bannerPos

Nordfyn tror på storken

En af de første dage i maj gik en stork på en mark ved Oregaard på Nordfyn. Foto: Stig Benzon

Tekst og foto: Anders Kurt Simonsen

Freelancejournalist
21-05-2020 08:00
Alt tyder på, at storken er på vej tilbage til Danmark. Kendt storkeekspert »møblerede« forleden to storkereder på taget af Oregaard.

Torsdag den 14. maj var den fredede nordfynske herregård Oregaard ved Bogense skueplads for en usædvanlig arbejdsopgave til gavn for både natur og kultur:

Stående i en liftkurv i 15 meters højde arbejdede den 60-årige storkeekspert Hans Skov, fra Storkegruppen under Dansk Ornitologisk Forening, dagen igennem med at placere nyt redemateriale på de to storkerede-stativer af stål, som han for 28 år siden opsatte på tagrygningen af Oregaard.

Hans Skov har i mange år været engageret i forsøget på at genophjælpe den danske storkebestand ved blandt andet at opsætte nye redesteder eller restaurere gamle. Han fortæller, at når Danmark og Slesvig-Holsten nu oplever et boom af storke, skyldes det klimaændringerne. Det er nemlig nu så varmt i Sydeuropa, at storkene bliver der om vinteren og ikke som tidligere flyver til Afrika, hvor mange blev dræbt og spist af befolkningerne. I Danmark er antallet af rugende storkepar således steget fra to i 2018 til syv i år!

Kom bare, stork!

En af de første dage i maj ringede en af Oregaards naboer, Niels Richardt Hansen, til Oregaards ejer, Stig Benzon, og fortalte, at han havde set en stork på engen ved Oregaards bæk, og at storken nu gik i plovfuren. Stig Benzon fik hurtigt taget nogle billeder af storken, og Storkegruppen blev orienteret.

- Da Hans Skov konstaterede, at storken var på besøg på Oregaard omkring Store Bededag, drog han i ekspresfart af sted for at opsætte nyt redemateriale på stålstativerne, beretter Stig Benzon. Og da der også kort forinden var set tre storke nær Nørreby ved Bogense, var han ikke sen til at øjne muligheden for at få storken tilbage til Fyn, hvor den ikke har ruget siden 1966.

- Oregaard byder i øvrigt på gode forhold for storke, især efter at Oregaards snoede bæk inden for de seneste år – efter ide af Henrik Mørup-Pedersen fra det rådgivende ingeniørfirma Rambøll - er blevet retableret som et EU-projekt i samarbejde med Nordfyn Kommune ved biolog Sandra Marie Neumann Arvidson. Så nu kan vi sige til storken, ligesom man siger ved en af færgeoverfarterne: »Kom bar’ do!«, lyder det med et glimt i øjet fra Stig Benzon.

aks.

0

Økologisk Landsforening laver 200 omlægningstjek om året

Hos Økologisk Landsforening laver man omkring 200 omlægningstjek om året. Henvendelserne kommer fra hele landet, ung som ældre og tæller alle typer produktioner.

Et omlægningstjek gav et realistisk billede af virkeligheden

Jane Willumsgaard og Søren Noes starter til oktober en omlægning af deres jord på Hjarnø. De er ikke landmænd, men har efter et omlægningstjek besluttet sig for at prøve kræfter med økologiske pluk selv-hindbær og maltbyg til ølproduktion.

Gourmet i gårdbutikken

Mellem 200 og 300 kunder gæster hver uge gårdbutikken på Gundestrup Mejeri og Bryggeri.

Hoff brygger øl på ostevalle

Gundestrup Mejeri og Bryghus har sit eget bryggerikoncept, hvor der brygges øl på valle fra osteproduktionen.

Mejerimand forelskede sig i en gammel dame

Den gamle dame er identisk med Gundestrup Mejeri og Bryggeri, hvor Jørgen Hoff i dag producerer 22 forskellige specialoste og 8 forskellige specialøl.

Landmænd bør være rustede til corona-udfordringer

Landbrugsrådgivning Syd opfordrer alle landmænd til at have en plan klar, så de kan håndtere 2020 udfordringerne uden, at hele læsset vælter.

Velfungerende dræn starter med en god projektering

En overordnet og langsigtet drænplan er mange penge værd, men der er mange faktorer, der skal overvejes og undersøges, inden entreprenørmaskinerne for alvor skal i jorden.

Kompost af pileflis nedbringer udledningen af næringsstoffer fra marken

Et EU-støttet forsøgsprojekt vil i år vise i hvilket omfang, kompost af pileflis kan nedbringe økologernes behov for at køre staldgødning ud.

Flis er for godt til at brænde af

Ny Vraa Bioenergi er stoppet med at afsætte pileflis til forbrænding i varmeværker. Brødrene Henrik og Anders Bach jagter en større værdiskabelse i deres produktion.

Vedligeholdelse af vandløb skal tilpasses virkeligheden

Nedbørsmængderne øges år for år, vinterhalvåret druknede i nedbør, og i Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) frygter man, at problemet med oversvømmede kældre og marker blot vil vende tilbage gang på gang, medmindre vedligeholdelse af vandløbene tilpasses virkeligheden.
Side 1 af 60 (1196 artikler)Prev1234567585960Next