bannerPos

Stor diesel-gevinst med mindre tomgang

Brødrene fra Kjærgaard I/S fik overrakt 46.891 kroner fra John Deere brændstofgaranti. Fra venstre: Produktspecialist Søren Thomasen, salgskonsulent Casper Norlyk, Knud Erik Kjærgaard, Hans Kristian Kjærgaard, Niels Jørgen Kjærgaard. Foto: Christian Carus

Tekst og foto: Christian Carus

Fagjournalist
08-07-2020 10:16
Hos Kjærgaard I/S, Hanstholm, har mindre tomgang været en af nøglerne til et dieselforbrug så langt under normen, at det har udløst en check på næsten 47.000 kroner overrakt af Semler Agro.

Optimeret dæktryk, transmission og motor og ikke mindst minimering af tomgangskørsel. Det kan godt betale sig at gøre noget for at spare på dieselforbruget.

For Knud Erik og Niels Jørgen Kjærgaard, Kjærgaard I/S ved Hanstholm, har det endda givet dobbelt gevinst.

Det seneste år har brødreparret nemlig deltaget i John Deeres Brændstofgarantiprogram med deres to traktorer, 6250R og 7310R på bedriften, der tæller 700 årskøer og omkring 600 hektar. Det har de gjort så godt, at de forleden modtog en check på 46.891 kroner fra Semler Agro.

For mens garantiprogrammet refunderer et eventuelt ekstraforbrug i forhold til normen, får landmænd, der har kørt under normen også udbetalt en gevinst på det sparede brændstof gange to.

Brødrene Kjærgaard fik overrakt checken af salgskonsulent Casper Norlyk og produktspecialist Søren Thomasen på Semler Agros matrikel i Redsted på Mors, hvor de forleden var en del af Agromesse Mors.

Med sig havde brødrene også brormand Hans Kristian, der driver omkring 200 hektar og producerer 7.000 slagtesvin om året. Han ligger også under brændstofnormen med sin John Deere 6250R – dog ikke i samme omfang som sine to brødre.

Overblik motiverer

Mens dæktryk og motoroptimering er to væsentlige faktorer i dieselregnskabet, var »tomgang« nøgleordet for brødrene Kjærgaard, da John Deere garantiprogrammet vanen tro blev indledt med et optimeringsbesøg fra Semler Agro.

- En del af forklaringen på vores lave forbrug er nok, at 6250’eren har kørt en del med fuldfoderblander, men vi er også blevet endnu mere opmærksomme på tomgang. Både i forhold til diesel og timetælleren, kan man ligeså godt sætte traktoren i stå i stedet for, at den står og dallerer derudaf. Det er ikke meget, der skal til for at undgå et helt tovligt antal tomgangstimer, når man for eksempel ensilerer og har seks traktorer i gang, fortæller Knud Erik Kjærgaard, der også ser JD Link-opkoblingen, hvor man kan følge alle traktorens data fra mobiltelefonen, som en ekstra motivationsfaktor.

- Vi har altid prøvet at køre nogenlunde økonomisk, men før har det mest været noget gætværk. Her kan vi se præcis, hvor meget, vi bruger. Det gør det lidt lettere – både for os selv, men også når vi skal forklare vores folk, hvorfor det er en god idé at gøre sådan og sådan. For det nytter jo ikke meget, at vi selv gør noget ved dieselforbruget, hvis de ansatte ikke er med på den, konstaterer Knud Erik Kjærgaard.

Noget at spare

For produktspecialist Søren Thomasen er brændstofforbruget et oplagt sted at sætte fokus.

- Brændstof er en stor post på et landbrug, og hvis man er opmærksom, er der altså noget at spare. Med John Deeres brændstofgaranti og optimeringsbesøget, der er en del af det, håber vi på at være med til at sætte fokus på nogle gode vaner. Jeg er ikke i tvivl om, at mange i forvejen har øje på det, men det skader i hvert fald ikke at sætte endnu mere fokus på området, lyder det fra Søren Thomasen.

cc

JD Brændstofgaranti

John Deere har udviklet en brøndstofgaranti.

Gælder for nye traktorer og registreres ved levering

Varighed: Et år

Gælder for markarbejde og vejtransport, og måler aktuelt forbrug op imod John Deeres normer. Forbruges der mere eller mindre end normen udbetales garantien. Ved forbrug under normen udbetales med faktor 2

Et krav for deltagelse er, at man har tegnet en FarmSight Ultimate aftale med Semler Agro eller Herborg, som blandt andet indeholder telefonsupport til GPS-udstyr, softwareopdatering til GPS, en årlig kursusdag i betjening af skærme og antenner eller MyJohnDeere.com samt et optimeringsbesøg hos kunden

0

LandboSyd åbner afdeling på Fyn

Der bliver nu hårdere konkurrence om både medarbejdere og rådgivningskunder på Fyn. Sønderjyske LandboSyd går nemlig nu i clinch med Velas og åbner kontor med fokus på økonomirådgivning på Fyn.

Byer og skov vokser, landbrugslandet skrumper

Af Peter Bohsen Jensen, Bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Bygaden 25, Rårup, 7130 Juelsminde

Snitter måler græsudbytte til grovfoderlageret

SLF arbejder sammen med Seges og flere landboforeninger om at højne grovfoderproduktionen fra mark til lager. Landmand Eigil Miang ved Rødding deltager i projektet, og for få uger siden fik han snittet græs, der blev målt til brug for lagerregistrering.

Udstillere glæder sig til Agromek 2021

Blandt udstillere på næste års Agromek 2021 er der store forventninger til igen at kunne møde landmændene på messestandene

Såmaskine med nye features

Kuhn fortsætter udviklingen af universalsåmaskinen Espro – senest med det nye system VistaFlow, der gør det lettere at styre og omstille såmaskinen til forskellige opgavetyper

To gange Axial Flow tog sig af vinterbyggen

Forleden blev to Case IH mejetærskere og en nyindkøbt sneglevogn startet op på markerne hos Pedersminde, hvor det i første omgang var vinterbyggen, der skulle i hus.

Vinterbyggen kom i hus ved Kolding

Hos Poul Christensen Maskinstation & Entreprenør kom den sidste af i alt 40 hektar vinterbyg i hus forleden, da der blev høstet i først Nr. Bjert ved Kolding og senere på dagen ved Troldkær nær Rødding

Dobbelt op på økologisk frugt og grønt

Det er især økologiske frugter og grøntsager, som fylder mere på danskernes grønnere tallerkener. Ifølge Danmarks Statistik er salget af økologisk frugt og grønt steget med 143 pct. i årene 2015-19.

Automatisk hurtigskift letter maskinførernes hverdag

EC-Oil, Engcons automatiske hurtigskiftsystem, gør i kombination med en tiltrotator og hydraulisk redskaber en stor forskel i maskinførerens hverdag, men også for gravebranchen generelt i form af øget effektivitet og sikkerhed. Fordele der har betydet, at Engcon har valgt at gøre EC-Oil tilgængeligt for så mange som muligt ved at gøre det til standard i forbindelse med køb af tiltrotator med DC2 styresystem og O-Safe hurtigskift medfølger EC-Oil.

Hvad vi lærte af Covid 19

Livestream, videomøder, rundvisning og selvstudie var nogle af de metoder, rådgivningsvirksomheden Sagro tyede til, da landet lukkede ned i forbindelse med corona-krisen
Side 1 af 64 (1271 artikler)Prev1234567626364Next