bannerPos

700 til schnitzler og svinefagligt nyt

- Hvis svinenoteringen ligger på samme niveau til næste år, så er der ikke svinekød på menuen ved næste årsmøde, spøgte dyrlæge Lars Rasmussen under sin velkomst til de mange fremmødte ved Porcus’ årsmøde i Vissenbjerg, hvor der traditionen tro er garanti for gris på gaflen.

Tekst og foto: Camilla Bønløkke

Fagjournalist
13-02-2020 08:37
Porcus Svinefagdyrlæger havde igen i år stor deltagelse ved årsmødet i Vissenbjerg Hallerne.

Faglige nyheder, panerede skinkeschnitzler og socialt samvær med kolleger fra alle landsdele trak ikke mindre end 700 svineproducenter og medarbejdere til det traditionsrige Porcus Årsmøde i Vissenbjerg Hallerne. En begivenhed i svinebranchen, der dermed må være en af landets allerstørste - næstefter den årlige svinekongres i Herning.

- Hvis svinenoteringen ligger på samme niveau til næste år, så er der ikke svinekød på menuen ved næste årsmøde, spøgte dyrlæge Lars Rasmussen under sin velkomst til de mange fremmødte, inden alle i løbet af rekordtid havde fået serveret en schnitzel, der knap kunne ligge på tallerkenen.

På fyldte maver holdt det aktuelle og meget varierede program alligevel deltagernes opmærksomhed fanget fra start til slut. Emnerne var godt blandet med både positive markedstendenser, alvorlige sygdomme, tips til at hente de lavt hængende frugter til en bedre bundlinje, og afslutningsvis magi og manipulation med Jan Hellesøe.

 

Rekordhøje svinepriser

Markedsanalytiker Karsten Flemin, Landbrug & Fødevarer, var efter middagen den første mand på podiet. Her satte han blandt andet fokus på årsagerne til de nuværende høje svinepriser, lidt om hvad der forventes i 2020 og lidt om forventningerne (eller spekulationerne) til efter 2020.

- Vi havde et 2018, der var noget skidt, og første kvartal i 2019 var afregningen lav. Men fra foråret 2019 begyndte det at gå stærkt med noteringen i det rigtige retning. Og så gik det rigtig stærkt, da vi kom til fjerde kvartal, hvor vi kom op over 13 kroner i notering. Og lige nu her i februar måned 2020, der står vi altså med en notering på 14 kroner. Det er en rekordhøj notering, understregede analytikeren, der mente, at vi skal tilbage til 1997 for at finde et så højt niveau.

Og årsagen til de høje svinepriser i 2019 er klar.

- Der er en eneste stor årsag til de høje svinepriser i Danmark, og det er den afrikanske svinepest i Kina. Det er den, der fuldstændig har styret svinepriserne i 2019. Jeg har kunnet glemme alle de andre gamle modeller om, hvor meget stiger EU-produktionen, hvordan ser det ud med fjerkræ, kommer der konkurrence fra andre kødtyper, lød det fra Karsten Flemin, men tilføjede så, at der dog har været en lille støtte i en svagt faldende produktion af svinekød i EU.

Fortsat stigende priser

Ifølge markedsanalytikeren er forventningerne til 2020, at der fortsat er en stærk efterspørgsel fra Kina og fra øvrige asiatiske lande. Til gengæld ventes en øget produktion udenfor Asien og en øget produktion i EU, som dog ikke vil stige med det den gjorde i gamle dage, hvor der kunne ses stigninger på 5-10 procent efter et godt år.

- Lige nu hæmmes produktionen af afrikansk svinepest, der ligger en voldsom dæmper på investeringslysten i mange lande. Plus at vi i dag ser en helt anderledes stabil produktion, fordi man ikke så nemt bare kan udvide produktionen på grund af miljøhensyn og andre ting.

Afrikansk svinepest nær Tyskland, Coronavirus, der udfordrer eksporten, og endelig brexit, der dog ikke ser ud til at få den store betydning i 2020, er blandt de mere usikre faktorer, der har været i spil, når markedsanalytikeren skal giv et bud på 2020.

- Alt det leder til en prognose, som blev udarbejdet den 6. december, som forudser, at vi fortsat vil se lidt stigende priser fra de 14 kroner, men at prisen formentlig vil toppe her i første halvår. Men stadig et meget, meget højt niveau for hele 2020, vurderede Karsten Flemin.

0

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Landbrugsskole startede nyt skoleår med nye traktorer

Et nyt skoleår er startet på Kjærgård Landbrugsskole ved Bramming, hvor 40 unge landbrugsinteresserede netop er startet på grundforløbet. Derfor var der også elevopløb, da A.P. Jørgensen leverede to nye Claas-traktorer til skolen.

LDM retter skarp kritik mod Arla

Det skuffer Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), at Arlas overskud ikke kommer producenterne til gavn.

Arla øger omsætning og indtjening i første halvår

Trods corona-krisen kommer Arla ud af første halvår med en øget omsætning og indtjening sammenlignet med sidste år.

Valtra og Valtec inviterer til traktordemonstration

På torsdag den 17. september inviterer Valtra og Valtec til traktordemonstration ved Toftlund.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Har du en værdig sparringspartner til dine handler og finansiering?

I takt med, at landbrugene bliver større og der samtidig er en voksende volatilitet i de priser, som vi køber og sælger produkter til, er det ekstremt vigtigt med en sparringspartner, du har tillid til. Den økonomiske bundlinje er din løn, og bliver naturligt påvirket af gode og dårlige beslutninger - og at være landmand, indkøbs- og salgschef samt bankmand på samme tid, er der vel dårligt nogle, der kan påtage sig med succes.

Udsigt til millioner fra Vestjyllands Andel

Vestjyllands Andel kan præsentere et årsregnskab med et koncernresultat på 87 millioner kroner før skat. Nu lægger bestyrelsen op til at udlodde 50 millioner af overskuddet til medlemmerne..

Vi skal dele masser af data

Hos svineproduktionen Håstrupgård i trekantområdet vægter man driftssikkerhed og økonomi, og her har man valgt Jysk IT i Billund til at løse opgaven
Side 1 af 67 (1335 artikler)Prev1234567656667Next