bannerPos

Lisbeth uddanner sig til naturtjekker

Samfundets ønske om mere natur vil komme til at præge landbruget de kommende år. For landmænd, der allerede nu vil i gang på deres egen bedrift, er der hjælp på vej, blandt andet ved hjælp af kommende naturtjekker, Lisbeth Gliese.

Tekst og foto: Henning K. Andersen

Journalist
08-07-2019 13:37
Landmænd, der vil skabe mere natur, kan få styr på ejendommens naturværdi og lægge planer for forbedringer.

Miljø- og naturrådgiver Lisbeth Gliese Jensen, Sagro, uddanner sig til at foretage såkaldte Naturtjek, der bliver et tilbud til økologiske og konventionelle landmænd, der vil have hjælp til at skabe mere natur på deres ejendomme.

Naturtjek er udviklet af Seges, som også uddanner lokale rådgivere i metoden.  

Lisbeth Gliese Jensen er en af i alt otte rådgivere, der over det næste år skal køre et test-forløb igennem med en række landmænd, før naturtjekkene udbydes til andre om et års tid.

I første omgang kortlægges den natur, der allerede er på ejendommen. Der gives en score alt efter værdien af større eller mindre biotoper. Herefter udarbejder miljø- og naturrådgiveren en prioriteret plan, så landmanden kan beslutte, hvad han vil gøre eller ikke gøre.

Og i mange tilfælde er det bedste netop at lade være med at gøre noget, fortæller Lisbeth Gliese Jensen.

- Vi oplever, at nogle undskylder, at de ikke har ”ryddet op”, inden vi kommer og ser på deres arealer.  Men det er tit det bedste for variationen og biodiversiteten, at der for eksempel er døende, udgåede eller væltede træer, for det skaber blandt andet plads til svampe, biller og andre insekter, der lever af at nedbryde dødt træ. Hulheder i træer er gode for både flagermus og en lang række fugle, som benytter hullerne til deres reder, siger hun.

Når der gives en score på naturværdierne, giver eksisterende naturområder også flere points end ny-etableret natur.

Bevaring er bedst
Set ud fra et naturmæssigt perspektiv hedder prioriteringen nemlig: Bevar, beskyt, genopret og nyetablér.

- Det er naturligvis fint at plante til, men der går flere år, før ”ny” natur har den samme naturmæssige værdi som natur, der har eksisteret i en lang årrække og har mere komplette økosystemer, siger hun.

Den plan, som landmændene får omkring naturen på deres grund skal være kvalitetssikret og baseret på biologfaglig viden, så landmanden troværdigt kan gå ud og sige, at han gør en positiv forskel for naturen. Samfundet forventer det - især af de økologiske landmænd - da landbruget ejer en meget stor del af landskabet.

Udover uddannelsen til at udføre naturtjek står Lisbeth Gliese Jensen også i spidsen for en natur-erfagruppe med syv deltagere. Gruppen er interesseret i at vide mere om, hvordan de skaber de bedste levesteder for insekter og dyr, og udveksler erfaringer på inspirationsdage.

Naturtjek er finansieret af 15. Juni Fonden og Fonden for Økologisk Landbrug.

Naturtjek testes over det næste år med lokale naturrådgivere, hvorefter det udbydes som en mulighed – primært hos økologiske landmænd, men også til konventionelle.


Brandmandens lov
1.    Bevar eksisterende levesteder. Bevar den oprindelige og mest værdifulde natur.
2.    Beskyt velbevarede levesteder mod påvirkning fra dyrkningsfladen. Reducér den skadelige påvirkning på naturen.
3.    Genopret naturmæssigt forringede levesteder. Genopret, hvor der er sket skader.
4.    Nyetabler nye naturområder i sammenhæng med eksisterende.

Nem online temperaturmåling med målespyd i afgrøder

Virksomheden care4farm i Kolding har udviklet og sælger et enkelt målespyd til temperaturmåling i afgrøder både ude og inde – fra kornlagre til kartoffelkuler

Højeste indtjening på smågrise nogensinde

Smågriseproducenterne indkasserede rekordhøje 4,3 millioner kroner på bundlinjen i snit i 2019.

Nye lokaler har løftet arbejdsmiljøet

Der er sket noget af en omvæltning for de ansatte i Stadil Smede- & Maskinforretning, hvor de efter flytningen fra Stadil til Ulfborg er gået fra 3.000 kvadratmeter til mere end 5.000 kvadrateter. Det kan særligt mærkes i værkstedet, hvor det ifølge en montør har gjort en stor forskel for arbejdsmiljøet.

Grønt dansk landbrug skal være endnu grønnere

De miljømæssige tiltag, der er sket i landbruget er ikke nok – der skal mere til, slog fødevareminister Mogens Jensen (S) fast på et møde forleden i Agerskov

Fokus på salg af gården

Skal min gård sælges – eller skal jeg selv blive på den? Og hvad siger potentielle købere? KHL sætter fokus på salg af gårde ved et arrangement den 21. februar

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

Økologiens varemærke fylder 30 år i Danmark

Det røde ø-mærke fylder 30 år i år. Hans Erik Jørgensen, formand for økologisektionen ved Landbrug & Fødevarer vurderer, at Ø-mærket har været altafgørende for udbredelsen af økologi i Danmark.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.
Side 1 af 55 (1095 artikler)Prev1234567535455Next