bannerPos

Er nedturen slut for minkavlerne?

De har haft mundvigene nedad i lang tid i minkbranchen, men der er udsigt til bedre tider næste år. Foto: Tenna Bang

Henning K. Andersen

Journalist
23-08-2019 15:16
Det er stadig hårde tider for danske minkavlere. Men på den seneste minkauktion hos Kopenhagen Fur gik det bedre end frygtet.

For ti år siden tog prisen på minkskind et ordentligt hop opad, og det var i virkeligheden dårligt nyt for danske minkavlere. For de øgede globale priser betød, at man satte gang i minkproduktioner i langt flere lande end tidligere, blandt andet i Kina. Og det har siden fået priserne til at styrtdykke.

De faldende priser har gjort det til en ren underskudsforretning at være minkavler i Danmark. Tal fra Danmarks Statistik viser, at minkavlere i Danmark i gennemsnit havde et underskud på op mod en million kroner i 2018.

Problemet er, at de priser der har været gængse på minkauktionerne verden over har været lavere end produktionspriserne. Det koster cirka 270 kroner at producere et skind, men på auktionerne er priserne faldet til tæt på 200 kroner stykket. 

- Der er ikke nogen tvivl om, at de danske minkavlere har det hårdt lige nu, siger Michael Haahr Andersen, markedsdirektør i Jyske Bank til DR Nyheder og fortsætter:

- Der er nogle, som allerede har måtte sige stop, og jeg tror også, at med de udsigter der er lige nu, så vil det være mærkeligt, hvis ikke der er flere, der bliver udfordret, siger Michael Haahr Andersen.

Færre minkavlere
Netop de dårlige priser har betydet en reduktion i antallet af minkavlere. Det er primært avlere, der også har planteproduktion, der har kunnet blive ved med at have mink i deres bure, som fortsat er på markedet, og for dem, der holder ud, er der håb om bedre tider i fremtiden.

Det siger Kopenhagen Furs formand, Tage Pedersen, der samtidig er formand for de danske minkavlere. 

- Priserne er lave, men vi har sat foden i døren og sagt, at kunderne ikke kunne få skindene billigere. Og det resulterede i, at vi de første par dage havde en lav salgsprocent. Men nu er tilliden tilbage i markedet, og vi har solgt 100 procent af skindene fra engang i går (onsdag, red.) og hele dagen i dag (torsdag, red.). Så det er som om, at de accepterer prisen. Og vi får solgt langt hovedparten af skindene, siger Tage Pedersen.

Bedre næste år
Han vurderer, at prisen på de gode skind bliver som ved den seneste auktion, mens de dårlige stiger i pris. Ved den seneste auktion i maj måned nåede gennemsnitsprisen på danske minkskind 212 kroner, og på udenlandske nåede den 177 kroner. 

Er bunden nået?
- Ja, det er den. Og det er det, kunderne også tror på nu. De troede ikke på det, da de ankom til auktionen. For de har været til auktioner både i Toronto og i Helsinki, hvor det gik skidt. Så man var bange for, at bunden skulle endnu længere ned. Men vi har fået dem overbevist om, at det skulle den ikke. Og det har de tillid til nu.

Globalt forventes der et fald i produktionen af minkskind på 30 procent i 2019, og det får formanden til at tro på, at også danske minkavlere går bedre tider i møde.

- Ja, det gør det. De skal kæmpe sig igennem det sidste halve, dårlige år, og så ser det anderledes ud, når vi har færre varer til salg næste år. Så det håber jeg, at de fleste kan få bankerne til at gå med på, lyder det fra Tage Pedersen.

Han forventer, at priserne på de dårlige skind vil stige, mens de gode skind vil holde prisen fremadrettet. De dårlige tider i branchen fik tidligere på året Kopenhagen Fur til at fyre op mod 150 medarbejdere.

Miljøtilskud har styrket landmands overlevelsesevne

Lars Iversens kvægbrug er blevet rustet bedre til fremtiden af myndighedskrav til dyrevelfærd og miljø.

Se, rør og lugt til landbruget – 62 landmænd søger gæster til Åbent Landbrug

Hvad gør danske landmænd for klimaet? Få svaret den 15. september når 62 landmænd over hele landet tager imod nysgerrige danskere, der gerne vil vide, hvordan danske landmænd kan producere fødevarer i verdensklasse med mindst mulig klimapåvirkning.

Gråsten byder velkommen til Åbent Landbrug

Landbrugsskolen er endnu en gang med i arrangementet. LandboSyd deltager med en stand, og folketingsmedlem Eva Kjer Hansen planter træer.

Klap en ko i Bredebro

På søndag den 15. september inviterer en række gårde landet over indenfor i forbindelse med åbent landbrug. Blandt andet i Bredebro

Blev selvstændig uden bankens hjælp

Banken sagde nej, og så måtte den unge Thomas Bæk Jensen gøre det selv. Købe et slidt husmandssted, etablere malkerum og købe 40 køer. I dag sidder han for bordenden på Kjærholm – en mælkeproduktionsejendom med plads til knap 300 malkekøer.

Politikken har ikke indflydelse på konkurrenceevnen

EU’s fælles landbrugspolitik er sat i verden for at sikre bønderne en indkomst, og derfor kan CAP ikke flytte på de enkelte landes konkurrenceevne, mener professor.

Danske landmænd skal være dygtigere for at overleve

Dansk landbrugs vilkår er markant ringere end de andre europæiske landes. Innovation og teknologi kan dog være vejen til vækst og bedre konkurrenceevne, siger professor.

Agromek er tilbage i januar i 2021

Skandinaviens største landbrugsmesse, Agromek, flytter termin i 2021, hvor messen vil blive afholdt i uge 3

Lexion-turne i gang

Under navnet »Join the revolution« har Claas inviteret til en række Lexion-arrangementer landet over og i dag blev første arrangement afholdt.

Hans Jørgen går i hegnet med fem blade på kniven

Hans Jørgen Petersen fra Øster-Lindet Maskinstation har i snart 20 år klippet hegn. Han mangler ikke noget at lave
Side 1 af 49 (970 artikler)Prev1234567474849Next