bannerPos

Jyske pløjespecialister indtog Vestsjælland

Tre jyder på medaljepodiet i vendeplov, hvor Søren Korsgaard, Holstebro (i midten), trak det længste strå foran Jesper Madsen, Odder (til venstre), og Rasmus Pedersen, Kjellerup.

Tekst og foto: Jesper Hallgren

Journalist
30-10-2019 10:09
Ved det store DM-stævne i pløjning på Søgaard ved Gørlev var det som ventet de jyske deltagere, som sikrede sig hovedparten af medaljerne.

Flere og flere landmænd vælger pløjefri dyrkning, men der var i den grad gang i plovene, da Søgaard ved Gørlev i Vestsjælland dannede rammen om danmarksmesterskaberne i pløjning.

Vanen tro blev DM-stævnet domineret af jyderne. 55 af de i alt 84 DM-deltagere har således bopæl i Jylland, og en gennemgang af medaljeoversigten viser også, at kun fem af de til sammen 27 DM-medaljer i de traditionelle kategorier gik til deltagere øst for Storebælt.

I flere af rækkerne var der også udelukkende jyder på medaljepodiet. Det var blandt andet tilfældet i vendeplov for seniorer, hvor Søren Korsgaard, Holstebro, levede op til favoritrollen og sikrede sig DM-guldet for 10. gang, mens Jesper Madsen, Odder, og Rasmus Pedersen, Kjellerup, blev henholdsvis nummer to og tre.

Blandt seniorerne i standardplov var der dog »kun« to jyder på podiet, og de – Frank Kjærgaard Andersen, Kjellerup, og Peter Geertsen fra Hanstholm – blev henvist til anden- og tredjepladsen af Michael Balle fra Odense-kanten, der kunne indtage pladsen øverst på medaljeskamlen.


Juniorguld til Hobro

På juniorsiden blev det Martin Lindberg Velling, Hobro, der strøg til tops i standardplov efterfulgt af Jacob Neimann. Hobro, på en andenplads.

Blandt vendepløjerne blev det Malthe Jensby Krejberg fra Mors, som kunne tage sølvet med hjem.

I de fire klasser inden for veteranpløjning var jyderne også dominerende, men ingen – heller ikke jyderne – kunne dog hamle op med fynske Claus Bech fra Søndersø, der sikrede sig DM-guldet i kategorien »Flerfuret bugseret«.

Ganske symptomatisk for DM-stævnet var det også de jyske landbrugsskoler, som klarede sig bedst i skolepløjningen. Grindsted Landbrugsskole blev nummer tre, mens både første- og andenpladsen gik til Bygholm Landbrugsskole, hvor skolens EUD-elever har håneretten efter en kneben sejr over EUX-holdet.

0

Forgiftninger kan stamme fra blanderen

Hvis du oplever køer med forgiftninger på trods af godt foder, generelt sunde køer og høj produktion kan problemet måske stamme fra foderblanderen. Særligt Seko-blandere har voldt problemer ved store mængde foder, oplyser Seges i deres nyhedsbrev.

Dyrlæger med speciale i kvæg

Sønderjysk Kvægpraksis i Løgumkloster var tidligere kendt under navnet Dyrlægecentralen Sydvest. Med det nye navn markeres, at man nu er gået ”all-in” på kvæg.

Kvægets fysik kan måles på bundlinjen

Med aAa-metoden tilføjes info om kvægets fysik som et vigtigt parameter til avlen. For hænger kvægbesætningens dyr fysisk godt sammen, påvirker det både sundhed og ydelse – og dermed bundlinjen - i positiv retning. Det mener Joost van der Horst, der er er specialist og rådgiver indenfor aAa-metoden, der oprindeligt er udviklet i USA, og som bygger på det visuelle match mellem ko og tyr.

Maskinstation og landmænd oplevede ny rotorklipper

Hos Brørup Traktor- & Maskincenter noterer man en stor interesse for en ny model af de irske Major Cyclone rotorklippere, der især er populære til afpudsning af frøgræsmarker. Forleden havde den sydjyske maskinforretning inviteret til demo af rotorklipperen ved Augustenborg på Als, hvor den lokale Midtals Maskinstation fik den afprøvet for landmænd.

Stor interesse for fleksible kalvehytter

Hos Arnes Smedie i Gadbjerg ved Vejle, har man udviklet og producerer sine helt egne typer kalvehytter, udebokse og læskure, hvor kvalitet, fleksibilitet og brugervenlighed er i højsædet. Og både interessen og efterspørgslen er stor – både blandt professionelle som hobby- og deltidslandbrug.

Græsprotein kan blive en grøn revolution for landbruget

Forleden klippede fødevareminister Mogens Jensen den i anledningen grønne snor til Danmarks første gårdanlæg til bioraffinering af græs. Dernæst blev han og de øvrige knap 100 gæster vist rundt på anlægget, som han mener kan blive en grøn revolution for landbruget.

Nye vogne sørger for foder til 600 malkekøer

Harehedegaard Mælkeproduktion mellem Hovborg og Starup valgte Krampe-vogne, der spiller en stor rolle, når høsten af foder-afgrøder til bedriftens 600 malkekøer og opdræt skal håndteres

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Landbrugsskole startede nyt skoleår med nye traktorer

Et nyt skoleår er startet på Kjærgård Landbrugsskole ved Bramming, hvor 40 unge landbrugsinteresserede netop er startet på grundforløbet. Derfor var der også elevopløb, da A.P. Jørgensen leverede to nye Claas-traktorer til skolen.
Side 1 af 68 (1343 artikler)Prev1234567666768Next