bannerPos

Økologisk Landsforening flytter

Økologisk Landsforening flytter til oktober hovedkontoret til Agro Food Park.
04-02-2020 06:44
Økologisk Landsforening flytter fra det gamle Åbyhøj Rådhus til lokaler i Agro Food Park, Aarhus Nord.

Økologisk Landsforening flytter til oktober hovedkontoret til Agro Food Park.

Med flytningen bliver Økologisk Landsforening en del af Danmarks udviklingscentrum for fødevare-erhvervet. Agro Food Park huser videns-virksomheder, fødevareproducenter og teknologifirmaer – lige fra startups til Arlas globale Innovationscenter og Seges. Senest i november 2019 har Aarhus Universitet samlet sine aktiviteter inden for fødevareforskning i Agro Food Park.

- Vi glæder os til at blive en del af landets største videns-klynge for fødevareudvikling og dermed skabe endnu bedre muligheder for at bringe økologien i centrum for udviklingen. Med vores nye hovedkontor får vi styrket mulighederne for at videreudvikle de samarbejder, som er vejen til økologisk succes og stærk interessevaretagelse for vores medlemmer. Vi fortsætter og udbygger vores tætte partnerskab med mange af de fødevarevirksomheder, der har til huse i Agro Food Park, lyder det fra administrerende direktør, Helle Borup Friberg, der ser store perspektiver i flytningen.

- Vi vil turde udfordre, vi vil sikre nytænkning og insistere på ambitiøse mål for fremtiden, og vi har en fælles dagsorden med resten af fødevareerhvervet i forhold til klimaet og vores biodiversitet. Her skal vi stå sammen og finde fælles løsninger på tværs af værdikæden for at nå i mål. Det kræver tæt samarbejde – et arbejde som uden tvivl bliver styrket ved, at vi fysisk er tættere på mange vigtige aktører, siger hun.

 Glæde over bæredygtigt byggeri

Siden 2009 har Økologisk Landsforening haft til huse i Økologiens Hus i Åbyhøj. Udover Økologisk Landsforening huser det gamle rådhus i Åbyhøj Biodynamisk Forening samt den Østjyske afdeling af ØkologiRådgivning Danmark. Begge organisationer flytter med Økologisk Landsforening til Agro Food Park pr. 1. oktober. Derudover følger Økologisk Landsforening Agro Food Parks planer om at udvide med et bæredygtigt byggeri i nærmeste fremtid:

- På sigt ønsker vi i endnu højere grad at understrege Økologisk Landsforenings fokus på bæredygtighed gennem vores arbejdsplads. Derfor følger vi interesseret med i udviklingen i Agro Food Park, hvor de arbejder med at udvide deres kapacitet. Målet er et nyt bæredygtighedscertificeret byggeri, siger Helle Borup Friberg.

Økologisk Landsforening har eksisteret siden 1981, hvor navnet dog lød Landsforeningen Økologisk Jordbrug.

cc

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

Bedre ledere giver endnu bedre resultater på bundlinjen

I takt med at bedrifterne bliver større, er der behov for, at landmændene forbedrer sig som ledere. En løsning kan eksempelvis være, at både landmand og driftsledere kommer på lederkursus.

Nem online temperaturmåling med målespyd i afgrøder

Virksomheden care4farm i Kolding har udviklet og sælger et enkelt målespyd til temperaturmåling i afgrøder både ude og inde – fra kornlagre til kartoffelkuler

Højeste indtjening på smågrise nogensinde

Smågriseproducenterne indkasserede rekordhøje 4,3 millioner kroner på bundlinjen i snit i 2019.

Nye lokaler har løftet arbejdsmiljøet

Der er sket noget af en omvæltning for de ansatte i Stadil Smede- & Maskinforretning, hvor de efter flytningen fra Stadil til Ulfborg er gået fra 3.000 kvadratmeter til mere end 5.000 kvadrateter. Det kan særligt mærkes i værkstedet, hvor det ifølge en montør har gjort en stor forskel for arbejdsmiljøet.

Grønt dansk landbrug skal være endnu grønnere

De miljømæssige tiltag, der er sket i landbruget er ikke nok – der skal mere til, slog fødevareminister Mogens Jensen (S) fast på et møde forleden i Agerskov

Fokus på salg af gården

Skal min gård sælges – eller skal jeg selv blive på den? Og hvad siger potentielle købere? KHL sætter fokus på salg af gårde ved et arrangement den 21. februar

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.
Side 1 af 55 (1098 artikler)Prev1234567535455Next