bannerPos

Derfor skal du ikke få lavet budget

Redaktionen

05-09-2019 06:29
Der kan være mange grunde til ikke at få lavet et budget. Men bør du ikke selv tage styringen over din egen virksomhed?

Af Strategi- og virksomhedskonsulent Cand. Agro i LandboNord, Louise Rødkær Hermansen

ØKONOMI Rigtig mange landmænd får lavet et budget, så de løbende har hånd i hanke med, hvad der sker i produktionen. Populært sagt giver vi bundlinjen et eftersyn eller en omgang bøllebank, om man vil, så det er landmanden selv, som tager styringen af sin virksomhed.

Men der er også mange landmænd, som ikke får lavet et budget. For at sætte fokus på den sidstnævnte gruppe, så er her fem dårlige råd til, hvorfor du ikke skal få lavet et budget, når du får lavet en årsrapport.

1) Tallene i budgettet passer alligevel ikke, når året er omme

2) Du ved godt, hvad der kommer til at ske næste år. Du har budgettet i hovedet og ændrer det løbende alt efter, hvad der sker

3) Budgettet er kun til for bankens skyld, så de kan være på nakken af dig

4) Hvorfor bruge penge på noget, som du ikke bruger alligevel?

5) Det er for dyrt

 

Tallene passer ikke:

Når jeg bliver præsenteret for det argument, så er det faktisk rigtigt. Jeg lover dig, at tallene ikke kommer til at stemme, og det er der en rigtig god grund til. Verden er uforudsigelig. Netop derfor er det også vigtigt at vide, hvor virksomheden står, så der kan rettes ind efter vilkårene. Hvis du har et udgangspunkt, så ved du også hvilken vej virksomheden går ved ændringer. Husk at vi også indregner følsomheder i budgettet.

 

Du ved, hvad der sker næste år - Din bedrift kører fuldstændig stabilt, og du har ikke de store udsving fra år til år:

Det er også helt rigtigt, at langt de fleste bedrifter kører stabilt – med hvad med eksempelvis afdragsfriheden? - er den også helt stabil, og har du helt styr på, hvornår den udløber? Hvad med kassekreditten? - er den også helt stabil hen over året? – Det er den hos de færreste landmænd. Det kan jo være, at budgettet kan være med til at udvikle bedriften og se potentialerne i en bedre økonomi. Men det er jo selvfølgelig ikke sikkert, at det er vigtigt, når bedriften bare kører lige ud.

 

Det er kun for bankens skyld:

Det er korrekt, at banken hos mange landmænd kræver et budget. Men hvorfor ikke selv tage styringen over din bedrift og finde ud af, hvor den er på vej hen? Før banken tager styringen.

 

Du bruger jo ikke budgettet alligevel:

Hvis det er korrekt, så er det en kæmpe fejl. Budgettet er til for at blive brugt og vurderet på hele året. De bedste landmænd, som jeg kender til, har budgettet liggende på computerens skrivebord, så det er let at åbne og slå op i. Hvad skal kassekreditten stå på næste måned? Og følger det salget af grise eller er der forskydninger? Hvilken betydning får det, hvis jeg skal give 10 kroner mere for mit foder?

 

Det er for dyrt:

Hvad er dyrt? Her i LandboNord laver vi budgetter til dit behov. Vi kan lave store flotte løsninger til mange sites, men vi kan også lave en mindre version i den størrelse, som passer til dig. Et budget koster mellem 10.000 og 100.000 kroner, så jeg tror, vi kan finde et niveau, som passer til de fleste.

 

Kontakt mig

Sidder du inde med flere grunde til hvorfor du ikke skal vælge budget, så er du velkommen til at kontakte mig– alternativt kunne du også tage en snak med de personer, som udarbejder din årsrapport – om mulighederne for at give bundlinjen en omgang bøllebank.

Min erfaring er, at der kan være rigtig meget at hente i langt de fleste landbrugsvirksomheder, hvis der bliver lavet et budget, så alle ved i hvilken retning, landmanden ønsker at styre sin virksomhed i løbet af året.

Miljøtilskud har styrket landmands overlevelsesevne

Lars Iversens kvægbrug er blevet rustet bedre til fremtiden af myndighedskrav til dyrevelfærd og miljø.

Se, rør og lugt til landbruget – 62 landmænd søger gæster til Åbent Landbrug

Hvad gør danske landmænd for klimaet? Få svaret den 15. september når 62 landmænd over hele landet tager imod nysgerrige danskere, der gerne vil vide, hvordan danske landmænd kan producere fødevarer i verdensklasse med mindst mulig klimapåvirkning.

Gråsten byder velkommen til Åbent Landbrug

Landbrugsskolen er endnu en gang med i arrangementet. LandboSyd deltager med en stand, og folketingsmedlem Eva Kjer Hansen planter træer.

Klap en ko i Bredebro

På søndag den 15. september inviterer en række gårde landet over indenfor i forbindelse med åbent landbrug. Blandt andet i Bredebro

Blev selvstændig uden bankens hjælp

Banken sagde nej, og så måtte den unge Thomas Bæk Jensen gøre det selv. Købe et slidt husmandssted, etablere malkerum og købe 40 køer. I dag sidder han for bordenden på Kjærholm – en mælkeproduktionsejendom med plads til knap 300 malkekøer.

Politikken har ikke indflydelse på konkurrenceevnen

EU’s fælles landbrugspolitik er sat i verden for at sikre bønderne en indkomst, og derfor kan CAP ikke flytte på de enkelte landes konkurrenceevne, mener professor.

Danske landmænd skal være dygtigere for at overleve

Dansk landbrugs vilkår er markant ringere end de andre europæiske landes. Innovation og teknologi kan dog være vejen til vækst og bedre konkurrenceevne, siger professor.

Agromek er tilbage i januar i 2021

Skandinaviens største landbrugsmesse, Agromek, flytter termin i 2021, hvor messen vil blive afholdt i uge 3

Lexion-turne i gang

Under navnet »Join the revolution« har Claas inviteret til en række Lexion-arrangementer landet over og i dag blev første arrangement afholdt.

Hans Jørgen går i hegnet med fem blade på kniven

Hans Jørgen Petersen fra Øster-Lindet Maskinstation har i snart 20 år klippet hegn. Han mangler ikke noget at lave
Side 1 af 49 (970 artikler)Prev1234567474849Next