bannerPos

Flere møder i Centrovice-teltet

I Centrovice-teltet vil Henrik Kildegaard fortælle, hvorfor han har fået lavet en Rise-analyse for sin svinebedrift. Der bliver også en paneldebat om generationsskiftet i landbruget. Arkivfoto

Erik Hansen

Redaktør LandbrugFyn
12-06-2019 08:00
Flere unge i erhvervet og bæredygtighed er blandt emnerne, som rådgivningsvirksomheden tager op i dyrskuedagene.

I år 2000 var 23 procent af de danske landmænd under 40 år. I år 2017 var det tal faldet til 6 procent!

Alle er enige om, at det er dybt problematisk, at gennemsnitsalderen for danske landmænd stiger med mere end et år for hvert år, der går. Mange ældre landmænd vil gerne sælge og overdrage til den unge generation. Men generationsskiftet går så langsomt, at det slet ikke kan hamle op med det strukturelle behov.

Mange unge landmænd er skarpe, veluddannede, ambitiøse og vil rigtig gerne have foden indenfor og være med til at sætte deres præg på fremtidens landbrug. Men mange af dem springer desværre fra, fordi det er umuligt at få lov til at starte op. Det har aldrig været sværere at komme i gang rent finansieringsmæssigt. Og kravene til egenkapital er urealistisk høje.

Hvordan løses generationsskiftet i landbruget er et af emnerne, som Centrovice tager op i forbindelse med årets dyrskue.

Paneldebat

Det sker ved et debatmøde i Centrovices telt ved hovedindgangen på lørdag klokken 13.30 med et panel bestående af blandt andet Claus Bo Petersen, landbrugskundedirektør i Danske Bank, Morten Riget, landbrugschef i Nordea, Henrik Terp, landmand og driftsleder på Sanderumgaard, Frederik Petersen fra LandboUngdom, Anders Harck, formand for L&F’s sektorbestyrelse Økonomi og Virksomhedsledelse samt driftsøkonom Niels Borello Lausen fra Centrovice.

Paneldeltagere og gæsterne i teltet kan vende, hvad der kan gøres i fællesskab. Skal vi lade udenlandske pensionskasser købe sig ind i erhvervet for at komme i gang med generationsskifteprocessen? Skal vi gå væk fra privatejede bedrifter og i stedet lade pensionskasser og kapitalfonde overtage ejerskabet og leje ud til landmændene? Det kunne være nogle af spørgsmålene.

Det er bestyrelsen i Centrovice, der er vært ved mødet, og håbet er, at debatten kan sætte nye tanker i gang hos de fremmødte. Og måske være startskuddet til at landmænd, finansieringsinstitutter, rådgivere, landboforening og politikere i fællesskab kan finde nogle løsninger, som kan fungere i praksis – uden at blive underkendt af EU – så erhvervet kan få vendt den kedelige udvikling.

Bæredygtighed og Rise-analysen

Bæredygtighed er et andet af de emner, der diskuteres heftigt i landbruget i disse år. Organisationer og andelsselskaber opstiller langsigtede mål for øget bæredygtighed på vegne af hele landbruget. Men hvordan ser det ud i det enkelte landbrug? Er bæredygtigheden overhovedet noget, der fylder, og hvis ja, hvordan kan man gøre noget på bedriftsniveau?

Det bliver der mulighed for at debattere i Centrovice-teltet om søndagen klokken 10.00 med udgangspunkt i Rise-analysens muligheder og begrænsninger.

Udgangspunktet for anvendelsen af Rise-analysen er, at alle landbrug er forskellige. Det er graden af bæredygtighed i produktionerne også. Analysen er et internationalt anerkendt værktøj, som fokuserer på handlingsmuligheder og giver håndgribelige forslag til forbedringer inden for 10 forskellige temaer, hvor klima er det ene.

Ved mødet i teltet vil afdelingschef for Miljø & Natur og Svinebrug i Centrovice, Ejler Petersen, give en introduktion til analysen og give sit bud på, hvad man som landmand kan bruge sådan en analyse til – også set i strategisk perspektiv.

Derefter vil svineproducent Henrik Kildegaard fra Ringe, der har fået lavet en Rise-analyse for sin bedrift, fortælle, hvad han har fået ud af analysen på sin bedrift.

Endelig er der også – som nævnt på bagsiden – blive lejlighed til at se og høre mere om Farmdroid-markrobotten i Centrovice-teltet. Det sker lørdag klokken 10.

Horsens Dyrskue i dansk sommervejr

Solrig start på Horsens Dyrskue & Madmarked.

Operationel leasing kræver indblik i timetal og hektarer

For traktorer skal timebehovet generelt nærme sig 850-1.000 timer pr. år, før operationel leasing er interessant, mens der også ses eksempler på positive kalkulationer ved mindre timetal, vurderer DM&E Agro i en leasing-analyse.

Mælkeproducent i klemme i skrappe ammoniakregler

Landmand Gerard van Dolder ved Skærbæk vil gerne udvide sin malkebesætning – men skrappe ammoniakregler står i vejen. Forleden var folketingspolitikerne Hans Chrristian Schmidt (V) og Troels Ravn (S) på besøg, for at få syn for sagen

Børn skal leve som landmænd i sommerferien

Børn i Grindstedområdet kan smage på livet som landmand på Grindsted Landbrugsskole

100-årig er klar til 100 år mere

Senere på året er det 100 år siden, at det nuværende Grimme Skandinavien åbnede i Rødkærsbro. Det markeres torsdag og fredag.

Planteaften med høstteknik i korn og grovfoder

Temaet på dette års Planteaften på Ytteborg sætter fokus på, hvordan man opnår en stor høstkapacitet - men samtidig undgår spild.

Ubenyttede boringer beslaglægger masser af vand

Task Force Markvand går nu i offensiven for at få millioner af ubrugte kubikmeter vand frigivet til markvanding. Det drejer sig om - viser det sig - et meget stort antal boringer, som ikke benyttes, men som alligevel tæller med, når kommunerne ser på vandressourcerne i et givet område.

100-årige Grimme har stort fokus på kundepleje

Mange ting har ændret sig i de 100 år, det nuværende Grimme Skandinavien har eksisteret. Men kundeplejen er fortsat i højsædet.

Rammer generationsskifter som en hammer

Socialdemokratiet har bedyret, at de vil hæve gaveafgiften til 15 procent fra de nuværende 6 procent, ved overdragelse af familieejet virksomhed. Og det vil være en kæp i hjulet for familier, der står over for en overdragelse af virksomheden, lyder det fra ekspert.

Maskinudstilling på en ny måde

Horsens Dyrskue & Madmarked klar med nyt og mere tidssvarende koncept for maskinudstillere
Side 1 af 42 (831 artikler)Prev1234567404142Next