bannerPos

Drop indsatskrav i Ringkøbing Fjord

Målene for kvælstofreduktion i Ringkøbing Fjord er fastsat på tilstandsvurderinger fra 2007-2012. - I stedet for at bruge gamle tal så skulle man bruge de nyeste, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

Lasse Ege Pedersen

11-01-2019 07:00
Både Landbrug & Fødevarer og Vestjysk Landboforening vil have droppet de næste års krav til reduktion af kvælstof i oplandet til Ringkøbing Fjord. Gennemgang af data viser nemlig, at miljømålene i fjorden er nået.

Ifølge de aktuelle vandplaner så er der stadigvæk behov for en solid indsats i oplandet til Ringkøbing Fjord, når det kommer til reduktion af kvælstof, så algevæksten kan bremses og ålegræsset kan gro. Helt præcist så skal man i Ringkøbing Fjord i perioden 2019 til 2021, hvor den målrettede regulering rulles ud, have reduceret den årlige udledning af kvælstof med yderligere 236 tons i forhold til i dag.

Men det mål er uden fagligt grundlag, lyder det fra Landbrug & Fødevarer.

Det sker, efter at Seges har gennemgået miljødata for fjorden. Gennemgangen viser, at allerede inden yderligere indsatser i de sidste år af den igangværende vandplanperiode, som ender i 2021, er miljømålene i Ringkøbing Fjord nået.

Paradokset er, at vandplanerne er lavet på baggrund af nogle gamle tilstandsvurderinger af fjorden fra 2007-2012, og hvis man lavede vurderingen i dag, så ville der ikke være behov for en indsats. Indsatser, der for samfundet ifølge Landbrug & Fødevarer skønnes at løbe op i over 70 millioner kroner.

 

Klorofyl under grænseværdi

Ifølge Seges, som har beskrevet sin gennemgang af data for Ringkøbing Fjord i en artikel på Landbrugsinfo.dk, så er målene, når det kommer til klorofyl A, som har betydning for algevæksten, opfyldt i syv ud af de seneste ti år, og gennemsnittet for de seneste ti år er 7,3 mikrogram/l og dermed under grænsen for god økologisk tilstand fastsat til 8 mikrogram/l.

Når det kommer til ålegræs, så er målet fastsat til en dybdegrænse på 2,2 meter. Også dette er opfyldt, lyder det fra Seges, idet ålegræs er begyndt at brede sig i fjorden trods den relativt lave saltholdighed. Samtidig har andre havgræsser, der har en større tolerance for brakvand, bredt sig i stort omfang de seneste ti år, således at fjorden i dag har et udbredt plantedække i store områder af fjorden.

 

Vi har gjort

Fra Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, lyder det, at han finder udviklingen i Ringkøbing Fjord for særdeles positiv.

- Nu håber vi på, at de vil se lidt mere lempeligt på de 236 tons, som vi skal reducere yderligere.

- I stedet for at bruge gamle tal så skulle man bruge de nyeste. Det er der brug for. Der er blevet gjort en kæmpe indsats for at få det her til at lykkes, men når vi så er kommet i mål, så skal vi selvfølgelig ikke bare blive ved med at lægge ovenpå, siger Søren Christensen.

Han fortæller, at han har svært ved at se nogle i oplandet til Ringkøbing Fjord – som er et stort opland langt ind i landet inklusiv Herning-området – gå med i nye vådområde- eller minivådområdeprojekter på nuværende tidspunkt. Dermed er det dog ikke sagt, at landmænd i området ikke længere vil være med til at lave flere indsatser.

- Vejen frem nu må være multifunktionel jordfordeling. Det ser jeg som en god løsning for mange landmænd, som har mindre gode arealer, og det tror jeg er fremtiden.

- Ude ved os, der handler det blandt andet om at få lavet nogle større, sammenhængende vådområder. Altså få mere natur på nogle arealer og så få flyttet produktionen til nogle andre, siger Søren Christensen.

 

Vil mødes med minister

Fra viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, lyder det, at han nu vil bede om et møde med miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), hvor han vil diskutere sagen.

- Det er bemærkelsesværdigt, at man kun ser på de seks-årige vandplanperioder, og så skal man gennemføre det, som man har besluttet.

Men når man har nået målet, inden perioden udløber, så skal landbruget selvfølgelig ikke blive ved med at have de her store krav. Det vil jeg nu tage op med ministeren. Altså hvis vandet er rent, så er det rent, siger Thor Gunnar Kofoed.

Fra viceformanden lyder det, at man nu også er i gang med at analysere på data for andre fjorde rundt om i landet, så man kan se, om det står til på samme måde, som det er tilfældet i Ringkøbing Fjord.

 

Skal landbruget udvikles eller afvikles?

Landbrugets økonomiske kvaler kommer endnu en gang i fokus, når Danske Halmleverandører afholder generalforsamling onsdag i denne uge.

Vandingsmaskiner og trafiksikkerhed

Vejtrafik og vandingsmaskiner kan være problematisk – og kan skabe farlige situationer

LMO slår omsætningsrekord

Siden fusionen mellem rådgivningsvirksomhederne Også årets indtjening er tilfredsstillende, og virksomheden har nu nået en størrelse, hvor det er muligt at udlodde en rekordstor del af overskuddet til ejerforeningerne.

Tørkesommer har givet stor interesse for vandingsanlæg

Sidste års ekstremt varme og tørre danske sommer, har øget interessen markant for markvanding

Klimafokus på landbrugets fremadrettede dagsorden

LHN så - på generalforsamlingen i Tinglev forleden - tilbage på udfordringsfyldt år i landbruget, og en dagsorden i befolkningen, og blandt politikerne, hvor klimaet får stadig større betydning og indflydelse

Familielandbrugs-formand savner fakta i debatten

Debatten om planteværn, natur og klima var i fokus, da Familielandbruget LRS i Vejle tirsdag holdt generalforsamling, hvor der var genvalg til formand Svend Aage Steenholdt.

Østjysk dyrskue med ny profil

Stort madmarked og børneland er blandt de nye friske tiltag på et anderledes dyrskue i Horsens, hvor visionen er at blive et stort jysk madevent kombineret med traditionelt dyrskue

Markvanding med bedre driftsøkonomi

Ødelagte afgrøder og unødige reparationsudgifter til rørbrud midt i højsommeren er et scenarie, de fleste landmænd gerne vil undgå. Men rørbrud og andre gener i forbindelse med markvanding kan undgås ved at skifte til en frekvensreguleret pumpe, der giver langt bedre driftsøkonomi og minimal risiko for rørbrud.

Professionel skovservice og naturpleje

Hos Alstrup Skovservice ved Videbæk har man specialiseret sig inden for en bred vifte af skov- og naturpleje-opgaver – blandt andet for Skov- og Naturstyrelsen.

Limousiner indgår samarbejde med forsikringsselskab

Et nyt samarbejde mellem Dansk Limousine Forening og Topdanmark skaber både muligheder, fordele for medlemmerne og stor glæde hos begge parter.
Side 1 af 34 (669 artikler)Prev1234567323334Next

Digitale brochurer

A-One Danmark er den danske del af Devenish & A-One Feeds og har over 60 års erfaring i landbrugsindustrien. Devenish er førende inden for udvikling og levering af avancerede ernæringsmæssige løsninger i forbindelse med de forskellige udfordringer, som vores kunder står over for inden for svine- og fjerkræsektoren samt i forbindelse med drøvtyggere, kæledyr og heste.

Gennem årene har Hansen & Larsen gennemført en lang række byggeprojekter i dansk landbrug. Vi har sat vores signatur på en bred vifte af kostalde, svinestalde, specialstalde, haller og gylletanke – for nu blot at nævne de mest oplagte projekter inden for dette felt.

Polaris ATV er amerikanske ATV maskiner i høj kvalitet. Polaris Sportsman ATV’er er driftsikre og har lang levetid til gode priser. Vores sortiment omfatter proffesionelle arbejds ATV’er, Rangere som er terrængående med kabine, lad og plads til to Sportsman ATV’er og Ranger er modeller som ofte bliver brugt i landbrug. Vi har også kraftige og sikre børneATV’er, EL-biler og meget mere. Vi har et bredt tilbehørssortiment og redskabssortiment til Sportsman ATV’erne og Ragner modellerne, med det rigtige udstyr og de rigtige redskaber bliver maskinerne nyttige arbejdsredskaber.

– DER ER RIGTIG MANGE PENGE I RENT DRIKKEVAND TIL PRODUKTIONSDYR I LANDBRUGET – ECA-vand også kaldet NEUTHOX, er det nye sort til alle produktionsdyr i landbruget. Waterclean ApS er forhandler af det eneste danskproducerede ECA-vand anlæg i Danmark. NEUTHOX er godkendt af fødevarestyrelsen og registreret (lovpligtigt) i EU! Waterclean ApS har mere end 35 års erfaring i vandbehandling, og rådgivning! Vi kan træffes på tlf. +45 82 30 40 20 eller e-mail: lg@waterclean.dk

Læs de nyeste tilbudsaviser fra P. Lindberg

Se flere brochurer