bannerPos

Støjberg tvivler på demonstrationerne gør indtryk på Mette Frederiksen

- Vi skal godt nok stå sammen nu. Det er helt urimeligt, hvad der er sket. Det er langt over grænsen, sagde Venstres Inger Støjberg, kort før hun talte under grundlovsdemonstrationen lørdag i Aarhus. Foto: Jacob Lund-Larsen

Tekst og foto: Jacob Lund-Larsen

Chefredaktør
21-11-2020 15:14
- Den magtarrogance, vi ser i øjeblikket, den bliver vi simpelthen nødt til at sætte ind over for, pointerede Inger Støjberg fra Venstre kort før hun talte i Aarhus lørdag eftermiddag.

- Jeg ved faktisk ikke, om det gør indtryk på Mette Frederiksen det her. Jeg ved det helt ærligt ikke, for jeg synes hun udviser en magtarrogance, som jeg ikke har set tidligere i dansk politik. Det må jeg altså tilstå. Men det skal ikke stå uimodsagt. Det skal det ikke.

Venstres Inger Støjberg deltog lørdag i grundlovsdemonstrationen i Aarhus. Og kort før hun gik på talerstolen, mødte Effektivt Landbrug hende og spurgte, hvorfor hun deltog i demonstrationen sammen med tusindvis af landmænd, fiskere og øvrige danskere.

- Vi skal godt nok stå sammen nu. Det er helt urimeligt, hvad der er sket. Det er langt over grænsen, det der er sket. Vi har en statsminister, der har lukket et minkerhverv ned, man har sat militæret ind og man har sat politiet ind vel vidende, at det var hamrende ulovligt, det man gjorde.

Den magtarrogance, vi ser i øjeblikket, den bliver vi simpelthen nødt til at sætte ind over for, pointerede Inger Støjberg.

Øjenåbner

 Tror du det nytter noget at demonstrere?

Jeg håber, folk får øjnene op for, hvad man har gjort ved et helt erhverv. Og man har jo også i det små gået og udskammet landmænd og fiskere igennem rigtigt mange år. Jeg er selv født og opvokset på en gård. Og min bror har overtaget gården med malkekvæg.

- Og det er som om, at man kan godt bruge eksportindtægterne, men man vil ikke stå op for landbruget og fiskerne i det daglige.

Hvad er det vigtigste i alt det her?

Det er svært at pege på, hvad der er det vigtigste i det her. Men punkt et, så kan man ikke bare lukke et helt erhverv uden fuldt og helt og erstatte det efterfølgende.

- Men dybt under alt det her er regeringens magtarrogance og tilgang til alt det her. Tænk sig at sætte politi og militær ind over for civile mennesker i en situation som det her. Jeg synes, det er helt vildt. Og det skal ikke stå uimodsagt, fastslog Inger Støjberg.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen (S), der ikke havde reageret på arrangørernes invitation.

jll@effektivtlandbrug.dk

telefon 63 38 25 48

0

EU-politikere så på grisetransport

To EU-politikere på grisetransport til Padborg forleden: Kan dyr transporteres over otte timer? – Det var det spørgsmål de to søgte svaret på forleden, hvor de var med på grisetransport fra Fyn til DTL A/S i Padborg – grise der skulle videre til Tyskland.

Nyt malkeanlæg skulle være arbejdsmiljøvenligt og enkelt

Stor sydvestjysk mælkeproducent gik fra en malkekarrusel til et 2x24 side by side malkeanlæg. Teknikken er monteret i en lun og tør kælder - afskærmet fra malkestaldens fugtige miljø.

Undgå lungebetændelse hos kalvene

Efteråret er over os, og inden længe kommer vinteren. Med den kommer også de kolde træk-vinde i stalden, som kan resultere i forkølelse og lungebetændelse hos kalvene.

Hurtig udrykning reddede brunsten hos køerne

Med 45 ansatte har Jysk IT styrken til at hjælpe, når systemerne svigter. Som eksempelvis i kvægstalde ved overvågning af brunst hos køerne

Ny fodergrab til automatisk fodersystem

Lely introducerer en ny fodergrab til det automatiske fodersystem Lely Vector.

Kom og spark (h)jul-dæk hos MI

Maskinhandler Indkøbsringen (MI) åbner dørene til deres 1200 kvadratmeter store udstilling for landmænd som trænger til at sparke dæk fra nu og frem mod jul – blandt andet på det brede program inden for Kuhn, der som bekendt omfatter fuldfoderblandere til kvæg.

Husdyrauktion – nu med afstand og mundbind

Corona-restriktioner på Husdyrauktionen i Brørup. I lighed med krav om brug af mundbind i butikker og butikscentre, er der indført krav om brug af mundbind ved ophold i alle indendørs haller tilknyttet Brørup Husdyrauktion.

Venstre: - Den grønneste landbrugsreform nogensinde

Nye økoordninger kan fremme nye udviklingsmuligheder for dansk landbrug, siger V-parlamentsmedlem Asger Christensen.

Økologisk Landsforening: - Bedre end den gamle landbrugsstøtteordning

Nye regler om økoordninger for landbrugsstøtten belønner indsatser for fælles samfundsgoder for alle EU’s borgere, siger politisk chef i ØL, Sybille Kyed.

Støjberg tvivler på demonstrationerne gør indtryk på Mette Frederiksen

- Den magtarrogance, vi ser i øjeblikket, den bliver vi simpelthen nødt til at sætte ind over for, pointerede Inger Støjberg fra Venstre kort før hun talte i Aarhus lørdag eftermiddag.
Side 1 af 74 (1480 artikler)Prev1234567727374Next