bannerPos

Skiftedag kom på Knuthenborg

Jakob Palm Nielsen (tv), der hidtil har været driftsleder på det lollandske driftsselskab Agrifos A/S, afløser på torsdag Evald Jensen (th), som efter 26 år som godschef på Knuthenborg flytter til nyt job i Silkeborg. Foto: Jørgen P. Jensen

Tekst og foto: Jørgen P. Jensen

Fagjournalist
12-08-2020 10:17
For nyligt rykkede Jakob Palm Nielsen ind som ny chef og daglig driftsleder på Knuthenborg gods, hvor han afløste Evald Jensen.

VAGTSKIFTE Efter 26 år som godschef på Knuthenborg på det nordlige Lolland skifter Evald Jensen den 1. september stilling til administrerende direktør for entreprenørvirksomheden Kingo Recycling A/S i Silkeborg – en egn han selv oprindeligt kommer fra.

For Evald Jensen ligger entreprenørbranchen så tæt på driften af et stort landbrug, at han ikke ser sit stillingsskifte som et stort spring.

- Ligesom på Knuthenborg handler opgaverne om økonomi, medarbejdere, maskiner, logistik og ledelse, fastslår han overfor sin afløser, der er Jakob Palm Nielsen – nuværende driftsleder på driftsfællesskabet Agrifos I/S på det vestlige Lolland.

Netværk er vigtige

De to driftsledere er enige om, at i dag bliver 80 procent af alle chefjobs besat gennem ens netværk.

Og via sit netværk blev 56-årige Evald Jensen tilbudt at overtage ledelsen for Kingo Recycling A/S.

- Kingo Recycling varetager genanvendelse og nyttiggørelse af forurenet jord, bygge- og anlægsaffald, fortæller han.

- Sammen med Kingo Karlsen A/S, som er et landsdækkende nedrivningsfirma, har Kingo virksomheden 170 ansatte. Og mange medarbejdere på min nye arbejdsplads har faktisk tidligere arbejdet i landbruget eller i maskinstationer.

Erfaren afløser

Ny godschef på Knuthenborg gods bliver altså fra 6. august Jakob Palm Nielsen.

- Jeg glæder mig, til at overtage jobbet på en så veldreven virksomhed, som jeg nu skal videreføre på min måde i samarbejde med resten af lederteamet på Knuthenborg. Foruden det for mig velkendte markbrug er her også et stort skovbrug, safariparken og en havn, fortæller Jakob Palm Nielsen.

Han er 40 år og startede som driftsleder på Frederiksdal Gods ved Nakskov i 2004. Frederiksdal dannede sammen med flere andre gårde driftsselskabet Agrifos.

- Da Agrifos I/S blev startet i 2007, blev jeg fællesskabets første driftsleder og har været med til at køre det op til det, som det er i dag. Nu er der gået 16 år, og skal jeg prøve andet i mit arbejdsliv, så føler jeg, at det er tiden nu.

Godt arbejdsmiljø 

Jakob Palm Nielsen ser mange lighedspunkter mellem driften af Agrifos og Knuthenborg.

- Begge steder er det mangeårige og erfarne ansatte, hvilket er utrolig godt og stabilt. At skabe en god arbejdsplads lægger vi begge steder meget vægt på.

- Det gør vi blandt andet ved at sørge for god kapacitet på markmaskinerne, så vores medarbejdere ikke skal presses hårdt og ikke have tid til familieliv også i de travle perioder, fastslår Jakob Nielsen.

Han prioriterede for eksempel på Agrifos at havde to marksprøjter for ikke at køre i døgndrift i sæsonen.

- Samarbejde handler nemlig om, at begge parter skal synes, at det går godt – ikke kun den ene part, understreger Evald Jensen.

- Faktisk skal vi i landbruget nok gøre endnu mere for at holde fast på vores gode folk, som ofte har været her i lang tid..

 

 

Knuthenborg Gods

● Der drives i alt 2.350 ha fordelt på 1.200 ha planteavl og 1.150 ha skov

● Godset lejer det areal, som Safariparken dækker, ud til et selvstændigt driftsselskab

● Al vedligeholdelse af arealet til Safariparken skal klares af godset

● Stilen som engelsk landskabshave vedligeholdes

● Der er 8-10 mangeårige ansatte på godset

● Desuden bruges østarbejdere og adskillige timers maskinstation – bl.a. ved roeoptagning

0

Nye vogne sørger for foder til 600 malkekøer

Harehedegaard Mælkeproduktion mellem Hovborg og Starup valgte Krampe-vogne, der spiller en stor rolle, når høsten af foder-afgrøder til bedriftens 600 malkekøer og opdræt skal håndteres

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Landbrugsskole startede nyt skoleår med nye traktorer

Et nyt skoleår er startet på Kjærgård Landbrugsskole ved Bramming, hvor 40 unge landbrugsinteresserede netop er startet på grundforløbet. Derfor var der også elevopløb, da A.P. Jørgensen leverede to nye Claas-traktorer til skolen.

LDM retter skarp kritik mod Arla

Det skuffer Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), at Arlas overskud ikke kommer producenterne til gavn.

Arla øger omsætning og indtjening i første halvår

Trods corona-krisen kommer Arla ud af første halvår med en øget omsætning og indtjening sammenlignet med sidste år.

Valtra og Valtec inviterer til traktordemonstration

På torsdag den 17. september inviterer Valtra og Valtec til traktordemonstration ved Toftlund.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Har du en værdig sparringspartner til dine handler og finansiering?

I takt med, at landbrugene bliver større og der samtidig er en voksende volatilitet i de priser, som vi køber og sælger produkter til, er det ekstremt vigtigt med en sparringspartner, du har tillid til. Den økonomiske bundlinje er din løn, og bliver naturligt påvirket af gode og dårlige beslutninger - og at være landmand, indkøbs- og salgschef samt bankmand på samme tid, er der vel dårligt nogle, der kan påtage sig med succes.

Udsigt til millioner fra Vestjyllands Andel

Vestjyllands Andel kan præsentere et årsregnskab med et koncernresultat på 87 millioner kroner før skat. Nu lægger bestyrelsen op til at udlodde 50 millioner af overskuddet til medlemmerne..
Side 1 af 67 (1336 artikler)Prev1234567656667Next