bannerPos

Juletræsmesse i ny og bedre udgave

Hver den tredje torsdag i august samles fagfolk i juletræsbranchen fra hele Europa til Langesømessen ved Odense. I år kan de forventede 3.000 besøgende glæde sig til en række ny tiltag som et skovspor, foredragstelt og en ny indgang. Arkivfoto

Tekst og foto: Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
09-08-2019 08:00
Når Langesømessen åbner for 28. gang, er det med en række nye initiativer samt et nyt skovspor. Den tiltagende interesse for juletræer og pyntegrønt har nemlig givet anledning til at inkludere skovbruget mere.

De fleste folk i juletræsbranchen har sat et stort kryds i kalenderen den tredje torsdag i august, hvor de valfarter til Langesømessen på det fynske slot Langesø nær Morud vest for Odense. Men når messen i år slår dørene op for 28. gang, har de vante rammer fået en opgradering. Heriblandt bliver Skov- og Teknikmessen fremover, som ellers afholdes hver fjerde år på Langesø, integreret i Langesømessen. Og der er i den forbindelse lavet et nyt skov- og teknikspor.

- Vi skal forholde os til de ændringer, der sker i verden. Og vi har kunnet se, at de fleste i skovbruget også har og får interesse for juletræer og pyntegrønt og samtidig leverer mange af udstillerne til det samlede skovbrug. Så for at samle ikke kun juletræsbranchen – men også hele skovbranchen – har vi valgt at lægge det sammen, forklarer direktøren for Langesø Skovbrug, Hans Berner.

I år er indgangen ved slottet også ændret for at fordele gæsterne mere jævnt på messearealet. De besøgende kommer således ikke længere ind i næsten samme område, som udstillerne, men vil i stedet ledes ind igennem slotsparken.

 

Stadig kun en dag

Trods de nye ændringer som også tæller et foredragstelt ved søen, hvor udstillere og andre fagfolk kan indvie de besøgende i nye produkter og ny viden, så løber arrangementet som det plejer stadig kun over en dag.

- Vi holder fast i, at det stadig kun er en dag. For en af de ting, som gør messen stærk og vigtig, er udover den traditionelle messefunktion, netværksdelen, hvor man mere eller mindre møder alle i branchen på én dag, siger Hans Berner, som i stedet peger på eventuelt at udvide åbningstiden på sigt.

Derudover er grundene til at mødes med fagfolk fra hele Europa indenfor brancherne for juletræer, pyntegrønt og skovbrug også de samme som altid. 

- Du kan blive opgraderet på alt, hvad du skal bruge i produktionen og afsætningen. På denne dag møder man en samlet branche og ser de nye tiltag og muligheder for at forbedre ens måde at producere varerne på. Dertil er der også masser af maskiner at se på og dermed en del dæk at sparke til, siger Hans Berner.
 

Tørken spøger stadig

Sidste år havde branchen – ligesom landbruget – århundredes tørke at slås med. Og emnet slipper man heller ikke helt for i år. 

- Vi kommer ikke udenom tørkens følgekonsekvenser. En del producenter oplever at have mange kogler i selv deres små juletræer. Men det er mere spændende for pyntegrøntsbranchen, hvor koglesætningen er betydeligt værre med de ældre træer. Så det vil blive diskuteret, hvad det betyder for både nobilis- og normannsproduktionen, forklarer direktøren, som ellers ser en branche i en meget positiv udvikling.

Messen åbner klokken 9 i de naturskønne omgivelser, og udover besøg på de mange stande frem til messen lukker klokken 17.00, vil der traditionen tro være danmarksmesterskab i udkørsel, kåring af Danmarks flotteste juletræ, »skills-konkurrence« for skovelever og meget mere.

Direktøren forventer, at antallet af betalende gæster lander på 3.000 som de senere år, og det samme med antallet af udstillere, hvor der i skrivende stund er tilmeldt omkring 130.

 

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.

Nordisk tang skal testes i danske besætninger

Udenlandske forsøg har tidligere vist, at tang kan hæmme metanproduktionen i køernes vom. Nu skal der dyrkes tang herhjemme, som skal forarbejdes og i sidste ende tilsættes kvægfoderet i danske besætninger.

Økologisk Landbrug har udviklet sig både i kraft og på trods af EU

Økologisk landbrug i Danmark har nydt godt at direkte tilskud fra CAP’en (EU’s Fælles Landbrugspolitik)

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Så på efterafgrøder som en del af klimaløsningen

Herning-Ikast Landboforening og Sagro inviterede til dialog om løsninger, da to lokale folketingspolitikere fra partiet Venstre, lagde vejen forbi.

Samsø vil vise den cirkulære vej

På Samsø er man langt med den cirkulære økonomi i samspillet mellem fødevareproduktion og forbrug – men der er stadig et stykke vej til mål, indrømmer Knud Tybirk, der er projektleder for Biosamfund Samsø.

Insekter som foder og fødevarer

Det kan blive insekter og larver, der kan blive en af fremtidens løsninger på en mere bæredygtig og klimavenlig fødevare-udfordring. Hos Teknologisk Institut arbejder man intenst med insekter til både foder og fødevarer.

Cirkulær økonomi på globalt plan

Den cirkulære økonomi er vejen frem, hvis kloden skal i balance globalt – og Danmark er med helt fremme, fastslog Claus Stig Pedersen, der er direktør for bæredygtighed og Public Affairs i den danske virksomhed Novozymes, og som var blandt indlægsholderne ved Frejs Fødevarekonference.

Bæredygtige fødevarer og madaffald som værdifuld ressource

Tænketanken Frej satte fokus på de grønne løsninger for fødevareproduktionen - og forbruget af fødevarer - på en stor fødevarekonference i Aarhus.
Side 1 af 53 (1050 artikler)Prev1234567515253Next