bannerPos

Frøsalget sluppet løs

KWS har i flere år haft fyraftensmøder, der er blevet afsluttet med stående »taffel« - her et arkivfoto med Elo West Larsen (til højre). Foto: Jesper Hallgren

Tekst og foto: Jesper Hallgren

Journalist
30-11-2019 13:36
Sukkerproduktionen og roedyrkningen i Europa har gennem årtier været reguleret og på mange måder meget styret, påpeger Elo West Larsen fra KWS.

ROEFRØ Sukkerindustrierne har efter sukkerkvoternes bortfald været nødt til at nedsætte prisen på roer for at imødegå den skærpede konkurrence på verdens sukkermarked. Og det har gjort ondt på roedyrkerne.

Frøfirmaet KWS har gennem de senere år markedsført sorter, som har ligget en god bid over gennemsnittet for referencen »dyrkede sorter«, og Elo West Larsen, der er ansvarlig for KWS’ roefrøsalg i Danmark, mener ikke, at man blindt kan forvente en bedre dyrkningsøkonomi, som følge af det direkte roesalg.

Billigere frø kan blive dyrt

- Der er både trimmet og optimeret i hele værdikæden og senest er frøsalget nu frigivet, så roedyrkeren kan købe frø direkte ved de fire frøfirmaer, som opererer i Danmark, fortæller Elo West Larsen og fortsætter:

- Vi har sådan set intet imod det direkte salg af roefrø. Tværtimod tager vi det som en udfordring og ruster os til nye tider.

- Da vi først hørte om det nye tiltag fra Nordic Sugar, var vi måske lidt skeptiske. Ikke fordi vi ikke kan lide konkurrence, men fordi det så ud til at omkostninger til at producere og levere roefrø, kunne risikere at blive højere end tidligere.

Derfor meldte KWS ud, at faldende roefrøpriser ikke kunne betragtes som en selvfølgelig konsekvens af det frie roefrøsalg.

- Vi har allerede set eksempler på slagtilbud på roefrø inden offentliggørelse af årets forsøgsresultater. Der er ikke noget i vejen med gode tilbud. Spørgsmålet er bare om et godt tilbud kan vise sig at blive et dyrt bekendtskab, påpeger Elo West Larsen.

Han vurderer, at det kan koste op imod 1.000 kroner at spare 300 koner. Hvis man altså anerkender de uvildige forsøg fra Nordic Beet Research (NBR).

Pris og kvalitet

- Pris og kvalitet har ofte noget med hinanden at gøre. Hvem har ikke prøvet af stå med et Apple-produkt i hånden og kvie sig ved at lade dankortet svirpe igennem betalingsterminalen velvidende at man et splitsekund senere er blevet 8.000 kroner fattigere – på bankbogen i hvert fald. Men når man kommer hjem. Så fortryder man ofte ikke sit valg, lyder det fra Elo West Larsen.

For roefrøs vedkommende er det ikke blot et spørgsmål om kvalitet. Det er også et udbyttepotentiale og en forventning om stabil slutøkonomi i roedyrkningen, man køber.

- KWS har gennem de senere år præsteret markante udbyttestigninger. et-to procent udbyttestigning pr. år og nogle år mere. Og det har sin pris, pointerer Elo West Larsen.

Frøenes pris er steget en smule gennem de seneste år. Men ikke noget nær den udbyttegevinst, der er konstateret i markedet. Det fremgår også af de velkendte økonomiberegninger fra roeforsøgene.

Lad fagligheden bestemme

- Selvfølgelig vil de fleste landmænd sikkert sige, at de lader fagligheden bestemme. Men husk, at ingen af os frøsælgere er uvildige. Vi er alle ansat til at gøre det bedst mulige for vores firma. Det er det, vi får vores løn for, fastslår Elo West Larsen.

- Derfor skal man som frøforbruger være meget opmærksom på, hvad forskellige udsagn bygger på – har de hold i forsøgsresultater eller er det ren ønsketænkning udarbejdet af en marketingsafdeling, påpeger han og fortsætter:

- Vi i KWS har svært ved at forstå, at nogle kan finde på at købe frø, inden man kender årets forsøgsresultater. Lønsomheden i roedyrkningen – og for den sags skyld alle afgrøder – bør betragtes isoleret og optimeres på afgrødeniveau. Det er en af de ting, som kendetegner en stolt dansk landbrugsproduktion.

- Med udgangspunkt i forsøgsvæsenet træffes beslutninger om, hvad der er ret og hvad der er vrang derude i marken. Det er det, som gør det spændende af være landmand og planteavler, slutter Elo West Larsen.

jhal

Flere støttesager i klemme

Et par bøvlede støttesager har på det seneste sat en stopper for lysten til at søge yderligere EU-tilskud, siger Anders Laustsen.

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.

Nordisk tang skal testes i danske besætninger

Udenlandske forsøg har tidligere vist, at tang kan hæmme metanproduktionen i køernes vom. Nu skal der dyrkes tang herhjemme, som skal forarbejdes og i sidste ende tilsættes kvægfoderet i danske besætninger.

Økologisk Landbrug har udviklet sig både i kraft og på trods af EU

Økologisk landbrug i Danmark har nydt godt at direkte tilskud fra CAP’en (EU’s Fælles Landbrugspolitik)

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Så på efterafgrøder som en del af klimaløsningen

Herning-Ikast Landboforening og Sagro inviterede til dialog om løsninger, da to lokale folketingspolitikere fra partiet Venstre, lagde vejen forbi.

Samsø vil vise den cirkulære vej

På Samsø er man langt med den cirkulære økonomi i samspillet mellem fødevareproduktion og forbrug – men der er stadig et stykke vej til mål, indrømmer Knud Tybirk, der er projektleder for Biosamfund Samsø.

Insekter som foder og fødevarer

Det kan blive insekter og larver, der kan blive en af fremtidens løsninger på en mere bæredygtig og klimavenlig fødevare-udfordring. Hos Teknologisk Institut arbejder man intenst med insekter til både foder og fødevarer.

Cirkulær økonomi på globalt plan

Den cirkulære økonomi er vejen frem, hvis kloden skal i balance globalt – og Danmark er med helt fremme, fastslog Claus Stig Pedersen, der er direktør for bæredygtighed og Public Affairs i den danske virksomhed Novozymes, og som var blandt indlægsholderne ved Frejs Fødevarekonference.
Side 1 af 53 (1051 artikler)Prev1234567515253Next