bannerPos

En forsikringsmægler er landmandens egen forsikringsspecialist

Når uheldet rammer, er det afgørende, at skaden anlægges korrekt med alle relevante oplysninger, at de rigtige fagfolk deltager i opgørelsen og at der løbende følges op på status.

Redaktionen

07-09-2019 07:24
- Mægleren er landmandens personlige rådgiver og skal alene varetage landmandens interesser overfor forsikringsselskabet, forklarer Peter Quitzau, direktør i DLBR Forsikringsmægler A/S.

Den rigtige forsikringsdækning er en meget vigtig del af landmandens risikostyring, men for mange også svært tilgængeligt stof.

Der er mange fagudtryk og omfattende forsikringsbetingelser, der er hele grundlaget for den aftale, landmanden indgår med forsikringsselskabet. Og det er landmandens eget ansvar, at kontrakten med forsikringsselskabet er forstået, og at policen beskriver både risikoen og de ønskede forsikringsdækninger korrekt.

- Det sker ikke sjældent, at det ved en skade viser sig, at kundens forventninger ikke stemmer overens med forsikringsselskabets erstatningstilbud. I værste fald er der mangler i dækningen, der betyder, at landmanden ikke får erstatning, påpeger Peter Quitzau, direktør i DLBR Forsikringsmægler A/S.

 

Uafhængig forsikringsformidler

I takt med, at landbrugsbedrifterne er blevet større og behovet for specialiseret og uvildig rådgivning af landmanden er øget, har forsikringsmæglerne vundet stort indpas hos landbruget.

- Mægleren er landmandens personlige rådgiver og skal alene varetage landmandens interesser overfor forsikringsselskabet, forklarer Peter Quitzau og tilføjer i den forbindelse:

- For at sikre mæglerens uafhængighed er det alene kunden, der betaler for mæglernes ydelser. Mægleren må således ikke modtage provision, honorar eller anden form for betaling fra forsikringsselskaberne.

Sidste år trådte en ny lovgivning i kraft. Den stiller krav om regelmæssige prøver af mæglernes faglige viden. Prøver som mæglerne skal bestå for at kunne forsætte sit arbejde som det, der i loven hedder »uafhængig forsikringsformidler«.

 

Afgørende forskelle

- Forsikringsmægleren handler på kundens vegne overfor forsikringsselskabet. Al korrespondance mellem forsikringsselskabet og landmanden sker således gennem mægleren, der fuldt ud repræsenterer landmanden overfor selskabet, oplyser Peter Quitzau.

- Da forsikringsmægleren på den måde påtager sig et stort ansvar overfor landmanden, skal mægleren være dækket af en ansvarsforsikring, der dækker tab som landmanden måtte lide på grund af fejl begået af mægleren, fortæller Peter Quitzau, der peger på afgørende forskelle på assurandører og mæglere.

- Assurandørerne er forsikringsselskabernes sælgere og repræsentanter, mens mægleren er kundens egen forsikringsspecialist. Mægleren kan således indhente tilbud fra flere forsikringsselskaber og placere de enkelte forsikringer i det selskab, der kan give kunden den bedste dækning til den bedst opnåelige pris.

- Også når der sker en skade, er forsikringsmægleren kundens bisidder. Mægleren har stor erfaring fra mange andre skader, samt en forsikringsviden der betyder, at mægleren sammen med kunden kan forhandle med forsikringsselskabet om erstatningsopgørelsen, forklarer han.

 

Rabat på præmien

Når uheldet rammer, er det afgørende, at skaden anlægges korrekt med alle relevante oplysninger, at de rigtige fagfolk deltager i opgørelsen og at der løbende følges op på status.

- Er der sket en stor skade – det kan være en brand, en personskade eller andet – har landmanden ofte rigeligt at gøre med at sikre den fortsatte drift og håndtere alt det praktiske omkring det. Så er det vigtigt at have en fagligt dygtig forsikringsmægler til at tage sig af forsikringerne og skadeopgørelsen, pointerer Peter Quitzau.

Forsikringsmægleren indgår samarbejdsaftaler med forsikringsselskaberne, der har medarbejdere, der alene betjener mæglerne.

Fordi forsikringsselskabet sparer udgifter til både assurandør og en del af administrationen får kunden en rabat på præmien. Denne besparelse kan ifølge Peter Quitzau helt eller delvist dække udgifterne til mægleren.

Miljøtilskud har styrket landmands overlevelsesevne

Lars Iversens kvægbrug er blevet rustet bedre til fremtiden af myndighedskrav til dyrevelfærd og miljø.

Se, rør og lugt til landbruget – 62 landmænd søger gæster til Åbent Landbrug

Hvad gør danske landmænd for klimaet? Få svaret den 15. september når 62 landmænd over hele landet tager imod nysgerrige danskere, der gerne vil vide, hvordan danske landmænd kan producere fødevarer i verdensklasse med mindst mulig klimapåvirkning.

Gråsten byder velkommen til Åbent Landbrug

Landbrugsskolen er endnu en gang med i arrangementet. LandboSyd deltager med en stand, og folketingsmedlem Eva Kjer Hansen planter træer.

Klap en ko i Bredebro

På søndag den 15. september inviterer en række gårde landet over indenfor i forbindelse med åbent landbrug. Blandt andet i Bredebro

Blev selvstændig uden bankens hjælp

Banken sagde nej, og så måtte den unge Thomas Bæk Jensen gøre det selv. Købe et slidt husmandssted, etablere malkerum og købe 40 køer. I dag sidder han for bordenden på Kjærholm – en mælkeproduktionsejendom med plads til knap 300 malkekøer.

Politikken har ikke indflydelse på konkurrenceevnen

EU’s fælles landbrugspolitik er sat i verden for at sikre bønderne en indkomst, og derfor kan CAP ikke flytte på de enkelte landes konkurrenceevne, mener professor.

Danske landmænd skal være dygtigere for at overleve

Dansk landbrugs vilkår er markant ringere end de andre europæiske landes. Innovation og teknologi kan dog være vejen til vækst og bedre konkurrenceevne, siger professor.

Agromek er tilbage i januar i 2021

Skandinaviens største landbrugsmesse, Agromek, flytter termin i 2021, hvor messen vil blive afholdt i uge 3

Lexion-turne i gang

Under navnet »Join the revolution« har Claas inviteret til en række Lexion-arrangementer landet over og i dag blev første arrangement afholdt.

Hans Jørgen går i hegnet med fem blade på kniven

Hans Jørgen Petersen fra Øster-Lindet Maskinstation har i snart 20 år klippet hegn. Han mangler ikke noget at lave
Side 1 af 49 (970 artikler)Prev1234567474849Next