bannerPos

Tid at søge om tilskud til ny skovrejsning

Skovplantning bidrager til CO2 binding med 5-10 ton C02 pr. hektar, pointerer Søren Paludan.

Henning K. Andersen

12-08-2019 07:57
Ny ansøgningsfrist for tilskud til skovrejsning er 20. september.

Bekendtgørelsen om tilskud til skovrejsning er nu underskrevet af den nye fødevareminister. 

Fristen for ansøgning er 20. september. Da der er sat 35 millioner kroner af til ordningen i 2019 og kun 5 millioner kroner i 2020 kan det være en god ide at søge nu. Der er to år til at gennemføre projektet. Tilskud til løvskov og skovbryn er 32.000 kroner pr. hektar. 
· Minimum 2,0 hektar landbrugsareal skal tilplantes 
· Der kan nu opnås tilskud til plantning af nåletræ. 
· Arealtilskud kan bibeholdes 

Der er en række delvand-oplande hvor afvandingen sker direkte til havet hvor der i skrivende stund ikke kan opnås tilskud. I 2021 kommer en ny ordning. Den nuværende ordning er alene baseret på at reducere kvælstofudvaskning. 

I en ny ordning fra 2021 kan det forventes, at andre aspekter som CO2-binding og grundvandsbeskyttelse også vil indgå. Selv om skov står højt på den politiske dagsorden, skal man ikke forventes højere tilskud. Kravene i nuværende ordning er både fordelagtige og lempelige. 

Lystskov ved gården 
Ofte kan et lille skovstykke på 5.000 -10.000 kvadratmeter i tilknytning til gården have meget stor værdi. Rigtig designet kan man få meget ud af 0,5 hektar. 

Det kan have stor værdi for den daglige glæde, og samtidig kan et stykke skov fungere som en god jagtmæssig remise og endelig har det også ofte betydning for gårdens værdi. Derfor skal man ikke altid tænke i tilskud, hvor kravet også er at der plantes minimum 2,0 hektar. 

Klimatilpasning og CO2 binding 
Gran har en omdriftstid på 50 år, bøg cirka 100 år og eg cirka 150 år. Hvordan er klimaet om 50-150 år? Alt tyder på et varmere klima og mere ustabilt klima. Temperaturstigninger på to grader eller mere, flere storme, flere våde og flere tørre perioder. 

De træarter der vælges, skal derfor både være robuste og have gode tilpasningsevner. Generelt er løvtræerne bedre rustet end nåletræerne. Nåletræerne rødgran og sitkagran har begge overfladiske rodsystemer. De er derfor udsatte ved tørke og vælter let i storm.

Douglasgran har dybe rødder og står derfor bedre fast og kan også hente vandet fra dybere lag. Et fald i sommer-nedbøren på bare ti procent vil svække de fleste træarter. Svækkede træer angribes lettere af skadevoldere som barkbiller. Rødgran og sitka er særligt udsatte. 

Brug forskellige arter
Det gode råd ved skovrejsning er at skabe en spændende og varieret skov. Brug forskellige træarter, og altid med indblanding. Sørg for forskellige strukturer og farver og brug både løv og nåletræer. 

Det er godt for variation og dyreliv. En ny art, jeg selv bruger i mange projekter, er ægte kastanje (spisekastanje). Den gror hurtigt, har flotte farver og med de lidt højere temperaturer kan man nu høste egne kastanjer i skoven 

Èn hektar skov lagrer 5 - 20 ton CO2 om året. Som jordbruger har man dermed mulighed for at bidrage til at begrænse klimaeffekten. Et stykke lystskov på blot 5.000 kvadratmeter, svarer til en firepersoner families årlige CO2 forbrug. 

Til slut kan nævnes at jeg gennem de sidste 25 år har plantet 700 - 800 hektar skov, og jeg har aldrig oplevet nogen fortryde deres valg. En af mine kunder, Claus Bay, plantede jeg to hektar skov for i 1999. Nu 21 år senere i 2020 skal jeg plante tre hektar skov for ham på hans nye ejendom på Fyn. 

Claus Bay driver en stor gård, er økonomisk meget bevidst, og han er ikke i tvivl. 

-  De penge jeg brugte på at plante skov i 1999, er de bedste penge jeg nogensinde har brugt, derfor skal jeg selvfølgelig også have skov på min nye ejendom. Skov er en investering for livet, siger Claus Bay.
 

Med pilen på festival

For anden gang dannede Hygum Hjemstavnsgård rammen om den årlige pilefestival. AF Leif Christensen /LLN Press

Ny redskabsstyring mindsker sidehældspåvirkninger

Thorsen-Teknik vil lette markarbejdet med universalløsningen ImpSteer.

Gårdejer: Naturen betaler prisen for statens bureaukrati

Trods stor interesse og velvilje fra landbruget går det trægt med at få projekter under landbrugspakken gjort færdige. Og det blandt andet statsligt bureaukrati, mener en sønderjysk gårdejer.

Nu bliver de blå Mandam-redskaber orange

Fra efteråret bliver alle Mandam-redskaber orange og koksgrå. Hvorfor? Vist nok noget med, at en konkurrent synes, at Mandam er kommet lidt for tæt på med både teknik og farve, fortæller Svend Aage Jensen fra den danske importør Brørup Traktor- & Maskincenter.

Man bør så efterafgrøder uanset krav

Uanset om der er et politisk krav om at så efterafgrøder, bør landmænd etablere dem, for det giver mærkbart ekstraudbytte.

Landmand jagter mere viden

Forleden fik tusindvis af ansøgere enten ja eller nej til en videregående uddannelse. Mikkel Landmark er en af de 156, der er blevet optaget på jordbrugsteknologuddannelsen i Aarhus.

Erhvervsbiavler Nicki Toftum slår alarm: Mangel på bestøvere

Dyrkere af blandt andet hybridraps, hvidkløver og andre specialafgrøder, får et problem, hvis danske erhvervsbiavlere ikke kan afsætte deres honning: Der kommer til at mangle bestøvere.

Aulum trodsede skybrud

Trods flere skybrud og aflysninger af mønstringskonkurrencen for kvæg og heste kunne udstillerne og de besøgende opleve engagerede dommere, som bedømte malkekvæg, kødkvæg, heste, kaniner, æsler, får og geder.

Major slår vingerne ud på Have og Landskab

Brørup Traktor- & Maskincenter tager de grønne græsklippere fra Major med til Have og Landskab i Slagelse, der afholdes den 28. til 30. august. Major leverer klippere til enhver form for græs, og siden folkene fra Brørup overtog importen i 2018, har salget udviklet sig godt og er fordelt på mange forskellige modeller.

Sæt ind mod sneglene i god tid

Det er altafgørende at iværksætte bekæmpelse mod snegle tidligt, hvis indsatsen skal batte. Sats også på jordbearbejdning, hvor det er muligt, råder Seges.
Side 1 af 47 (933 artikler)Prev1234567454647Next