bannerPos

Morten Østergaard:: - Flere efterafgrøder var det mindst ringe

Morten Østergaard forsvarede fremrykningen af flere målrettede efterafgrøder, som han ser som det mindst ringe i landbrugets kamp mod kvælstofudledning.

Tekst og foto: John Ankersen

Redaktør, LandbrugSyd
08-12-2019 10:01
Den radikale leder, Morten Østergaard, måtte forsvare det politiske forlig om fremrykning af målrettede efterafgrøder, da han forleden mødte kritiske landmænd hos Sydvestjysk Landboforening hos Sagro i Esbjerg
EFTERAFGRØDER Morten Østergaard startede selv med at ”rive plasteret” af det åbne sår, da han forleden mødte 90 landmænd på et møde arrangeret af Sydvestjysk Landboforening og blev holdt hos Sagro i Esbjerg.
Et sår, der er efterladt, efter at regeringen og støttepartierne, til stor skuffelse for landbruget, uventet har tredoblet kravet til kvælstofreduktion i 2020.
- Det er lidt fristende at sige, ”hvad sagde jeg”, for da landbrugspakken blev gennemført af den forrige regering, sagde vi, at det ikke ville række i forhold til de forpligtelser vi har, forklarede Morten Østergaard.
- Noget måtte ske, og vi valgte det mindst ringe. Alternativerne var at ændre normerne, så alle ville føle det, eller at skubbe problemet foran os – og begge dele var værre, sagde han.
 

Kritik af fremrykning


På mødet var der kritik af fremrykningen, som opleves unfair, og af den dårlige timing, det er at ændre regler midt i en planperiode, hvor halvdelen af alle landmænd allerede har lavet markplaner.
Morten Østergaard forsvarede sig med, at hvis den forrige regering havde rakt ud efter oppositionen, da landbrugspakken var til behandling, så havde man ikke stået i den situation, at den nye regering føler behov for at rulle beslutninger tilbage.
At landbruget oplever, at der skiftes politik, hver gang der skiftes regering, kunne han kun beklage:
– Vi ønsker et bredt samarbejde hen over midten, lød det.
 

Uretfærdigt og symbolpolitik


Den radikale leder blev kritiseret af blandt andre Henning Ø. Bloch, Karen Kjær og Gunnar Rask Jensen, der kaldte det uretfærdigt, at kravene strammes nu. Dels undlader man at vente på troværdige data om udledningen af kvælstof, og dels er det en kendsgerning, at landbruget er blevet forhindret i mange tiltag på grund af bureaukratisk benspænd i forbindelse med etablering af minivådområder.
Anders Harck, næstformand i Sydvestjysk Landboforening, kaldte efterafgrødekravene for symbolpolitik. I Morten Østergaards optik var der derimod tale om et klart politisk valg: Enten laver man politik, der kortsigtet gavner den nuværende generation, eller også forhindrer man, at vores børnebørn står med en klimaudfordring, som det til den tid er for sent at løse.
 

Klima-ros til landbruget


På det punkt blev der ikke nået enighed. Til gengæld var landmændene og Morten Østergaard på noget bedre bølgelængde, når der gjaldt Landbrug & Fødevarers mål om et klimaneutralt landbrug i 2050.
Morten Østergaard havde kun ros til overs for landbrugets og Danmarks Naturfredningsforenings fælles udspil om udtagning af 100.000 ha fra intensiv dyrkning.
- Vi havde gerne sat én milliard kroner af som kompensation til landmænd allerede i næste finanslov, men det ligger lidt tungt med at overtale regeringen, sagde Morten Østergaard, der dog understregede, at han tror på, at der bliver afsat ”et betragteligt tre-cifret millionbeløb” i 2020 til kompensation for værditab i forbindelse med udtagning af jord.
 

Find pengene


Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, der deltog i mødet garanterede, at ”så snart du finder pengene, så har vi jord, der kan udtages”.
Til gengæld havde Thor Gunnar Kofoed en kras kritik af de radikales forslag om at tage en tredjedel af al landets landbrugsjord ud af drift.
- Det er altså 700.000 ha! Det vil koste samfundet 100 mia. kroner. Jeg tror vi skal bruge pengene lidt smartere, sagde han, og beskrev, hvordan der er så meget energi i affald fra samfundet og gylle fra landbruget, at det kan dække det meste af den danske transportsektors behov, blandt andet til flybrændstof.
- Det kan blive et større teknologieventyr, end vindmølleindustrien nogensinde har været, og det kan gøres for bare halvdelen af de 100 mia. kroner – så du skal satse på os, lød hans opfordring til Morten Østergaard.
Arrangementet sluttede med en gennemgang af arbejdet for multifunktionel jordfordeling ved Kongeåen. Det indlæg stod Christina Føns fra Esbjerg Kommune for.

Nem online temperaturmåling med målespyd i afgrøder

Virksomheden care4farm i Kolding har udviklet og sælger et enkelt målespyd til temperaturmåling i afgrøder både ude og inde – fra kornlagre til kartoffelkuler

Højeste indtjening på smågrise nogensinde

Smågriseproducenterne indkasserede rekordhøje 4,3 millioner kroner på bundlinjen i snit i 2019.

Nye lokaler har løftet arbejdsmiljøet

Der er sket noget af en omvæltning for de ansatte i Stadil Smede- & Maskinforretning, hvor de efter flytningen fra Stadil til Ulfborg er gået fra 3.000 kvadratmeter til mere end 5.000 kvadrateter. Det kan særligt mærkes i værkstedet, hvor det ifølge en montør har gjort en stor forskel for arbejdsmiljøet.

Grønt dansk landbrug skal være endnu grønnere

De miljømæssige tiltag, der er sket i landbruget er ikke nok – der skal mere til, slog fødevareminister Mogens Jensen (S) fast på et møde forleden i Agerskov

Fokus på salg af gården

Skal min gård sælges – eller skal jeg selv blive på den? Og hvad siger potentielle købere? KHL sætter fokus på salg af gårde ved et arrangement den 21. februar

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

Økologiens varemærke fylder 30 år i Danmark

Det røde ø-mærke fylder 30 år i år. Hans Erik Jørgensen, formand for økologisektionen ved Landbrug & Fødevarer vurderer, at Ø-mærket har været altafgørende for udbredelsen af økologi i Danmark.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.
Side 1 af 55 (1095 artikler)Prev1234567535455Next