bannerPos

Høstmaskiner med gummibælter godkendt til kørsel

En rapport, som flere landbrugsorganisationer har bidraget til, har ført til, at ærtehøstere på gummibælter nu har fået dispensation til kørsel på vej, oplyser Danske Maskinstationer og Entreprenører. Arkivfoto: Jørgen P. Jensen

John Ankersen

Journalist
03-07-2019 10:45
Myndighederne har netop givet dispensation til at køre med de landbrugsmaskiner på gummibælter, der står for høsten af ærter

Der bliver også høstet ærter i år – og forhåbentligt også i fremtiden. Det står klart, efter at myndighederne netop har givet dispensation til kørsel med de landbrugsmaskiner på gummibælter, der står for høsten af ærter. Det skriver brancheforeningen Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E).
Fremtiden for ærtehøsten har ellers været usikker, da man har været stillet i udsigt, at dispensation for brug af bæltemaskinerne ikke kunne forventes efter 2018.
Men siden den melding har en rapport om landbrugsmaskiners påvirkning på småveje givet ny viden til myndigheder og beslutningstagere, og har altså nu bevirket, at der også i år udstedes dispensation til ærtehøst.
Rapporten er blevet udarbejdet i et bredt samarbejde mellem Vejdirektoratet, Færdselsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Asfaltindustrien, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Sukkerroedyrkere, Danske Maskinhandlerforening, Dansk Agroindustri, Seges og Landbrug & Fødevarer.

Bør give lovændring
Rapporten sammenligner blandt andet, hvordan en landbrugsmaskine på gummibælter og en blokvogn lastet med en bæltemaskine påvirker vejen. DM&E sætter stor pris på det brede samarbejde om rapporten, der har sikret uvildigheden, skriver de.
- Vi hæfter os blandt andet ved delkonklusionen om, at det belaster vejene mere at transportere landbrugskøretøjerne med gummibælter på blokvogn end at lade dem køre selv, og vi mener dette bør være grundlag for en lovændring, siger Henning Sjørslev Lyngvig, der er chefkonsulent i Danske Maskinstationer og Entreprenører.
Rapporten har ført til en dialog mellem brancherne i erhvervet og myndighederne om at ændre rammerne for færdsel med landbrugsmaskiner på gummibælter. Blandt andet også hos Danske Sukkerroerdyrkere:
- Jeg glæder mig over, at den gode rapport har bidraget til, at ærtehøsten er sikret for i år, og det er min klare forhåbning og forventning, at rapporten medvirker til at give nogle mere tidssvarende forhold for landbrugsmaskinerne generelt også på den lange bane, siger Knud Erik Clausen, repræsentant for Danske Sukkerroedyrkere

Flaget hejst for DLG´s nye domicil i Fredericia

Næste år flytter DLG ind i sit nyopførte domicil ved Fredericia. Forleden var der rejsegilde på det nye 7.500 kvadratmeter store hovedsæde

Nyt biogasanlæg rykker tættere på

De nødvendige tilladelser til et nyt biogasanlæg i Sønderjylland er nu kommet i hus, og hvis landmændene bakker op, kan der indbydes til rejsegilde i efteråret.

TBS udvider sin Fendt-forhandling

TBS Maskinpower overtager aktiemajoriteten i østjyske Askildrup Agro

Interesserede leverandører inviteres til møde om biogasanlæg

Nature Energy og BioenergiSyd har fået tilladelse til at opføre to nye biogasanlæg i Sønderborg – et i Glansager på Als og et nær Kværs. Derfor inviterer BioenergiSyd og Landbrugsrådgivning Syd til et møde for interesserede leverandører den 12. juli kl. 10.

Gang i sønderjysk høst af vinterbyg

Vinterbyggen står flot hos svineproducent Svend Gammelgård ved Haderslev, der onsdag var ude at høste de første hektar

Danish Crown sakker agterud på slagtesvin

Antallet af danske svineslagtninger bare falder og falder – samtidig med at eksporten af levende smågrise sætter ny rekord.

Hjælp de vilde bier med vandhuller og højt græs

Vilde bier mangler føde, levesteder og trues af sprøjtegifte. Alle kan lige nu hjælpe bierne ved at stille vand frem, lade græsset gro og købe økologiske varer. Sådan lyder det fra et projekt i Økologisk Landsforening, der vil have flere vilde vinger og mere natur i agerlandet.

Debat: Regulering på baggrund af virkeligheden

Af Alfred Tværsig Olesen, Bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug Tværsiggaard, Nørregade 53, Hornsyld,

Pas på likviditeten selvom prisen stiger

Gevinsten fra den stigende notering skal i høj grad lægges til side og bruges på et finansielt beredskab, lyder meldingen fra driftsøkonom i LMO.

Lisbeth uddanner sig til naturtjekker

Landmænd, der vil skabe mere natur, kan få styr på ejendommens naturværdi og lægge planer for forbedringer.
Side 1 af 44 (879 artikler)Prev1234567424344Next