bannerPos

FRDK tilbyder PløjefriTjek

- Det er hele tiden landmanden og hans mål, der er i fokus for det nye beslutningsværktøj FRDK – PløjefriTjek, fremhæver specialkonsulent Erik Sandal.

Jesper Hallgren

Journalist
31-01-2019 14:43
Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK er på banen med et nyt beslutningsværktøj.

De senere år har der været meget omtale af pløjefri dyrkning og conservation agriculture på møder, i fagpressen og senest på plantekongressen 2019.

Kendsgerningen er nemlig, at flere og flere landmænd sår efter harvning eller med grubning og lignende. Kun få sår dog direkte uden forudgående jordbearbejdning.

- Der er flere gode grunde til denne ændring. Mange vil gerne undlade kostbar pløjning og spare tid, mens andre både vil reducere maskinomkostningerne og have en sundere, mere dyrkningssikker jord med øget biodiversitet, fortæller specialkonsulent Erik Sandal.

Han er bestyrelsesmedlem i Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK) og oplyser, at foreningen nu tilbyder »PløjefriTjek« som et nyt beslutningsværktøj.

- Der er nemlig lige så mange forudsætninger, som der er landmænd, der ønsker at ændre deres driftsform fra et konventionelt, pløjet system til et pløjefrit system. Eller fra et harvet system til direkte såning, jorddække året rundt og sundt sædskifte, forklarer Erik Sandal og tilføjer:

- Vi er syv specialkonsulenter plus en maskinkonsulent tilknyttet det nye beslutningsværktøj, som helt klart er et tilbud til alle landmænd i hele Danmark.

 

Grundigt tjek af bedriften

FRDK – PløjefriTjek består af en grundpakke, som omfatter et besøg hos landmanden og et efterfølgende referat.

- Det er første trin i beslutningsværktøjet, som kan danne grundlag for, om man vil gå videre i sine overvejelser om at ændre sin driftsform, siger Erik Sandal.

Ved besøget hos landmanden snakkes der især om hvorfor pløjefri dyrkning overvejes?

- Er det fordi, landmanden vil have bedre økonomi, spare tid, have en sundere jord med mere liv og så videre eller en kombination af det hele, fremhæver han.

Når det er sat på plads, går de sammen i marken for at finde ud af, hvordan jordens tilstand er.

- Vi skal også i maskinhuset for at konstatere, hvad der er af redskaber og traktorer at gøre godt med, siger han.

Det er ud fra besøget og de fremlagte oplysninger, at referatet skrives. Når landmanden har modtaget specialkonsulentens referat, foreligger der et kvalificeret grundlag for at tage en beslutning om næste skridt.

- For langt de fleste vil det være muligt at gå videre med pløjefri dyrkning. Men der vil også være landmænd, hos hvem forudsætningerne peger på, det er bedre at lade være, påpeger Erik Sandal.

Han understreger, at det er af afgørende betydning, at landmanden får et ordentligt modspil fra specialkonsulenten.

- Vi skal ikke missionere, men rådgive ud fra vores faktuelle viden og de faktiske forhold hos den enkelte landmand, understreger han.

Med pilen på festival

For anden gang dannede Hygum Hjemstavnsgård rammen om den årlige pilefestival. AF Leif Christensen /LLN Press

Ny redskabsstyring mindsker sidehældspåvirkninger

Thorsen-Teknik vil lette markarbejdet med universalløsningen ImpSteer.

Gårdejer: Naturen betaler prisen for statens bureaukrati

Trods stor interesse og velvilje fra landbruget går det trægt med at få projekter under landbrugspakken gjort færdige. Og det blandt andet statsligt bureaukrati, mener en sønderjysk gårdejer.

Nu bliver de blå Mandam-redskaber orange

Fra efteråret bliver alle Mandam-redskaber orange og koksgrå. Hvorfor? Vist nok noget med, at en konkurrent synes, at Mandam er kommet lidt for tæt på med både teknik og farve, fortæller Svend Aage Jensen fra den danske importør Brørup Traktor- & Maskincenter.

Man bør så efterafgrøder uanset krav

Uanset om der er et politisk krav om at så efterafgrøder, bør landmænd etablere dem, for det giver mærkbart ekstraudbytte.

Landmand jagter mere viden

Forleden fik tusindvis af ansøgere enten ja eller nej til en videregående uddannelse. Mikkel Landmark er en af de 156, der er blevet optaget på jordbrugsteknologuddannelsen i Aarhus.

Erhvervsbiavler Nicki Toftum slår alarm: Mangel på bestøvere

Dyrkere af blandt andet hybridraps, hvidkløver og andre specialafgrøder, får et problem, hvis danske erhvervsbiavlere ikke kan afsætte deres honning: Der kommer til at mangle bestøvere.

Aulum trodsede skybrud

Trods flere skybrud og aflysninger af mønstringskonkurrencen for kvæg og heste kunne udstillerne og de besøgende opleve engagerede dommere, som bedømte malkekvæg, kødkvæg, heste, kaniner, æsler, får og geder.

Major slår vingerne ud på Have og Landskab

Brørup Traktor- & Maskincenter tager de grønne græsklippere fra Major med til Have og Landskab i Slagelse, der afholdes den 28. til 30. august. Major leverer klippere til enhver form for græs, og siden folkene fra Brørup overtog importen i 2018, har salget udviklet sig godt og er fordelt på mange forskellige modeller.

Sæt ind mod sneglene i god tid

Det er altafgørende at iværksætte bekæmpelse mod snegle tidligt, hvis indsatsen skal batte. Sats også på jordbearbejdning, hvor det er muligt, råder Seges.
Side 1 af 47 (933 artikler)Prev1234567454647Next