bannerPos

Efterår i den naturskønne landskabshave

Sumpcypres med efterårssløv, bør stå ved enhver sø i haven.

John Ankersen

Redaktør, LandbrugSyd
02-10-2019 09:51

Efterår er have og plantetid. Haven skal tilrettelægges, så vi ønsker at bruge den og trives der. Oftest er ønsket at den anlægges, så den er rationel at drive. En smuk og varieret have med mange oplevelsesmuligheder, kan godt anlægges uden at driften tager for meget tid. Store og velplejede græsflader er en nøgle. En robotklipper kan let klare 5.000 m2 græs, så det ser godt ud hver dag.
Den ”Engelske landskabshave” er Søren Paludans foretrukne model. Tænk på Frederiksberg have i lille skala. Flotte solitære træer, grupper med træer og store bede med blomstrende buske, hvor der altid skal være bunddække. Der må ikke være bar jord i en have, hvis den ska være let at holde.
Havens rum og rammer skal skabe forskellige oplevelser, det skal være en rejse, både at kigge på og færdes i. Det er med til at give ro i sjælen og pusterum fra en travl hverdag.

Flot struktur
Rododendron under nogle gamle ege som blomstrer flot i maj, er altid smukt. En gruppe med dronningebusk, med et kæmpe blomsterflor af små lyserøde trompetagtige blomster i juni måned er et andet eksempel på enkel og flot struktur.
En gruppe Redwood (sequiadenron giganteun, verdens største træ) på 5-6 stk. er et unikt oplevelsesrum Den giver duft og er et fantastisk træ der hurtigt bliver stort.
Her i oktober, melder efteråret sig.  Haven bør være tilrettelagt så der er farver året rundt. Det vigtigt at der i plantevalget er taget hensyn til træer og buske med kønne efterårsfarver.
Træer i løn familien er blandt de mest farverige, mange buske bl.a. i kornus familien har også meget flotte efterårsfarver. En af mine favoritter er korea kornel, den bør stå i enhver stor have. Det bør også være en troldnød ikke pga. efteråret men fordi den blomstrer med knaldgule blomster midt i februar.

Klar til løgplanter
Løgplanter blomstrer om foråret, men vil man lægge dem er det de næste 2 måneder oktober og november. Løgplanter langs indkørslen og i plænen giver liv farver og glæde i det tidlige forår.
Løgplanter. Det starter med erantis og vintergækker i februar/marts herefter følger krokus i marts. Senere kommer skilla og påskeliljer og sidst tulipaner.
 Påskeliljer, krokus og skilla er robuste og kommer igen år efter år. Man må blot ikke slå græsset straks efter de er afblomstret. Løgplanternen skal nå at visne ned og trække næringen tilbage i løget.  Græsset må først slås sidst i juni. Derfor skal løgplanterne lægges i yderperiferien af plænen eller ved indkørslen hvor man kan vente med at slå græsset.
 Påskeliljer er en robust og fantastisk løgplante, der er mage sorter. Der skal mange løg til at det rigtig ser ud af noget, 5-10.000 stk. kan man let bruge til den parklignende have.  Løg plantes mindst dobbelt så dybt som løget er højt.
Dvs. toppen af et 4 cm højt løg skal ligge mindst 8 cm nede i jorden og gerne mere. Sørg for at løget har kontakt med jorden hele vejen rundt. Jordbunden skal være veldrænet, og gerne til den tørre side i forsommer og sommertiden, hvor løget går i dvale.   Ved påskeliljer skal lægges minimum 25/m2 og læg gerne i grupper så der er bare pletter uden løgplanter.
Efteråret er langt og det er plantetid så længe jorden er mild og tør. Det kan være langt ind i december.

Holstein rykker

Der var meget at glæde sig over for Dansk Holstein, da 420 racefolk deltog ved årsmødet på Fyn. Ifølge formand Kristian Nielsen står rekorderne nærmest i kø, blandt andet er en sortbroget ko fra Mors første danske ko, der passerede en livsydelse på 200.000 kilo mælk.

McCormick og Pöttinger sluppet løs ved markdemo

Egtved Maskinforretning var vært, da der forleden var inviteret til demodag ved Vejle. Her blev programmet af maskinforretningens McCormick-traktorer og Pöttinger markmaskiner og redskaber vist i aktion.

Plovmændene kom i jorden

På Hygum Hjemstavnsgård var der lejlighed til at opleve, hvordan der blev pløjet på bedstefars tid

Minister tror på grønnere EU-politik

Fødevareminister Mogens Jensen (S) oplevede positive takter fra store EU-spillere, da han fremlagde det danske bud på en grønnere fælles landbrugspolitik i Helsinki.

Workshop: Vejen til støttetilsagn er hullet

Udfordringerne er stadig mange på vejen fra tilskudsordning til udbetaling af støttetilsagn. Det stod klart efter, at Landbrugsstyrelsen var vært for en workshop, der skulle sætte fokus på »Den gode udbetalingsanmodning« for nyligt.

Ny slagtesvinestald tredobler kapaciteten

Stor interesse for at se nyopført slagtesvinestald, da Johannes Kaasgaard inviterede indenfor ved åben stald på sin bedrift ”Skovlygaard” ved Skjern i Vestjylland – en stald, der giver kapacitet til tredobling af slagtesvineproduktionen.

Forening vil ruste landmænd til grundvandskamp

Agerskov i Sønderjylland er det andet stop, når Foreningen for Bæredygtig Grundvandbeskyttelse på en række møder vil lære landmænd de juridiske spilleregler, hvis deres jord bliver en del af en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.

Landmænd udnytter ikke støttetilsagn

Flere tilsagn om EU-støtte til miljøteknologi er gennem tiden ikke blevet udnyttet til at styrke dansk landbrug. Fødevareministeren og styrelsen lover, at nye løsningsmodeller er på vej.

L&F: Støtteordninger udfordres af bureaukrati

L&F og Seges mener, at reglerne for sagsbehandlingen af støtteordninger har været bøvlet. Landbrugsstyrelsen evaluerer løbende ordningerne, men holder fast i at have fokus på hurtig sagsbehandling.
Side 1 af 50 (993 artikler)Prev1234567484950Next