bannerPos

Kommende landmænd lærer at passe på jorden

Kirstine Damgaard Petersen har hæftet sig ved, at de unge som regel bliver overraskede over, hvor meget dæktryk og størrelse har af betydning for trykskader, brændstof og trækkraft.

Redaktionen

25-02-2019 08:00
Rådgivningsvirksomheden Sagro underviser i skadelig jordpakning på landbrugsskoler.

- Vi oplever en stor interesse fra de unge, siger planterådgiver Kasper Kjær Jensen, Sagro, der sammen med kollegaen Kirstine Damgaard Petersen her i vinter har besøgt fem landbrugsskoler i det jyske.

- Det lader til, at vi fanger dem på, at vi kan være konkrete. Vi taler om dæk og dæktyper og tager dem med ud, graver et hul i jorden og lugter til den, siger han. Eleverne kan åbenbart godt lide, at de får nogle bud på, hvad de kan gøre og værktøjerne til det, siger Kasper Kjær Jensen.

- Det er en del af projektet, at vi skal besøge landmændene, og på denne måde får vi fat i en række kommende landmænd, som tilmed er meget motiverede for at passe på jorden og ikke har en masse vaner.  Grundlaget for god avl begynder lang tid før, man starter såmaskinen, siger Kasper Kjær Jensen.

 

Simulerer forskellige situationer

Som en del af undervisningsforløbet indgår også simuleringsprogrammet Terranimo, som kan simulere forskellige situationer og vise effekten af forskellige typer maskiner og jordbund.

Kirstine Damgaard Petersen har hæftet sig ved, at de unge som regel bliver overraskede over, hvor meget dæktryk og størrelse har af betydning for trykskader, brændstof og trækkraft.

- Vi er meget opmærksomme på, at det skal være brugbart og jordnært, her og nu, og derefter på længere sigt ved hjælp af blandt andet maskin- og kørselsstrategi.  Man skal lade være med at ændre alting på en gang. Evaluer og følg op, siger hun.

 

Teori og praksis

Lasse Steensen er en af de elever, der har oplevet besøget fra Sagro.

- Jeg synes, det var fint, at undervisning blev kombineret med at se på tingene helt praktisk, siger Lasse Steensen, der også syntes, det var godt at få belyst, hvilken skade det kan gøre, hvis man ikke tænker sig om, når man kører i marken.

Tankesættet var ikke så langt væk for ham, da de allerede har indført at køre i faste sprøjtespor på gården i Lemvig, som han arbejder på, ligesom al tung trafik foregår i såkaldte ”plejespor”.

Gården har desuden købt en mejetærsker med bælter for at reducere den skadelige jordpakning.

Morten Primdahl var også begejstret for at møde rådgivere med mere praktisk erfaring og stor viden.

- Det var tydeligt at mærke, at det var nogen, der arbejder med det hver dag, siger Morten Primdahl, der fik åbnet øjnene for at være mere opmærksom på, at kørsel med korn- og halmvogne og andre redskaber også er en belastning for jorden.  Vi skal bare også lige huske på det, når høsten kører på højeste klinge.

Hen over vinteren skal Sagro´s rådgiver besøge yderligere en række landbrugsskoler, ligesom flere maskinstationer har vist interesse for at få besøg.

 

Til kamp mod trykskader

Sagro er med i stort projekt – projekt COMMIT, der skal nedsætte risikoen for skadelig jordpakning

I projektet undersøges det, hvordan landbruget kan nedsætte pakningsrisikoen med de nuværende maskiner.  Men vi ser også på, hvad man skal have med i sine overvejelser, når man skal foretage en nyinvestering i maskinparken.

Målet er ikke, at vi skal tilbage til at køre med grå Ferguson igen, men vi skal være bevidst om den påvirkning, maskinerne har, og hvilke tiltag vi kan gøre for at nedsætte pakningsgraden.

 

47 jyske fåreavlere besøgte Skotland

Foreningen Sydvestjyske Fåreavlere havde forleden arrangeret en tur til Skotland for deres medlemmer.

Flaget hejst for DLG´s nye domicil i Fredericia

Næste år flytter DLG ind i sit nyopførte domicil ved Fredericia. Forleden var der rejsegilde på det nye 7.500 kvadratmeter store hovedsæde

Nyt biogasanlæg rykker tættere på

De nødvendige tilladelser til et nyt biogasanlæg i Sønderjylland er nu kommet i hus, og hvis landmændene bakker op, kan der indbydes til rejsegilde i efteråret.

TBS udvider sin Fendt-forhandling

TBS Maskinpower overtager aktiemajoriteten i østjyske Askildrup Agro

Interesserede leverandører inviteres til møde om biogasanlæg

Nature Energy og BioenergiSyd har fået tilladelse til at opføre to nye biogasanlæg i Sønderborg – et i Glansager på Als og et nær Kværs. Derfor inviterer BioenergiSyd og Landbrugsrådgivning Syd til et møde for interesserede leverandører den 12. juli kl. 10.

Gang i sønderjysk høst af vinterbyg

Vinterbyggen står flot hos svineproducent Svend Gammelgård ved Haderslev, der onsdag var ude at høste de første hektar

Danish Crown sakker agterud på slagtesvin

Antallet af danske svineslagtninger bare falder og falder – samtidig med at eksporten af levende smågrise sætter ny rekord.

Hjælp de vilde bier med vandhuller og højt græs

Vilde bier mangler føde, levesteder og trues af sprøjtegifte. Alle kan lige nu hjælpe bierne ved at stille vand frem, lade græsset gro og købe økologiske varer. Sådan lyder det fra et projekt i Økologisk Landsforening, der vil have flere vilde vinger og mere natur i agerlandet.

Debat: Regulering på baggrund af virkeligheden

Af Alfred Tværsig Olesen, Bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug Tværsiggaard, Nørregade 53, Hornsyld,

Pas på likviditeten selvom prisen stiger

Gevinsten fra den stigende notering skal i høj grad lægges til side og bruges på et finansielt beredskab, lyder meldingen fra driftsøkonom i LMO.
Side 1 af 44 (880 artikler)Prev1234567424344Next