bannerPos

Ny i spidsen for HK planteavl

Hornsyld Købmandsgaard A/S har ansat Kenneth Søbye som produktchef for planteavl.
20-03-2020 14:24

Hornsyld Købmandsgaard A/S har ansat Kenneth Søbye som produktchef for planteavl

FODERSTOF Det bliver med hele paletten inden for planteavl som arbejdsområde for agronom Kenneth Søbye, der netop er tiltrådt i en ny stilling som produktchef for planteavl på Hornsyld Købmandsgaard A/S.

Han bliver ansvarlig for den overordnede produktion af sædekorn i Hornsyld og på afdelingen i Glostrup, og han skal rådgive og vejlede kunder og egne sælgere inden for et bredt spekter af planteavl.

- Jeg ser frem til opgaven og håber, at jeg kan medvirke til at optimere området og sørge for at fortsætte den positive udvikling, der allerede er, siger Kenneth Søbye, der får som opgave at sikre høj faglig viden vedrørende planteavl i organisationen.

Han skal holde sig ajour med gældende lovgivning, markedsudviklinger, nye trends og teknologier, og han får som opgave at assistere og supportere sælgere på salgs- og kundemøder vedrørende planteavl. Han får også det overordnede ansvar for fremavl, og han skal have kontakten til forædlerne i hele Europa.

 

Fokus på fremavl

Kenneth Søbye kommer fra en stilling som konsulent i Bayer Danmark, hvor han har været i syv år. Forinden var han produktchef for raps og majs hos Limagrain Danmark gennem fem år.

 - Nu kommer jeg til at arbejde med det hele, lige fra såsæd, gødning og planteværn, og jeg skal sørge for, at vi har de rigtige og attraktive produkter på hylderne. Det er en spændende opgave, hvor jeg kommer til at favne bredt, og det ser jeg meget frem til.

- Fremavlsområdet bliver et vigtigt element, og jeg kommer også til at arbejde med specielle sorter, højværdiafgrøder og kontraktproduktion i det hele taget, understreger han.

Ud over at beskæftige sig med planteavl på jobbet, er han også landmand i fritiden. Han er fjerde generation på gården i Givskud på godt 20 hektar, og ud over selve planteavlen går han meget op i jagt og naturpleje på ejendommen.

Kenneth Søbye er 39 år og bor sammen med Bettina og deres søn på syv år.

jba

0

Specialist i alle typer hegn

Som en af de største og ældste udbydere af hegn og hegnsløsninger til både landbruget og en lang række andre brancher, er Poda Hegn specialist inden for sit felt til både store som mindre hegns-opgaver.

Helt ud til hegnet

PIT Hegn er klar med gode tilbud og forsendelse af varer i den ekstraordinære situation, her hvor dyrene skal på græs.

Slagtesvineproducenter risikerer bøder

Med den rekordhøje svinenotering producerer landets slagtesvineproducenter mange steder grise med en høj afgangsvægt. Men afgangsvægten er et problem og kan munde ud i store bøder, da de mange steder overskrider grænserne i de eksisterende miljøgodkendelser, fortæller tre Velas-rådgivere.

Det snerper til med at få vedligeholdt eller nyplantet læhegn

Gamle læhegn vil snart være sprunget ud og dække for overblikket. Og nye planter bliver udsolgt om et par måneder, siger plantningskonsulent hos HedeDanmark.

Redskaber når frem til forårsarbejdet

Corona-krisen har lukket mange forretninger ned i Danmark – dog ikke Brørup Traktor- & Maskincenter, hvor lastbilerne ruller ind på pladsen med nye polske landbrugsredskaber til forårsarbejdet

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Ny i spidsen for HK planteavl

Hornsyld Købmandsgaard A/S har ansat Kenneth Søbye som produktchef for planteavl
Side 1 af 58 (1152 artikler)Prev1234567565758Next