bannerPos

Der er penge at finde alle steder på bedriften

Driftsøkonom Carsten Ladegaard Jacobsen, Sagro, fremhævede muligheden for vanding som en af årsagerne til, at planteavlerne holdt skindet på næsen trods tørken i 2018
20-02-2019 07:04

Skal dækningsbidraget pr. 30 kg gris være 2.600 kroner eller 5.400 kroner? Vil man som landmand tjene 7.000 kroner eller tabe 500 kroner per årsko? Skal større omkostninger være skyld i halvdelen af et underskud?

Der er mange spørgsmål, man som landmænd i 2019 bør stille sig selv. For der er nemlig stor forskel på det udbytte, som de mest effektive og omkostningsbevidste får ud af deres bedrift i forhold til deres kolleger. Det fremgiv af driftsøkonomernes indlæg på den økonomikonference, som Sagro forleden gennemførte på én og samme dag i både Billund og Herning.

For at starte med grisene tjener den bedste fjerdedel af landmændene mere end det dobbelte på en 30 kilos gris i forhold til den laveste fjerdedel.

Der er ikke nogen nævneværdig forskel på, hvad de to kategorier af landmænd får for deres grise, men der er stor forskel på udgifterne. Her bruger nogle landmænd 107 kroner mere på at producere en gris.

- De skal starte med håndværket, for det er tydeligt, at det kan lade sig gøre at forøge effektiviteten, også i stalde, der ikke er 100 procent optimale, siger driftsøkonom Søren Strebel, Sagro.

- Det vigtigste er, at de skal beslutte sig for at de vil ændre sig. Det er et spørgsmål om ledelse - og det er også et spørgsmål om overlevelse, siger han. De skal blive kaptajner på deres egne skibe og bestemme retningen.

Søren Strebels anbefaling er, at det i høj grad handler om at finde de penge, der ligger i hjørnerne.

- Vi må sige til landmændene, at de ikke skal sidde og vente på, at priserne stiger. De skal effektivisere alle de steder, de kan, siger han.

Og de kan passende starte med foderet og herunder stykomkostningerne. Her har den mest kost-effektive fjerdedel af svineavlerne fodret omkring 23 procent billigere end deres mindre effektive kolleger.
 

Mindre og mere

I modsætning til den animalske produktion klarede planteavlerne sig så godt, at de i snit tjente 350.000 kroner i den analyse af 2018-regnskaberne, som Sagro er med til at stå for.

Ganske vist var udbytterne lavere på grund af tørken.  Udbyttet for havre lå således 28 procent lavere, mens vårbyg lå 25 procent lavere. 

Det lavere udbytte betød, at fremstillingsprisen for korn i gennemsnitligt blev omkring 28 procent højere.

Til gengæld kunne planteavlerne få mere for deres korn i et år, hvor priserne steg på grund af det lavere udbytte på markerne.

- Det ser ud til, at vores kunder har fulgt de anbefalinger, som blandt andet AgroMarkets er kommet med, og har fået solgt på det rigtige tidspunkt, siger afdelingsleder i Sagro Økonomi & Strategi, Carsten Jakobsen.

Generelt er dækningsbidraget per hektar faldet med 207 kroner – og ligger dermed 4 procent lavere end året før. Planteavlerne i Sagro´s primære område har i øvrigt generelt klaret sig bedre end gennemsnittet, vurderer han.

- Vi har endnu ikke talmateriale nok til at sige det helt præcist, men vi har en klar fornemmelse af, at så mange i vores område har haft mulighed for at vande, at de ligger pænt i udbytte i forhold til gennemsnittet, siger han.

De gode betingelser betyder også, at planteavlerne generelt har kunnet nedbringe gæld med i gennemsnit 380.000 kroner.

Carsten Jakobsens anbefalinger til planteavlerne her i 2018 er at holde fokus på omkostningerne.
Halvdelen af de penge, der mangler i indtjeningen, skyldes nemlig større omkostninger.

- Det er noget, de kan gøre noget ved, siger han.
 

Stor forskel på resultat

Nogle landmænd får en konventionel årsko til at give et resultat efter finansiering på plus 7.051 kroner. Andre binder 543 kroner i halen på hver årsko. Samme billede tegner sig hos økologerne, hvor spændet går fra minus 1.289 til plus 5.608 kroner.

- Forskellen i ydelse kan slet ikke forklare forskellen, så her handler det om omkostninger, som der kan korrigeres på, siger økonomirådgiver Henrik Henneberg.

Hans anbefaling til de landmænd, der vil forbedre deres bundlinje, er, at de skal jagte omkostninger i højere grad end højere ydelse.

- Med et spænd i dækningsbidrag mellem de bedste og dårligst præsterende kvægfolk fra et minus på 500 kroner til et plus på 7.000, er der mange, der har et pænt forbedringspotentiale, siger han.
 

Pres på løn

Henrik Henneberg tror ikke, at kvægbrugerne i Sagro´s primære område bliver helt så hårdt ramt på fodermangel, da mange har kunnet vande og dermed opretholde en rimelig foderproduktion.

Mælkeproducenterne må dog se fortsat højere omkostninger i øjnene. Det er blandt lønomkostninger, der kommer til at stige fortsat.

- Vi oplever et lønpres både på grund af, at flere må indgå overenskomster, og fordi landbruget har svært ved at tiltrække medarbejdere, siger han.

 

0

Skærpet kontrol af svinetransporter fortsættes

Kontrollen med landets mange svinetransporter blev i 2018 skruet op, og det har været til gavn for dyrevelfærden. Det konkluderer en evaluering fra Fødevarestyrelsen.

Ansatte i karantæne, hvis de trodser rejseanbefalinger

Som arbejdsgiver har man pligt til at sikre et sundt arbejdsmiljø for de ansatte. Derfor skal medarbejdere sættes i karantæne ved hjemkomst, hvis de har rejst til områder, Udenrigsministeriet fraråder, lyder meldingen fra HR-rådgiver i Velas

Kragmann og Maskinpartner bliver Gehl-forhandler

Kragmann A/S i Middelfart og Maskinpartner A/S i Vejle har indgået aftale med Gehl-importøren, Stenderup A/S, om at de i fremtiden sælger og servicerer det amerikanske Gehl-læssemaskiner i deres respektive områder.

Mangelfuld poltestyring kan gøre indhug på bundlinjen

Det korrekte antal sopolte i hjemmeavlen er altafgørende for økonomien i svineproduktionen – skyder man forkert med enten for få eller for mange, kan det blive dyrt, lyder det fra Niels Hegelund, svinekonsulent hos Velas.

Den danske sommer bliver mere ekstrem

DMI’s Klimaatlas er udvidet med ny viden om tørke og nedbør, og her byder især sommeren på markante ændringer i vejret.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Husk opdateringen – eller udfærdigelse af en APV

Er det tid til at opdatere din APV – eller har du slet ingen? Velas minder om, at en APV er lovpligtigt, hvis der er ansatte på bedriften.
Side 1 af 62 (1234 artikler)Prev1234567606162Next