bannerPos

Stor fremgang og god økonomi i øko-roer

De økologiske sukkerroer køres til Nordic Sugars fabrik i Nykøbing Falster, hvor de bliver bearbejdet på under én uge. Landmændene, som dyrker økologiske sukkerroer, kommer fra Fyn, Sjælland, Lolland og Falster. Foto: Martin Stoltenberg, Seges

Tekst og foto: Majbritt Rytter Christensen

Fagjournalist
30-11-2019 14:35
Arealet med økologiske sukkerroer er mere end fordoblet på kun et år, og dette års høst ser ud til at slå de to foregående.

ØKOLOGI For bare ét år siden var det ikke muligt at købe dansk økologisk sukker i butikkerne. Det er nemlig blot tredje år, man har høstet økologiske sukkerroer i Danmark, og alt tyder på, at dette års høst kommer til at slå de foregående to.

- Rent økonomisk kan økologisk sukkerroeproduktion blive en god forretning for dyrkerne, da afregningsprisen er over tre gange så høj som for konventionelle dyrkere, fortæller Casper Laursen, Seges Innovation Økologi, der er en af projektpartnerne i et udviklingsprojekt, der begyndte i 2017 – med det mål at fremme økologisk sukkerproduktion i Danmark.

Nordic Sugar valgte dengang at lave en ny produktionslinje til økologiske sukkerroer, så danskerne fremover kan købe dansk økologisk sukker.

De nyhøstede økologiske sukkerroer bliver efterfølgende bearbejdet hos Nordic Sugar, og sukkeret vil være at finde i butikkerne fra 2020.

Udfordring med ukrudt

- Det er ikke nemt at dyrke økologiske sukkerroer i Danmark, da de er meget følsomme over for ukrudt. Derfor har vi i projektet haft særlig fokus på, hvordan dyrkerne har kunnet bruge nye metoder til at bekæmpe ukrudtet, uddyber Casper Laursen.

I udviklingsprojektet følger man dyrkernes forsøg med robotlugning og hjemmebyggede lugevogne, ligesom der er forsøg med ukrudtsbrænding, strigling, radrensning, placering af organiske gødninger og forskellige roesorter.

- Det ser ud til, at det er lykkedes rigtig godt for mange af dyrkerne, da årets udbytte tegner til at blive rigtig flot, påpeger Casper Laursen.

- Vi vil gerne være med til at skubbe udviklingen således, at nuværende konventionelle sukkerroedyrkere kan omlægge deres produktion til økologisk. Samtidig skal nuværende økologer også kunne dyrke sukkerroer, fortæller Casper Laursen.I de få år, projektet har kørt, er arealet med økologiske sukkerroemarker steget fra 190 hektar i 2018 til 450 hektar i år, og det har været et af målene i projektet. Projektets næste mål er, at der i år 2022 dyrkes 1.500 hektar med økologiske sukkerroer i Danmark.

Økonomi

Dækningsbidrag II pr. hektar viser en pris på 8.200 kroner.

Det kan ifølge udviklingsgruppen hæves til 20.000 kroner pr. hektar, hvis de rette omstændigheder er til stede.

Udbytterne har varieret fra landmand til landmand, men de bedste marker har i 2018 givet 58,7 tons rene roer pr. hektar og et sukkerindhold på gennemsnitligt 16,6 procent.

Det nærmer sig med små skridt konventionelle udbytter, og giver et meget tilfredsstillende dækningsbidrag.

Højværdiafgrøde

- Det efterspørges hos forbrugerne, at danske landmænd satser mere på højværdiafgrøder fremfor bulk. Og vi hører jo også fra landmændene, at de trods det hårde arbejde med at holde ukrudtet nede, glæder sig over afregningsprisen for de økologiske sukkerroer, fastslår Casper Laursen. 

Ifølge deltagerne i udviklingsprojektet er økologiske sukkerroer et godt eksempel på en højværdiafgrøde, der ligger helt i tråd med den stigende efterspørgsel, de danske forbrugere har til lokalt-producerede økologiske fødevarer.

Forsøget har indtil videre vist, at økologiske sukkerroer er en højværdiafgrøde, for de landmænd, som har været opmærksomme og dygtige til at dyrke roerne.

Dyrt at komme i gang

Landmand Nick Ziegler, Hyldagergaard ved Roskilde, har i år haft 40 hektar med økologiske sukkerroer. Han har haft udfordringer de første sæsoner.

- Det er en svær produktionsform, og det har kostet mange penge i opstarten, siden vi begyndte for tre år siden, fortæller han.

- Til forskel fra en almindelig kornmark, skal man være 100 procent over en mark med økologiske sukkerroer, for at de ikke går til.

Nick Ziegler blev nødt til at harve en større del af roerne op i maj, da ukrudtet havde fået overtaget, og så måtte han starte forfra. Trods anstrengelserne forventer han, at der også i fremtiden vil være økologiske sukkerroer på Hyldagergaard.

- Det ser ud til at blive et udmærket udbytte i år, og vi har fået styr på ukrudtsbekæmpelsen med blandt andet lugerobot, blindharvning og selvfølgelig manuelt, hvor vi selv luger mellem roerne.

Hjemmebyggede lugevogne

Også Morten Helsted, Duesminde ved Rødby, der i 2017 omlagde sit landbrug til økologi, har planer om at tage mindst et år mere med de økologiske sukkerroer. Han understreger, at afregningsprisen ikke må blive lavere, end den er i dag.

- Det har været en god oplevelse for os i år med de økologiske sukkerroer. Sidste år havde vi problemer med lus, som var hårde ved roerne, men det har ikke været tilfældet i år.

- Den store udfordring er ukrudtsbekæmpelse, og det har vi efterhånden fundet opskriften på. Det handler om god forberedelse af såbed, maskinel lugning og så håndlugning, hvor vi har 15 personer i gang ad gangen på vores hjemmebyggede lugevogne, forklarer Morten Helsted.Han er indstillet på at lægge ekstra ressourcer i dyrkningen af de økologiske sukkerroer, som er at betragte som en specialafgrøde, så længe der er en økonomisk gevinst, som står mål med det store arbejde, og især risiciene der ligger i den store variation, der kan være i udbyttet fra år til år.

Flere støttesager i klemme

Et par bøvlede støttesager har på det seneste sat en stopper for lysten til at søge yderligere EU-tilskud, siger Anders Laustsen.

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.

Nordisk tang skal testes i danske besætninger

Udenlandske forsøg har tidligere vist, at tang kan hæmme metanproduktionen i køernes vom. Nu skal der dyrkes tang herhjemme, som skal forarbejdes og i sidste ende tilsættes kvægfoderet i danske besætninger.

Økologisk Landbrug har udviklet sig både i kraft og på trods af EU

Økologisk landbrug i Danmark har nydt godt at direkte tilskud fra CAP’en (EU’s Fælles Landbrugspolitik)

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Så på efterafgrøder som en del af klimaløsningen

Herning-Ikast Landboforening og Sagro inviterede til dialog om løsninger, da to lokale folketingspolitikere fra partiet Venstre, lagde vejen forbi.

Samsø vil vise den cirkulære vej

På Samsø er man langt med den cirkulære økonomi i samspillet mellem fødevareproduktion og forbrug – men der er stadig et stykke vej til mål, indrømmer Knud Tybirk, der er projektleder for Biosamfund Samsø.

Insekter som foder og fødevarer

Det kan blive insekter og larver, der kan blive en af fremtidens løsninger på en mere bæredygtig og klimavenlig fødevare-udfordring. Hos Teknologisk Institut arbejder man intenst med insekter til både foder og fødevarer.

Cirkulær økonomi på globalt plan

Den cirkulære økonomi er vejen frem, hvis kloden skal i balance globalt – og Danmark er med helt fremme, fastslog Claus Stig Pedersen, der er direktør for bæredygtighed og Public Affairs i den danske virksomhed Novozymes, og som var blandt indlægsholderne ved Frejs Fødevarekonference.
Side 1 af 53 (1051 artikler)Prev1234567515253Next