bannerPos

Varde vil hente nyt fint drikkevand under landbrugsjord

- Jeg er godt klar over, at det rene drikkevand ikke er min fortjeneste, for drikkevandet, der kan pumpes op, er 30-50 år gammelt. Men når GEUS og kommunen vælger området her, så går jeg da ud fra, at de heller ikke mener, at der er forureninger på vej mod grundvandet, siger Jesper Arnth, der er 5. generation på bedriften og medlem af Sydvestjysk Landboforenings bestyrelse.

Per Jørgensen

Journalist
08-05-2019 11:48
»Din forsyning«, der blandt andet står for drikkevandsforsyning til Varde og Esbjerg kommuner, har fundet et stort kildefelt med masse af drikkevand af virkelig god kvalitet.

Feltet ligger under den jord i Vittarp nordvest for Varde, som Jesper Arnth og hans familie i generationer har drevet landbrug på.

Efter prøvepumpninger og analyser finder »Din forsyning« kildefeltet så lovende, at forsyningsvirksomheden ønsker, at der etableres 10 boringer, der tilsammen skal forsyne Varde og omegn med rent drikkevand.

De nuværende boringer, der leverer drikkevand til Varde, er udfordret af miljøfremmede stoffer.

- Jeg er godt klar over, at det rene drikkevand ikke er min fortjeneste, for drikkevandet, der kan pumpes op, er 30-50 år gammelt. Men når GEUS og kommunen vælger området her, så går jeg da ud fra, at de heller ikke mener, at der er forureninger på vej mod grundvandet, siger Jesper Arnth, der er 5. generation på bedriften og medlem af Sydvestjysk Landboforenings bestyrelse.

- Det ligger altid i baghovedet på en landmand, at vi skal passe på drikkevandet. Og jeg ved da med mig selv, at jeg bruger mindre gødning, end min fars generation gjorde, for forbruget af gødning toppede for 30 år siden.

Han glæder sig desuden over at vide, at Miljøstyrelsen i dag har hånd i hanke med de pesticider, der bliver tilladt, for at sikre, at der ikke sker en nedsivning.

Hvordan drikkevandsressourcen i Vittarp skal beskyttes i fremtiden, og hvordan det eventuelt påvirker landbrugsdriften i området, er der endnu ikke taget stilling til.

»Din forsyning« forventer om nogle få måneder at kunne søge Varde Kommune om tilladelse til indvinding af vand i Vittarp til drikkevandsformål.

47 jyske fåreavlere besøgte Skotland

Foreningen Sydvestjyske Fåreavlere havde forleden arrangeret en tur til Skotland for deres medlemmer.

Flaget hejst for DLG´s nye domicil i Fredericia

Næste år flytter DLG ind i sit nyopførte domicil ved Fredericia. Forleden var der rejsegilde på det nye 7.500 kvadratmeter store hovedsæde

Nyt biogasanlæg rykker tættere på

De nødvendige tilladelser til et nyt biogasanlæg i Sønderjylland er nu kommet i hus, og hvis landmændene bakker op, kan der indbydes til rejsegilde i efteråret.

TBS udvider sin Fendt-forhandling

TBS Maskinpower overtager aktiemajoriteten i østjyske Askildrup Agro

Interesserede leverandører inviteres til møde om biogasanlæg

Nature Energy og BioenergiSyd har fået tilladelse til at opføre to nye biogasanlæg i Sønderborg – et i Glansager på Als og et nær Kværs. Derfor inviterer BioenergiSyd og Landbrugsrådgivning Syd til et møde for interesserede leverandører den 12. juli kl. 10.

Gang i sønderjysk høst af vinterbyg

Vinterbyggen står flot hos svineproducent Svend Gammelgård ved Haderslev, der onsdag var ude at høste de første hektar

Danish Crown sakker agterud på slagtesvin

Antallet af danske svineslagtninger bare falder og falder – samtidig med at eksporten af levende smågrise sætter ny rekord.

Hjælp de vilde bier med vandhuller og højt græs

Vilde bier mangler føde, levesteder og trues af sprøjtegifte. Alle kan lige nu hjælpe bierne ved at stille vand frem, lade græsset gro og købe økologiske varer. Sådan lyder det fra et projekt i Økologisk Landsforening, der vil have flere vilde vinger og mere natur i agerlandet.

Debat: Regulering på baggrund af virkeligheden

Af Alfred Tværsig Olesen, Bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug Tværsiggaard, Nørregade 53, Hornsyld,

Pas på likviditeten selvom prisen stiger

Gevinsten fra den stigende notering skal i høj grad lægges til side og bruges på et finansielt beredskab, lyder meldingen fra driftsøkonom i LMO.
Side 1 af 44 (880 artikler)Prev1234567424344Next