikflow kan de håndtere alle landbrugsredskaber. 

hka

0

Nye vogne sørger for foder til 600 malkekøer

Harehedegaard Mælkeproduktion mellem Hovborg og Starup valgte Krampe-vogne, der spiller en stor rolle, når høsten af foder-afgrøder til bedriftens 600 malkekøer og opdræt skal håndteres

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Landbrugsskole startede nyt skoleår med nye traktorer

Et nyt skoleår er startet på Kjærgård Landbrugsskole ved Bramming, hvor 40 unge landbrugsinteresserede netop er startet på grundforløbet. Derfor var der også elevopløb, da A.P. Jørgensen leverede to nye Claas-traktorer til skolen.

LDM retter skarp kritik mod Arla

Det skuffer Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), at Arlas overskud ikke kommer producenterne til gavn.

Arla øger omsætning og indtjening i første halvår

Trods corona-krisen kommer Arla ud af første halvår med en øget omsætning og indtjening sammenlignet med sidste år.

Valtra og Valtec inviterer til traktordemonstration

På torsdag den 17. september inviterer Valtra og Valtec til traktordemonstration ved Toftlund.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Har du en værdig sparringspartner til dine handler og finansiering?

I takt med, at landbrugene bliver større og der samtidig er en voksende volatilitet i de priser, som vi køber og sælger produkter til, er det ekstremt vigtigt med en sparringspartner, du har tillid til. Den økonomiske bundlinje er din løn, og bliver naturligt påvirket af gode og dårlige beslutninger - og at være landmand, indkøbs- og salgschef samt bankmand på samme tid, er der vel dårligt nogle, der kan påtage sig med succes.

Udsigt til millioner fra Vestjyllands Andel

Vestjyllands Andel kan præsentere et årsregnskab med et koncernresultat på 87 millioner kroner før skat. Nu lægger bestyrelsen op til at udlodde 50 millioner af overskuddet til medlemmerne..
Side 1 af 67 (1336 artikler)Prev1234567656667Next