Hele New Hollands traktorprogram, samt egne og andre mærker i markredskaber og maskiner i aktion, da New Holland sammen med tre maskinforretninger holdt markdemonstration ved Toftlund
”Vi er gule, vi er blå, vi er ikke til at slå” – og nej, trods overskriften var det ikke det svenske fodboldlandshold, men derimod New Hollands traktorer med redskaber, der var på banen, da New Holland i Danmark, sammen med de tre forhandlere, Brovig Maskiner, MP Maskincenter og PN Maskiner, havde inviteret til markdemonstration i udkanten af Toftlund i Sydjylland.
Foruden New Hollands brede traktorprogram, var en række landbrugsredskaber og maskiner repræsenteret og kunne opleves i aktion i marken.
Blandt andet kunne man også se en af New Hollands egne plove i aktion. En plov, der sammen med andre og kommende blå plove fra New Holland samtidig er resultatet af helt nye landbrugsredskaber, der er blevet muligt for mærket efter købet af det tidligere DLG-ejede Kongskilde.
Ved markdemonstrationen kunne man også se en række andre redskaber og maskiner i aktion inden for både pløjning, såning og harvning. Desuden var der mulighed for at se et udsnit af New Hollands gule maskinprogram inden for gravemaskiner og gummigeder.