bannerPos

Kartofler er et alternativ til korn

Kartofler dyrkes i stor stil i Danmark, og til mange forskellige formål.

Tekst og foto: John Ankersen

Redaktør, LandbrugSyd
25-09-2019 11:52
Men ikke den slags kartofler, som vi bager, koger eller moser. Konkurrencen på spisebordene er hård og den almindelige spisekartoffel er kørt lidt ud af et sidespor med ændrede spisevaner. Til gengæld er der stor interesse i at dyrke kartofler, der bliver til kartoffelmel, lyder meldingen fra LHN-planteavlsrådgiver.

Der er stor interesse for at dyrke kartofler. - Og det skyldes ikke, at vi som forbrugere bruger uanede mængder af kartoffelmel til at jævne sovsen eller frugtgrøden med eller at vi spilder ufattelig meget rødvin på vores tæpper. Alligevel ender mere end 60 procent af alle danske kartofler som hvidt mel i mange af vores dagligdags produkter, fortæller Kristian Petersen, der er planteavlsrådgiver hos LHN.
Produkter som kager, leverpostej, pølser, ketchup, ost, snacks, fiskekonserves, vingummi, lakridskonfekt og i tabletter, i limproduktion og til fremstilling af enzymer og gær. Der kommer hele tiden nye produkter til og netop derfor har produktionen af kartoffelmel har en stor økonomisk betydning.
- Derfor er kartofler absolut værd at overveje og en afgrøde med et stort udbyttepotentiale og derfor også økonomisk attraktiv, fortæller Kristian Petersen.
- Men vil man prøve kræfter med en specialafgrøde som kartofler, skal man dog gøre sig klart, at der er en højere risiko forbundet med at dyrke højværdiafgrøder med større krav til input som planteværn, udsæd og gødning. Det uanset om vi snakker lægge-, spise- eller melkartofler, hvor sidstnævnte dog er en økonomisk højdespringer, siger Kristian, der selv har både praktisk og teoretisk erfaring udi kartoffeldyrkningens kunst.
- Min far har en kartoffelbedrift, så jeg er opvokset med kartoffeldyrkning i alle dens facetter og har efterfølgende arbejdet med forskellige faglige kartoffelopgaver både under studiet og som praktisk markarbejde på Jyndevad forsøgsstation med bl.a. gødskning, vanding og skimmelstyring af kartofler, afslutter Kristian.

Stor viden om kartofler
Trods Kristians unge alder er hans viden indenfor kartoffeldyrkningen stor og han brænder for at kunne videregive denne til sine kunder.
Gerne som almindelig rådgivning over skrivebordet, men allerhelst ude i marken, hvor man står midt i det hele og kan få syn for sagen sammen med landmanden. At man så får lidt jord under neglene, gør kun besøget endnu bedre, griner rådgiveren.
Kristian har også interesse i at starte en erfagruppe op sammen med landmænd der dyrker kartofler, for som han siger; der er intet som at høre andre fortælle om deres erfaringer gode som dårlige og vi lærer alle meget af hinanden. Det er så meget nemmere ude i marken. Her har alle det samme at tumle med og med en økonomisk tung afgrøde som kartoflen, vil alle gerne erfaringsudveksle.

Styr på omkostningerne
Én ting står dog helt fast - kartoffeludbyttet og omkostningsstyring af både stykomkostninger og kapacitetsomkostninger er helt afgørende for at kartoflerne genererer et flot produktionsresultat. Det er her Kristian også kan trække på sine kollegers viden på især drift og strategidelen i LHN-huset.
Den lave kornpris betyder, at det bliver mere og mere aktuelt, at finde afgrøder med et bedre økonomisk afkast og det betyder, at specialafgrøder med fordel kan tages med i overvejelserne, når markplanen skal laves, lyder opfordringen fra planteavlsrådgiver Kristian Petersen,
Er man helt novice udi kartoffelavlen er der ikke grund til bekymring. LHN kan stå bi med rådgivning under hele etableringsperioden og efterfølgende med udarbejdelse af planer for gødning og planteværn, sædskifte og lagring samt tilbud på markbesøg i vækstsæsonen.

0

Muligheder for bedre og mere natur forringes

Formanden for Østjyllands Plantelaug, Claus Wiese, undrer sig over at de statslige tilskud fjernes i en tid, hvor der er stort fokus på at skabe mere natur

Konsulenter: MUS-samtaler betales mange gange tilbage

Svinekonsulenterne Anders Andersen og Nicklas Jepsen, Velas, kan se mange gode grunde til at holde MUS-samtaler med de ansatte i produktionen.

Færre køer - mere mælk - og en bedre bundlinje

Mælkeproducent Jørgen Bertelsen har vendt skidt til godt ved justeringer af foder og fokus på reproduktion. I 2019 steg mælkeydelsen med 800 kg mælk, endda med lidt færre køer.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

Bedre ledere giver endnu bedre resultater på bundlinjen

I takt med at bedrifterne bliver større, er der behov for, at landmændene forbedrer sig som ledere. En løsning kan eksempelvis være, at både landmand og driftsledere kommer på lederkursus.

Nem online temperaturmåling med målespyd i afgrøder

Virksomheden care4farm i Kolding har udviklet og sælger et enkelt målespyd til temperaturmåling i afgrøder både ude og inde – fra kornlagre til kartoffelkuler

Højeste indtjening på smågrise nogensinde

Smågriseproducenterne indkasserede rekordhøje 4,3 millioner kroner på bundlinjen i snit i 2019.

Nye lokaler har løftet arbejdsmiljøet

Der er sket noget af en omvæltning for de ansatte i Stadil Smede- & Maskinforretning, hvor de efter flytningen fra Stadil til Ulfborg er gået fra 3.000 kvadratmeter til mere end 5.000 kvadrateter. Det kan særligt mærkes i værkstedet, hvor det ifølge en montør har gjort en stor forskel for arbejdsmiljøet.

Grønt dansk landbrug skal være endnu grønnere

De miljømæssige tiltag, der er sket i landbruget er ikke nok – der skal mere til, slog fødevareminister Mogens Jensen (S) fast på et møde forleden i Agerskov
Side 1 af 56 (1102 artikler)Prev1234567545556Next