bannerPos

Tid at søge om tilskud til ny skovrejsning

Skovplantning bidrager til CO2 binding med 5-10 ton C02 pr. hektar, pointerer Søren Paludan.

Tekst og foto: Henning K. Andersen

Journalist
12-08-2019 07:57
Ny ansøgningsfrist for tilskud til skovrejsning er 20. september.

Bekendtgørelsen om tilskud til skovrejsning er nu underskrevet af den nye fødevareminister. 

Fristen for ansøgning er 20. september. Da der er sat 35 millioner kroner af til ordningen i 2019 og kun 5 millioner kroner i 2020 kan det være en god ide at søge nu. Der er to år til at gennemføre projektet. Tilskud til løvskov og skovbryn er 32.000 kroner pr. hektar. 
· Minimum 2,0 hektar landbrugsareal skal tilplantes 
· Der kan nu opnås tilskud til plantning af nåletræ. 
· Arealtilskud kan bibeholdes 

Der er en række delvand-oplande hvor afvandingen sker direkte til havet hvor der i skrivende stund ikke kan opnås tilskud. I 2021 kommer en ny ordning. Den nuværende ordning er alene baseret på at reducere kvælstofudvaskning. 

I en ny ordning fra 2021 kan det forventes, at andre aspekter som CO2-binding og grundvandsbeskyttelse også vil indgå. Selv om skov står højt på den politiske dagsorden, skal man ikke forventes højere tilskud. Kravene i nuværende ordning er både fordelagtige og lempelige. 

Lystskov ved gården 
Ofte kan et lille skovstykke på 5.000 -10.000 kvadratmeter i tilknytning til gården have meget stor værdi. Rigtig designet kan man få meget ud af 0,5 hektar. 

Det kan have stor værdi for den daglige glæde, og samtidig kan et stykke skov fungere som en god jagtmæssig remise og endelig har det også ofte betydning for gårdens værdi. Derfor skal man ikke altid tænke i tilskud, hvor kravet også er at der plantes minimum 2,0 hektar. 

Klimatilpasning og CO2 binding 
Gran har en omdriftstid på 50 år, bøg cirka 100 år og eg cirka 150 år. Hvordan er klimaet om 50-150 år? Alt tyder på et varmere klima og mere ustabilt klima. Temperaturstigninger på to grader eller mere, flere storme, flere våde og flere tørre perioder. 

De træarter der vælges, skal derfor både være robuste og have gode tilpasningsevner. Generelt er løvtræerne bedre rustet end nåletræerne. Nåletræerne rødgran og sitkagran har begge overfladiske rodsystemer. De er derfor udsatte ved tørke og vælter let i storm.

Douglasgran har dybe rødder og står derfor bedre fast og kan også hente vandet fra dybere lag. Et fald i sommer-nedbøren på bare ti procent vil svække de fleste træarter. Svækkede træer angribes lettere af skadevoldere som barkbiller. Rødgran og sitka er særligt udsatte. 

Brug forskellige arter
Det gode råd ved skovrejsning er at skabe en spændende og varieret skov. Brug forskellige træarter, og altid med indblanding. Sørg for forskellige strukturer og farver og brug både løv og nåletræer. 

Det er godt for variation og dyreliv. En ny art, jeg selv bruger i mange projekter, er ægte kastanje (spisekastanje). Den gror hurtigt, har flotte farver og med de lidt højere temperaturer kan man nu høste egne kastanjer i skoven 

Èn hektar skov lagrer 5 - 20 ton CO2 om året. Som jordbruger har man dermed mulighed for at bidrage til at begrænse klimaeffekten. Et stykke lystskov på blot 5.000 kvadratmeter, svarer til en firepersoner families årlige CO2 forbrug. 

Til slut kan nævnes at jeg gennem de sidste 25 år har plantet 700 - 800 hektar skov, og jeg har aldrig oplevet nogen fortryde deres valg. En af mine kunder, Claus Bay, plantede jeg to hektar skov for i 1999. Nu 21 år senere i 2020 skal jeg plante tre hektar skov for ham på hans nye ejendom på Fyn. 

Claus Bay driver en stor gård, er økonomisk meget bevidst, og han er ikke i tvivl. 

-  De penge jeg brugte på at plante skov i 1999, er de bedste penge jeg nogensinde har brugt, derfor skal jeg selvfølgelig også have skov på min nye ejendom. Skov er en investering for livet, siger Claus Bay.
 

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.

ATV’ere vinder frem som effektive landbrugsredskaber

De små køretøjer kan ofte med fordel bruges i driften i stedet for traktoren.

Stor interesse for maskin-road tour i Ribe

Stor tilslutning til ”Claas Jaguar Road Tour” hos maskinforretningen A.P. Jørgensen i Ribe

El-drevne minilæssere bliver aktuelle for landbrug

Stigende krav til arbejdsmiljø og klimavenlighed vil efterhånden give indpas i landbrugsbedrifter for støjsvage og udstødningsfri maskiner, forudser forhandler.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Staten støtter grønt protein med 14 millioner

DLG og en række andre landbrugsselskaber har fået tilsagn om 14 millioner kroner fra GUDP-midlerne til at bygge et nyt anlæg til udvinding af græsprotein.

Flere støttesager i klemme

Et par bøvlede støttesager har på det seneste sat en stopper for lysten til at søge yderligere EU-tilskud, siger Anders Laustsen.

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.
Side 1 af 53 (1059 artikler)Prev1234567515253Next