bannerPos

Tid til at bekæmpe giftig plante

En mark, hvor brandbæger i den grad har taget overhånd. Om kort tid smider den frøene, og da de er vindbårne, kommer de nemt vidt omkring.

Tekst og foto: Henrik Sieben

Journalist
09-08-2019 15:04
Både kreaturejere og ikke mindst hesteejere frygter engbrandbæger, der kan være dødelig for dyr.

Netop nu ser man på flere marker rundt i landet relativt høje gule blomster – typisk 80-120 centimeter – lyse op, og mange steder er det den frygtede, giftige og dermed ikke mindst forhadte brandbæger, hvad enten det er engbrandbæger elle vårbrandbæger. Også på mange hel- og halvoffentlige arealer, langs lande- og motorveje og langs jernbanespor står planten.

Modsat blandt andet kæmpe-bjørneklo, rynket rose og sildig gyldenris er brandbæger er ikke en invasiv art og står derfor heller ikke på hverken EU’s eller den danske liste over arter, der ønskes bekæmpelse af. Det er dog ikke ensbetydende med, at den ikke ønskes fjernet mange steder.

Årsagen er den simple, at rigtig mange ejere af kreaturer og heste ikke ønsker planten på deres marker – og heller ikke i deres ensilage, hø eller wrap.

Det skyldes altså, at planten er giftig, og det er både, når den er i vækst, og hvis den i tør eller ensileret tilstand forefindes i vinterfoderet.

Og den ønskes heller ikke på naboens marker, da frøene er vindbårne, og derfor kan store arealer hurtigt blive tilgroede med nye planter.

 

Advarsel og opfordring

Normalt græsser hestene uden om planten, men ved mangel på græs, eller hvis der er mange engbrandbæger i marken, kan det forekomme, at heste spiser planterne. Enkelte heste har endda vist særlig smag for planten, og går således målrettet efter dem.

Heste skal spise op mod fem procent af deres egen vægt af planten for at dø, men hver sommer opleves flere tilfælde, hvor heste viser tegn på forgiftning.

Symptomerne kan blandt andet være, at den taber sig, bliver slinger, vandrer hvileløst rundt, væskeansamlinger og gule slimhinder, ligesom hvide partier i pelsen bliver allergiske overfor sollys.

I øvrigt er netop forgiftning med brandbæger en af de mest udbredte planteforgiftninger hos husdyr.

 

Problemplante i fremgang

Efter det er blevet forbudt at sprøjte brakmarker, og det samtidig ikke er alle, der får fjernet planterne fra græsmarkerne, synes planten at være i fremgang og stigende i antal.

Et andet problem med planten er, at den først blomster i sit andet leveår, hvorfor den som et-års plante kan stå på marken, uden at man lige umiddelbart opdager den. 

For at komme planterne til livs, anbefales det helt at fjerne dem. Det vil sige grave dem op – og naturligvis helst inden de når at sætte frø, så de ikke øges i antal det efterfølgende år.

I forhold til kemisk bekæmpelse anbefaler Seges, at man kontakter en planteavlskonsulent.

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.

Nordisk tang skal testes i danske besætninger

Udenlandske forsøg har tidligere vist, at tang kan hæmme metanproduktionen i køernes vom. Nu skal der dyrkes tang herhjemme, som skal forarbejdes og i sidste ende tilsættes kvægfoderet i danske besætninger.

Økologisk Landbrug har udviklet sig både i kraft og på trods af EU

Økologisk landbrug i Danmark har nydt godt at direkte tilskud fra CAP’en (EU’s Fælles Landbrugspolitik)

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Så på efterafgrøder som en del af klimaløsningen

Herning-Ikast Landboforening og Sagro inviterede til dialog om løsninger, da to lokale folketingspolitikere fra partiet Venstre, lagde vejen forbi.

Samsø vil vise den cirkulære vej

På Samsø er man langt med den cirkulære økonomi i samspillet mellem fødevareproduktion og forbrug – men der er stadig et stykke vej til mål, indrømmer Knud Tybirk, der er projektleder for Biosamfund Samsø.

Insekter som foder og fødevarer

Det kan blive insekter og larver, der kan blive en af fremtidens løsninger på en mere bæredygtig og klimavenlig fødevare-udfordring. Hos Teknologisk Institut arbejder man intenst med insekter til både foder og fødevarer.

Cirkulær økonomi på globalt plan

Den cirkulære økonomi er vejen frem, hvis kloden skal i balance globalt – og Danmark er med helt fremme, fastslog Claus Stig Pedersen, der er direktør for bæredygtighed og Public Affairs i den danske virksomhed Novozymes, og som var blandt indlægsholderne ved Frejs Fødevarekonference.

Bæredygtige fødevarer og madaffald som værdifuld ressource

Tænketanken Frej satte fokus på de grønne løsninger for fødevareproduktionen - og forbruget af fødevarer - på en stor fødevarekonference i Aarhus.
Side 1 af 53 (1050 artikler)Prev1234567515253Next