bannerPos

Ølgod Maskinforretning bliver BvL-forhandler

BvL har et stort udvalg af fuldfoderblandere og kan imødekomme kundernes behov, uanset om de satser på kompaktfoder eller mere traditionelle luftige blandinger.

Tekst og foto: Per Jørgensen

Journalist
07-01-2020 09:39
Fra årsskiftet er Ølgod Maskinforretning blevet BvL-forhandler og skal i tæt samarbejde med den tyske producents nordiske salgsansvarlige, Flemming Hyldgaard, varetage salgs- og servicearbejdet med fokus på et område, der afgrænses fra Grindsted og Billund i øst til Varde i syd og Nr. Nebel i nord. Der har tidligere været en forhandler i området, så der findes allerede mange BvL-vogne på de kanter. Det bliver nu Ølgod Maskinforretnings opgave at servicere de eksisterende kunder og sørge for, at der kommer endnu flere vogne ud at køre.

- Vi forventer os meget af den nye forhandling, fortæller Steen Olesen fra Ølgod Maskinforretning.

- Dels er det et rigtig godt produkt med nogle unikke produktfordele. Dels arbejder vi til dagligt i et område med mange kvægproducenter, så vi må bare se at komme i gang med at besøge dem og fortælle om BvL, hvis de da ikke allerede kender dem i forvejen. Og vigtigst af alt selvfølgelig servicere de mange eksisterende BvL-kunder.

Han fremhæver nogle helt enkle produktfordele, som at vognene blander godt i længderetningen. Det skyldes bl.a., at blandekilerne i bunden/på siden af blandekarrene sidder asymmetrisk i forhold til hinanden. En anden fordel ved BvL er, at man ved at placere de 110 cm brede udfodringslåger forskudt over for hinanden udnytter centrifugalkraften fra blandesneglene og kan tømme vognene 100% på meget kort tid. Endelig mener han også, at BvL’s kombivogne, hvor en fuldfoderblander og en halmblæser er kombineret, vil være en fordel for mange.

- Én traktor, én chauffør med ét redskab, der kan løse flere arbejdsopgaver, er sund fornuft, siger han.

- Jeg kender Steen Olesen fra tidligere og ved, at der kommer til at ske en aktiv salgsindsats, og Ølgod Maskinforretning har tradition for at fokusere på service, så det skal nok blive godt, siger Flemming Hyldgaard.

Et bredt produktprogram

BvL har udviklet, produceret og solgt fuldfoderblandere på vidt forskellige markeder i mange år. Det har resulteret i et meget bredt program af bugserede, stationære og selvkørende fuldfoderblandere. De traditionelle fuldfodervogne kan leveres fra 3,5 til 46 m³, mens de stationære fås fra 6,5 til 30 m³. Firmaets selvkørende modeller fås fra 11 til 21 m³.

BvL kan også levere en række redskaber til håndtering af ensilage, robuste løsninger til biogasindustrien og flere andre produktgrupper. En af de nyere blandemodeller er en fuldfoderblander, der fungerer som en traditionel, traktortrukken vogn, mens der læsses rundt omkring på gården, men kan stå som en stationær, eldrevet maskine, når der fodres ud.

Færre køer - mere mælk - og en bedre bundlinje

Mælkeproducent Jørgen Bertelsen har vendt skidt til godt ved justeringer af foder og fokus på reproduktion. I 2019 steg mælkeydelsen med 800 kg mælk, endda med lidt færre køer.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

Bedre ledere giver endnu bedre resultater på bundlinjen

I takt med at bedrifterne bliver større, er der behov for, at landmændene forbedrer sig som ledere. En løsning kan eksempelvis være, at både landmand og driftsledere kommer på lederkursus.

Nem online temperaturmåling med målespyd i afgrøder

Virksomheden care4farm i Kolding har udviklet og sælger et enkelt målespyd til temperaturmåling i afgrøder både ude og inde – fra kornlagre til kartoffelkuler

Højeste indtjening på smågrise nogensinde

Smågriseproducenterne indkasserede rekordhøje 4,3 millioner kroner på bundlinjen i snit i 2019.

Nye lokaler har løftet arbejdsmiljøet

Der er sket noget af en omvæltning for de ansatte i Stadil Smede- & Maskinforretning, hvor de efter flytningen fra Stadil til Ulfborg er gået fra 3.000 kvadratmeter til mere end 5.000 kvadrateter. Det kan særligt mærkes i værkstedet, hvor det ifølge en montør har gjort en stor forskel for arbejdsmiljøet.

Grønt dansk landbrug skal være endnu grønnere

De miljømæssige tiltag, der er sket i landbruget er ikke nok – der skal mere til, slog fødevareminister Mogens Jensen (S) fast på et møde forleden i Agerskov

Fokus på salg af gården

Skal min gård sælges – eller skal jeg selv blive på den? Og hvad siger potentielle købere? KHL sætter fokus på salg af gårde ved et arrangement den 21. februar

70 millioner kroner i puljen til skovrejsning

Landskabskonsulent Søren Paludan oplever stigende interesse for skovrejsning, og der er i år også flere penge i puljen med tilskud.
Side 1 af 55 (1100 artikler)Prev1234567535455Next