bannerPos

Gårdejer med 700 køer holder sig til det sikre

Den sidste Weycor AR105 leveret i Danmark er trukket i arbejdstøjet og er med til at sørge for 700 sortbrogede køer hos Peter Clausen ved Vejen.

Henning K. Andersen

Journalist
27-08-2019 13:28
Køerne skal være sortbrogede og læssemaskinerne skal være af typen Weycor hos gårdejer Peter Clausen ved Vejen

Gårdejer Peter Clausen på Vindinggård ved Vejen er ikke til eksperimenter, når det gælder virksomhedens drift. Han er mælkeproducent og har 700 køer i stalden. De skal være sortbrogede, mener landmanden i det sydjyske. Tilsvarende er han heller ikke i tvivl om, at de læssemaskiner, der tager deres tørn i den daglige drift, skal være orange.

- Når jeg kommer i gang med noget, der fungerer, så skifter jeg ikke. Det vil jo være dumt. Så nu er det den femte Weycor-læsser, vi har fået leveret. Jeg startede med en AR65. Så fik jeg en AR85, derefter to AR95, og nu har vi skiftet den ene af de to ud med en ny AR105, fortæller Peter Clausen.

Danmarks sidste
Dermed kommer Vejen-landmanden til at sætte punktum i Weycors modelserie. Den tyske producent har sendt en ny række maskiner på markedet og benyttet lejligheden til at ændre på typebetegnelserne. Så den 9,5 tons AR105, som Peter Clausen har sikret sig, vil fremover hedde AR580. Og i øvrigt været et par hundrede kilo tungere.

- Ellers er der ikke de store forskelle, bortset fra de ændringer, der altid sker ved modelskift. Peter Clausen nåede at få den absolut sidste AR105, der bliver leveret i Danmark. Når han skifter næste gang, vil han igen få en maskine, som han kender, og som bare er udviklet lidt yderligere, siger distriktschef Carsten Frederiksen hos den danske Weycor-importør, Scantruck A/S.

Over 2000 timer om året
Med 143 hestekræfter i maskinrummet lever den nye Weycor AR105 helt op til Peter Clausens ønske om en stærk maskine, der kan tage fra i det daglige. 

- Først og fremmest handler det om stabilitet. Maskinen skal være stærk, og den skal ikke fylde for meget. Det er vigtigt, at vi nemt kan komme rundt. Den lange arm sikrer, at vi kan nå op i både fodervognen og i andre vogne og læsse af. Vi bruger læssemaskinerne til mange forskellige opgaver, og de får virkelig lov til at arbejde. AR95’eren har kørt over 2000 timer om året, fortæller Peter Clausen.

Mens Danmarks sidste AR105 altså har 143 hestekræfter, nøjes efterfølgeren AR580 med 134 hestekræfter. Det skyldes udviklingen i motorer, som medfører lidt færre hestekræfter og samtidig mindre CO2-udledning. 

Peter Clausen blev delvis ejer af Vindinggård for 20 år siden, da han købte halvpart i gården. I 2005 overtog han sammen med sin kone den anden halvdel. 

Holstein rykker

Der var meget at glæde sig over for Dansk Holstein, da 420 racefolk deltog ved årsmødet på Fyn. Ifølge formand Kristian Nielsen står rekorderne nærmest i kø, blandt andet er en sortbroget ko fra Mors første danske ko, der passerede en livsydelse på 200.000 kilo mælk.

McCormick og Pöttinger sluppet løs ved markdemo

Egtved Maskinforretning var vært, da der forleden var inviteret til demodag ved Vejle. Her blev programmet af maskinforretningens McCormick-traktorer og Pöttinger markmaskiner og redskaber vist i aktion.

Plovmændene kom i jorden

På Hygum Hjemstavnsgård var der lejlighed til at opleve, hvordan der blev pløjet på bedstefars tid

Minister tror på grønnere EU-politik

Fødevareminister Mogens Jensen (S) oplevede positive takter fra store EU-spillere, da han fremlagde det danske bud på en grønnere fælles landbrugspolitik i Helsinki.

Workshop: Vejen til støttetilsagn er hullet

Udfordringerne er stadig mange på vejen fra tilskudsordning til udbetaling af støttetilsagn. Det stod klart efter, at Landbrugsstyrelsen var vært for en workshop, der skulle sætte fokus på »Den gode udbetalingsanmodning« for nyligt.

Ny slagtesvinestald tredobler kapaciteten

Stor interesse for at se nyopført slagtesvinestald, da Johannes Kaasgaard inviterede indenfor ved åben stald på sin bedrift ”Skovlygaard” ved Skjern i Vestjylland – en stald, der giver kapacitet til tredobling af slagtesvineproduktionen.

Forening vil ruste landmænd til grundvandskamp

Agerskov i Sønderjylland er det andet stop, når Foreningen for Bæredygtig Grundvandbeskyttelse på en række møder vil lære landmænd de juridiske spilleregler, hvis deres jord bliver en del af en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.

Landmænd udnytter ikke støttetilsagn

Flere tilsagn om EU-støtte til miljøteknologi er gennem tiden ikke blevet udnyttet til at styrke dansk landbrug. Fødevareministeren og styrelsen lover, at nye løsningsmodeller er på vej.

L&F: Støtteordninger udfordres af bureaukrati

L&F og Seges mener, at reglerne for sagsbehandlingen af støtteordninger har været bøvlet. Landbrugsstyrelsen evaluerer løbende ordningerne, men holder fast i at have fokus på hurtig sagsbehandling.
Side 1 af 50 (993 artikler)Prev1234567484950Next