bannerPos

Gravemaskiner i vigtig rolle ved svineproduktionen

En skinnende ny Komatsu PC240LC-11, som ikke skal ud og grave jord eller flytte grus, sand og brokker. Det handler om proteiner til dansk svineavl ved at bistå med losningen af soja-skibe.

John Ankersen

Journalist
07-04-2019 07:24
To japanske Komatsu-maskiner på Aarhus Havn baner vej for én million tons soja til proteinfoder

MASKINER To japanske Komatsu-gravemaskiner på havnen i Aarhus kan med fuld ret knejse med gravearmen. De har en vigtig rolle for dansk svineavl og dermed for eksport for rigtig mange millioner kroner.

De to PC240LC-11 er i bedste forstand i den gode, danske frikadelles tjeneste. Tilsammen baner de på årsbasis vej for én million tons formalede sojaskrå, som indgår i proteinfoderet til de danske landmænds foderblandinger.

- I virkeligheden er Komatsu’erne første led i en kæde, der først deltager i losningen af proteiner til grisene rundt om i Danmark. De samme grise vender siden tilbage til Aarhus Havn, når vi eksporterer den del af dem, som ikke går til hjemmemarkedet, fortæller Bent Svit. Han er manager for stevedore hos virksomheden Aarhus Logistics Center A/S, som tager sig af logistik og stevedore på Aarhus Havn.

Aarhus Logistics Center klarer losningen af de gigantiske mængder formalet sojaskrå for DLG, som er en af firmaets helt store bulk-kunder.

Der ankommer løbende skibe med sojaskrå fra typisk Sydamerika, og når de er vel ved kaj i Aarhus, går to store havnekraner i gang med at hive de typisk omkring 50.000 tons soja op. Det fine soja-pulver er som oftest fordelt i seks eller syv luger på skibet.

Special-løsninger til soja-skibe

Når et soja-skib er losset, sørger havnekranerne for at løfte gravemaskinerne op og svinge dem på land.

De to PC240LC-11 var naturligvis ikke lige tiltænkt losning af proteiner til danske svin, da de forlod Komatsu-fabrikken. Derfor har Scantruck som dansk importør og forhandler haft maskinerne på værkstedet til lidt ekstraordinær klargøring, inden de blev leveret til Aarhus Logistics Center.

Blandt andet har der været næsten ekstrem fokus på, at maskinerne skulle kunne ”ånde” frit og få let til frisk luft nede i dybet blandt de tusindvis af tons formalede sojaskrå.

-  Scantruck har sørget for specielle kølere til motorerne. Der er specialfremstillet nye wide core olie- og vandkølere, som så er suppleret med en hydraulisk vendbar kølervinge fra Cleanfix. Det sikrer, at maskinernes kølere ikke så let stopper til, fortæller Hasse Juel hos Scantruck, som har solgt maskinerne til Aarhus Logistics Center.

Maskinerne er også forsynet med automatisk brandslukningssystem i motorrummet som en ekstra gardering mod det barske, støvfyldte miljø i bunden af skibene. Da gravemaskinerne skal køre i fødevarer, om end til grise, så er de udstyret med biologisk nedbrydelig hydraulikolie.

For at sikre optimal renhed er begge maskinerne tillige nano-behandlet. Scantruck har leveret dem med specialfremstillet skifte og skovl fra JST, special-sæde fra Grammer for optimal førerkomfort, og tillige overtrykskabine fra Østergaard.

De to 26 tons tunge Komatsu-gravemaskiner har taget over efter et par 17 tons kolleger, som simpelthen er var blevet overhalet af nye tider.

På Aarhus Havn har Aarhus Logistics Center omkring 75 fastansatte medarbejdere. Hertil kommer op til 40 løse havnearbejdere, når skibene ankommer med forskellige laster.

Antidumping told på gødning forhindrer konkurrence

EU bør se på antidumping tolden på billig østeuropæisk gødning, da toldsatserne ikke bidrager til konkurrence på gødningsmarkedet, mener Søren Laustsen, SLF

Landboformand bremset i at lave minivådområde

Formand for LandboSyd og folketingskandidat for Venstre, Mogens Dall, er stærkt utilfreds med, at han lige nu løber panden mod muren i forsøget på at etablere et næsten to hektar stort minivådområde på en af sine ejendomme i Sønderjylland.

Overlevelsesguide på tørreriet

Efterbehandling af frø, korn og raps er det sidste led i en lang række af arbejdsdage omkring dyrkningen og er for mange en besværlig fase, hvis ikke man har en gylden fremgangsmåde. En forkert behandling kan i værste fald ødelægge avlen, hvilket gør efterbehandlingen til en af de vigtigste faser i processen.

Kollagen fra køer som kosttilskud til landmand

Rigtig mange landmænd, der er slidte og har ømme, stive led spiser bla. produktet aktiv fra Sundhedsshoppen, men hvad de ikke ved er, at de måske selv er leverandør af råmaterialet, idet proteinstoffet kollagen, som er i produktet aktiv, kommer fra tyske og danske køers væv.

Landbrugsforeninger sender skarp kritik af minister

Tolv landbrugsforeninger, der har berørte medlemmer af gasledningen Baltic Pipe, er utilfredse over manglende hjælp fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Toppolitiker indviede nyt østjysk minivådområde

Partiet SF´s formand Pia Olsen Dyhr svingede spaden, da et nyanlagt minivådområde syd for Vejle forleden officielt blev indviet

Travlhed i nyt jysk skadedyrsfirma

HK Skadedyrsservice er kommet godt fra start. Firmaet beskæftiger sig blandt andet med rottebekæmpelse, der kan være en plage i kornlagre og andre steder, hvor der opbevares foderafgrøder

Udstilling på Landsskuet fyldt op

Nye udstillere er klar til at vise maskiner og produkter på det store dyrskue i Herning den 4.- 6. juli

Mælkeanlæg i farestalden har været en dyr fornøjelse

I anden halvdel af 2018 kostede mælkeanlæg i svinestalden soholderne godt 300 kroner i snit pr. so. Det viser den nyeste opgørelse af DB-tjek.

Dyrskue afprøver teltstald

Arrangørerne af Det Sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa vil i år tilbyde dyrene læ og ly på en helt ny måde i form af teltstald
Side 1 af 37 (723 artikler)Prev1234567353637Next

Digitale brochurer

A-One Danmark er den danske del af Devenish & A-One Feeds og har over 60 års erfaring i landbrugsindustrien. Devenish er førende inden for udvikling og levering af avancerede ernæringsmæssige løsninger i forbindelse med de forskellige udfordringer, som vores kunder står over for inden for svine- og fjerkræsektoren samt i forbindelse med drøvtyggere, kæledyr og heste.

Gennem årene har Hansen & Larsen gennemført en lang række byggeprojekter i dansk landbrug. Vi har sat vores signatur på en bred vifte af kostalde, svinestalde, specialstalde, haller og gylletanke – for nu blot at nævne de mest oplagte projekter inden for dette felt.

Polaris ATV er amerikanske ATV maskiner i høj kvalitet. Polaris Sportsman ATV’er er driftsikre og har lang levetid til gode priser. Vores sortiment omfatter proffesionelle arbejds ATV’er, Rangere som er terrængående med kabine, lad og plads til to Sportsman ATV’er og Ranger er modeller som ofte bliver brugt i landbrug. Vi har også kraftige og sikre børneATV’er, EL-biler og meget mere. Vi har et bredt tilbehørssortiment og redskabssortiment til Sportsman ATV’erne og Ragner modellerne, med det rigtige udstyr og de rigtige redskaber bliver maskinerne nyttige arbejdsredskaber.

– DER ER RIGTIG MANGE PENGE I RENT DRIKKEVAND TIL PRODUKTIONSDYR I LANDBRUGET – ECA-vand også kaldet NEUTHOX, er det nye sort til alle produktionsdyr i landbruget. Waterclean ApS er forhandler af det eneste danskproducerede ECA-vand anlæg i Danmark. NEUTHOX er godkendt af fødevarestyrelsen og registreret (lovpligtigt) i EU! Waterclean ApS har mere end 35 års erfaring i vandbehandling, og rådgivning! Vi kan træffes på tlf. +45 82 30 40 20 eller e-mail: lg@waterclean.dk

Læs de nyeste tilbudsaviser fra P. Lindberg

Se flere brochurer