bannerPos

18 forskellige afgrøder i markplanen

Søren Bilstrup har i år for første gang forsøgt sig med en blanding af hvede og lupin.

Tekst og foto: Christian Carus

Fagjournalist
30-07-2019 06:30
Søren Bilstrup, Salling, er ikke bange for at male paletten fuld og forsøge sig med nye afgrøder, når markplanen skal lægges.

– Den største udfordring ved at have så mange afgrøder er i høsten. Det er sjovt at sidde og lave en masse kontrakter i løbet af vinteren, men når vi kommer til høsten kan jeg godt nogle gange sidde og spørge mig selv, hvad det lige er, jeg har gjort. Ikke mindst fordi den jord, jeg forpagter, er fordelt rundt på det halve af Salling. Det er en stor logistisk udfordring, fortæller Søren Bilstrup, der i år har 18 forskellige økologiske afgrøder fordelt på små 520 hektar. Derudover har han 82 hektar med vedvarende græs og cirka 35 hektar skov.

- De mobber mig godt nok lidt med det i erfagruppen, men jeg kan ikke lade være. For mig er det vigtigt at have flere heste at spille på, og så synes jeg også bare det er spændende og sjovt at prøve nye ting engang imellem, fortæller Søren Bilstrup, der lægger stor vægt på, at risikoen skal fordeles, når der laves markplan – ikke mindst når en stor del af den udgør højværdiafgrøder som blandt andet karse, hør og spelt.

- Det kan godt være, at specialafgrøderne har høj værdi, men der er også stor risiko.  Jeg kan godt lide arbejdet med at forsøge at få det hele til at gå op i en højere enhed, men jeg har aldrig oplevet, at alt er lykkedes, advarer han.

- Eksempelvis var det sidste år vigtigt, at jeg havde frøgræsset, som ikke gik helt galt, når nu vårsæden gik helt galt. For tre år siden var det også vigtigt at jeg havde andre ben at stå på, da der gik møl i karsen. Det er vigtigt at have både vår- og vintersæd, men bare fordi jeg synes, det er sjovt, vil jeg måske ikke anbefale alle andre at dyrke helt så mange forskellige ting, som jeg gør.

 

Hvede og lupin

Søren Bilstrup er fjerde generation på gården ved Rettrup, og lagde i 1999 om til økologi. Der hører 140 hektar til gården, mens resten af jorden er forpagtet.

De seneste år er dyrkningen foregået i rækker med 25 centimeters mellemrum med Cameleon-systemet.

- Det er den måde, jeg tror, vi kan udvikle os på i forhold til dyrkningen forklarer, Søren Bilstrup, der i år for første gang har forsøgt sig med en blanding af hvede og lupin.

- Vi ville gerne have noget mere bælgsæd ind, da vi har kørt ærter og hestebønner lige til kanten i forhold til sædskiftet, forklarer Søren Bilstrup, der på marken, han viser frem, også har sået italiensk rajgræs, mens han håber, at kløver i efterafgrøden kan give mere næring til jorden.

- Det er lidt et forsøg, men jeg vil rigtig gerne have noget mere kløvergræs ind i markplanen. Og skulle det ende med at give høstproblemer, så har vi altid muligheden for at skårlægge marken og høste det med bæltepickuppen, forklarer planteavleren, der vurderer, at hvede/lupin-blandingen i denne omgang godt kunne have klart en del mere hvede uden det ville gå ud over udbyttet.

- Men på en tynd jord som her, hvor man maksimalt ville kunne presse 40 tønder vårbyg ud af marken, har man stadig et helt andet dækningsbidrag, hvis man kan få 25 tønder ud af de her afgrøder, konstaterer Søren Bilstrup.

 

Søren gør det

For første gang indgår der i år også oliehør i markplanen.

- Som sagt kan jeg bare ikke lade være med at afprøve nye ting. Både i forhold til økologien, men også i forhold til nye afgrøder, er jeg blevet grebet af arbejdet med selv af forsøge at løse udfordringerne i forhold til blandt andet ukrudtsproblemer. Jeg synes det er spændende, og jeg ville ikke trivedes, hvis landmandsarbejdet kun gik ud på at køre en 24 meters sprøjte rundt på markerne, lyder det fra landmanden, der tager det som et cadeau, når kollegerne snakker om hans mangfoldige markplan.

- Da vi sad og snakkede om det her med kløver som efterafgrøde, blev de andre i erfagruppen, da også hurtigt enige om, at de bare skulle sige, at det da kunne være spændende at afprøve, »for så ved vi, at Søren går hjem og gør det«. Det bliver selvfølgelig sagt lidt i sjov, men jeg tror også, at det er en af grundene til, at der sjældent er afbud, når folk bliver inviteret herop for at se, hvordan jeg gør tingene.

 

Markplanen

De 18 afgrøder på Søren Bilstrups marker

Hestebønner 36 ha

Hvidkløver 35 ha

Kløvergræs 10 ha

Oliehør 17 ha

Alm. Rajgræs 11 ha

Italiensk rajgræs 16 ha

Rajsvingel 25 ha

Rødkløver 24 ha

Vinterbyg 43 ha

Vinterhvede 52 ha

Rug 60 ha

Vinterspelt 30 ha

Enkorn 20 ha

Vårbyg 54 ha

Byg/ærter 10 ha

Vårhvede 21 ha

Vårhvede/lupin 37 ha

Karse til frø 22 ha

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.

ATV’ere vinder frem som effektive landbrugsredskaber

De små køretøjer kan ofte med fordel bruges i driften i stedet for traktoren.

Stor interesse for maskin-road tour i Ribe

Stor tilslutning til ”Claas Jaguar Road Tour” hos maskinforretningen A.P. Jørgensen i Ribe

El-drevne minilæssere bliver aktuelle for landbrug

Stigende krav til arbejdsmiljø og klimavenlighed vil efterhånden give indpas i landbrugsbedrifter for støjsvage og udstødningsfri maskiner, forudser forhandler.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Staten støtter grønt protein med 14 millioner

DLG og en række andre landbrugsselskaber har fået tilsagn om 14 millioner kroner fra GUDP-midlerne til at bygge et nyt anlæg til udvinding af græsprotein.

Flere støttesager i klemme

Et par bøvlede støttesager har på det seneste sat en stopper for lysten til at søge yderligere EU-tilskud, siger Anders Laustsen.

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.
Side 1 af 53 (1059 artikler)Prev1234567515253Next