bannerPos

Nye efterafgrøde-regler skaber kaos for konsulenter

Planteavlskonsulent Henrik Højgaard (tv) og chefkonsulent Flemming Floor Jensen er meget frustrerede over alle de problemer, de nye krav om flere målrettede afgrøder skaber i praksis for rådgiverne og landmændene.
24-11-2019 13:47

Nye krav om flere målrettede efterafgrøder giver store vanskeligheder i planteavlsafdelingen hos Agri Nord.

Der er stor frustration blandt de mere end 20 planteavlskonsulenter i Agri Nord. De har lavet cirka 25 procent af markplanerne for de største kunder, men efter der er hasteindført ekstra krav til efterafgrøder, ved de ikke, hvad der skal ske med det arbejde, de allerede har lavet.

Det eneste de ved, det er, at der på landsplan skal puttes 125.000 hektar flere målrettede afgrøder ind i markplanerne.

Men selvom kravet er kommet, er der endnu ingen kort tilgængelige, der kan vise, hvor de ekstra efterafgrøder skal placeres.

- Det er simpelthen under al kritik. Det kommer til at skabe kaos, siger Henrik Højgaard, der er én af de frustrerede konsulenter.

Frustrerede kunder

Han kan nu se frem til, at han skal orientere nogle af sine kunder om, at de enten skal pløje noget af deres vintersæd op til foråret eller afgive noget kvælstofkvote.

Og så skal han rette de markplaner til, som han allerede har lavet.

- Jeg ved jo godt, at det er mig, deres frustrationer kommer til at gå ud over, siger han.

Henrik Højgaards chef, Flemming Floor Jensen, understreger, at det er samtlige konsulenter, der er frustrerede i afdelingen.

- De kommer til at sidde og lave dobbeltarbejde, og selvfølgelig bliver kunderne også frustrerede over det. Der er jo kun dem til at betale, siger han.

Udsigt til ompløjning og mindre gødning

En ting er det kaos, konsulenterne oplever på kontoret. En anden ting er det kaos, landmændene kommer til at opleve til foråret, når de enten skal pløje marker op, eller reducere kvælstofmængden.

- Vi taler jo om direkte tab. Enten ved at pløje en etableret mark op eller ved at få mindre ud af en mark på grund af mindre gødning, siger Flemming Floor Jensen.

Og landmændene kommer også til at opleve problemer til næste efterår, hvor de efterafgrøder, de nu skal etablere til foråret, kommer til at blokere for forskellige vintersædsafgrøder, de ikke vil kunne nå at etablere på grund af efterafgrøderne, der skal ligge frem til 1. oktober.

0

Ansatte i karantæne, hvis de trodser rejseanbefalinger

Som arbejdsgiver har man pligt til at sikre et sundt arbejdsmiljø for de ansatte. Derfor skal medarbejdere sættes i karantæne ved hjemkomst, hvis de har rejst til områder, Udenrigsministeriet fraråder, lyder meldingen fra HR-rådgiver i Velas

Kragmann og Maskinpartner bliver Gehl-forhandler

Kragmann A/S i Middelfart og Maskinpartner A/S i Vejle har indgået aftale med Gehl-importøren, Stenderup A/S, om at de i fremtiden sælger og servicerer det amerikanske Gehl-læssemaskiner i deres respektive områder.

Mangelfuld poltestyring kan gøre indhug på bundlinjen

Det korrekte antal sopolte i hjemmeavlen er altafgørende for økonomien i svineproduktionen – skyder man forkert med enten for få eller for mange, kan det blive dyrt, lyder det fra Niels Hegelund, svinekonsulent hos Velas.

Den danske sommer bliver mere ekstrem

DMI’s Klimaatlas er udvidet med ny viden om tørke og nedbør, og her byder især sommeren på markante ændringer i vejret.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Husk opdateringen – eller udfærdigelse af en APV

Er det tid til at opdatere din APV – eller har du slet ingen? Velas minder om, at en APV er lovpligtigt, hvis der er ansatte på bedriften.

Danske hegnsklippere til ethvert formål og behov

GreenTec i Kolding producerer en bred vifte af hegnsklippere, hvoraf en betydelig del finder vej til landbrug og maskinstationer – både herhjemme og i udlandet. Fælles for alle hegnsklippere er, at funktionalitet og kvalitet er i højsædet
Side 1 af 62 (1233 artikler)Prev1234567606162Next