bannerPos

Se fotos: Fremragende nationalparkfotos premieret

Førstepræmien gik til Birthe Løssl for dette foto af Pibersletten.

Tekst og foto: Henning K. Andersen

Journalist
08-07-2020 10:22
Fire fremragende fotos fra Nationalpark Kongernes Nordsjælland er blevet premieret i en konkurrence med flere gode vinderbud.

I løbet af maj og juni har Nationalpark Kongernes Nordsjælland fejret sin 2-års fødselsdag med fotokonkurrencen #Kongesteder, hvor folk har sendt billeder af netop deres yndlingssted i nationalparken. Nationalparken har modtaget næsten 100 gode bud fra lokale fotoentusiaster med hver deres vinkel på nationalparkens natur, kultur og landskab. Og nu er de fire vindere fundet.  

Dommerpanelet har voteret

Et internt dommerpanel bestående af Luise Gomard, direktør på Tegners Museum & Statuepark, Ole Hjorth Caspersen fra Kulsviergården i Alsønderup og Poul Erik Pedersen fra Friluftsrådet, har voteret og udvalgt de fire bedste fotos. En udfordrende opgave, da der er modtaget mange gode bud på ”Kongesteder”. Førstepladsen i konkurrencen går til et idyllisk sommerbillede fra Pibersletten ved Esrum Sø: 

- Vi har været næsten overvældet af de mange flotte fotos, men vinderen skiller sig ud ved at være et klassisk smukt og velopbygget billede med både skov, sø og mennesker. Det er jo netop det, nationalparken gerne vil bidrage til; at udvikle naturen og skabe oplevelses- og friluftsmuligheder. Når man ser billedet, får man næsten lyst til at tage en tur på cyklen og slå sig ned ved søbredden i egetræernes skygge, udtaler Poul Erik Pedersen, der udover at være en del af dommerpanelet også er næstformand i Nationalpark Kongernes Nordsjællands bestyrelse. 

Glad vinder

Vinderen af førstepræmien, Birthe Løssl, fik overrakt sin præmie – et gavekort på 800 kr. til et af områdets museer eller besøgssteder – af bestyrelsesformand i nationalparken, Carl F. Bruun, der lykønskede vinderen:

- Der har været hård konkurrence, så stort tillykke med 1. pladsen, der er fuldt fortjent. Jeg håber, du får glæde af gavekortet, der jo er en god mulighed for at komme ud og få nogle fantastiske natur- og kulturoplevelser i det nordsjællandske sommerland.  

Anker Heegaard har vundet 2. præmien – et gavekort på 500 kr. til Eventyrsport i Hillerød – for det eventyrlige foto af mindestenen i Gribskov. Tredjepræmien, et gavekort til Møllecafeen på Esrum Kloster & Møllegård, er gået til Tine Uffelmann for hendes poetiske foto fra Bøgeholmsøen ved Ålsgårde. Vivian Larsen vinder 4. præmien for det stemningsfulde foto af Gurre Sø. Her har det lokale mosteri Kagerup Most sponsoreret 10 flasker most til en værdi af 200 kr. 

0

LandboSyd åbner afdeling på Fyn

Der bliver nu hårdere konkurrence om både medarbejdere og rådgivningskunder på Fyn. Sønderjyske LandboSyd går nemlig nu i clinch med Velas og åbner kontor med fokus på økonomirådgivning på Fyn.

Byer og skov vokser, landbrugslandet skrumper

Af Peter Bohsen Jensen, Bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Bygaden 25, Rårup, 7130 Juelsminde

Snitter måler græsudbytte til grovfoderlageret

SLF arbejder sammen med Seges og flere landboforeninger om at højne grovfoderproduktionen fra mark til lager. Landmand Eigil Miang ved Rødding deltager i projektet, og for få uger siden fik han snittet græs, der blev målt til brug for lagerregistrering.

Udstillere glæder sig til Agromek 2021

Blandt udstillere på næste års Agromek 2021 er der store forventninger til igen at kunne møde landmændene på messestandene

Såmaskine med nye features

Kuhn fortsætter udviklingen af universalsåmaskinen Espro – senest med det nye system VistaFlow, der gør det lettere at styre og omstille såmaskinen til forskellige opgavetyper

To gange Axial Flow tog sig af vinterbyggen

Forleden blev to Case IH mejetærskere og en nyindkøbt sneglevogn startet op på markerne hos Pedersminde, hvor det i første omgang var vinterbyggen, der skulle i hus.

Vinterbyggen kom i hus ved Kolding

Hos Poul Christensen Maskinstation & Entreprenør kom den sidste af i alt 40 hektar vinterbyg i hus forleden, da der blev høstet i først Nr. Bjert ved Kolding og senere på dagen ved Troldkær nær Rødding

Dobbelt op på økologisk frugt og grønt

Det er især økologiske frugter og grøntsager, som fylder mere på danskernes grønnere tallerkener. Ifølge Danmarks Statistik er salget af økologisk frugt og grønt steget med 143 pct. i årene 2015-19.

Automatisk hurtigskift letter maskinførernes hverdag

EC-Oil, Engcons automatiske hurtigskiftsystem, gør i kombination med en tiltrotator og hydraulisk redskaber en stor forskel i maskinførerens hverdag, men også for gravebranchen generelt i form af øget effektivitet og sikkerhed. Fordele der har betydet, at Engcon har valgt at gøre EC-Oil tilgængeligt for så mange som muligt ved at gøre det til standard i forbindelse med køb af tiltrotator med DC2 styresystem og O-Safe hurtigskift medfølger EC-Oil.

Hvad vi lærte af Covid 19

Livestream, videomøder, rundvisning og selvstudie var nogle af de metoder, rådgivningsvirksomheden Sagro tyede til, da landet lukkede ned i forbindelse med corona-krisen
Side 1 af 64 (1271 artikler)Prev1234567626364Next