bannerPos

Beskyt dig imod ASF

Danmark ligger i lavrisikoområdet markeret med grøn på figuren, imens de rødmarkerede lande ligger i højrisikoområder. Lande med sort er højrisikoområder under forhøjet beredskab, opdateret 6. januar 2020.
29-01-2020 12:50
Afrikansk svinepest forekommer i flere EU-lande, men den er aldrig konstateret i Danmark. Alligevel er det vigtigt at tage sine forholdsregler.

Af Helle Helleman, rådgiver, SvineRådgivningen

SVINEPEST Afrikansk Svinepest, ASF er en virussygdom forårsaget af en kompleks DNA-virus. Den er aggressiv med meget stor dødelighed hos svin. Fra grisene smittes, til de viser sygdomstegn, går der oftest 5-10 dage. Grisene har et meget voldsomt sygdomsforløb med ukoordinerede bevægelser og de klumper sig tæt sammen. I berørte stalde vil svinene være påfaldende stille. Søer kan abortere på ethvert tidspunkt i drægtighedsperioden. Nogle svin kaster op og har forstoppelse, mens andre får voldsom og blodig diarre. Der ses rødlige og blålige misfarvninger i huden, især på ben og ører. Svinene kan blive bevidstløse, inden døden indtræffer, hvilket sker en til syv dage efter udviklingen af de kliniske tegn.

- Akut afrikansk svinepest skal også tages i betragtning i tilfælde af mistanke om rødsyge, PRRS, PMWS, PDNS, salmonella, pasteurella eller tarm- eller luftvejssyndromer med feber, der ikke reagerer på antibiotikabehandling.

- Smitten overføres ikke via luften, men gennem kontakt og fødevarer, der indeholder virus. ASF er meget stabil i ekskrementer fra inficerede svin og i svinekroppe, fersk kød og nogle svinekødsprodukter, som opbevares ved kølerumstemperatur. Varmebehandling ved en temperatur over 70 grader i 30 minutter vil ødelægge virus.

- Der findes ingen vaccine til bekæmpelse af denne virus. EU har imidlertid afsat et betydeligt beløb til forskning i vacciner til ASF, men der er endnu ingen succesrig kandidatvaccine.

-I områder inficeret med ASF udføres kontrol af sygdommen gennem slagtning af alle svin og destruktion af kadaver samt grundig rengøring og desinfektion. Der udpeges en inficeret zone, så man kan kontrollere svinenes bevægelse. Og der udføres en epidemiologisk undersøgelse for at spore smittekilder og forhindre mulig spredning af infektion.

Punkter til smittebeskyttelse

Det er nærliggende at have fokus på smittebeskyttelse i besætningen.

Der er mange ting man selv kan forbedre, inden man sætter de store investeringer ind, Det kan være omkring personale og besøgende i besætningen.

- Alle skal overholde Karantæneregler.

- Adgang sker gennem forrum, hvor alle bader på vej ind.

- Der er madordning til de ansatte, så de ikke selv har medbragt mad

- Der er mulighed for at kunne ryge mellem bygninger og ikke på vej, hvor der er transport.

- Ved besøg af håndværkere følger medbragt værktøj samme karantæneregler som personen, hav altid det mest gængse værktøj inde i stalden.

- Mobiltelefoner opbevares i plasticpose under besøget eller udelades.

- De forskellige transporter ind og ud af besætningsområdet og produktionsbygningerne koordineres, så de ikke krydser hinanden uhensigtsmæssigt.

- Risikoen er der, hvor der er indirekte kontakt med bl.a. foder, strøelse, m.v., for eksempel på utilstrækkeligt rengjorte transportvogne eller hvis en udenlandsk lastvognschauffør opholder sig på området og medbringer ASF-inficeret mad til egen forplejning og derefter smider resterne på jorden.

Vigtigt for alle

Smittebeskyttelse i husdyrbruget er generelt meget vigtig og får større og større betydning, uanset antallet af dyr.

-  På TejkVogn.dk kan du tjekke vaske-/desinfektionsstatus på din svinetransportørs vogn. Du kan søge på transportørens navn eller vognens registreringsnummer.

- Hvis der har været afholdt ferie i udlandet, kan man benytte sig af det interaktive værktøj på EU's hjemmeside, som viser hvilken zone medarbejdernes adresse i udlandet befinder sig i.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

Bedre ledere giver endnu bedre resultater på bundlinjen

I takt med at bedrifterne bliver større, er der behov for, at landmændene forbedrer sig som ledere. En løsning kan eksempelvis være, at både landmand og driftsledere kommer på lederkursus.

Nem online temperaturmåling med målespyd i afgrøder

Virksomheden care4farm i Kolding har udviklet og sælger et enkelt målespyd til temperaturmåling i afgrøder både ude og inde – fra kornlagre til kartoffelkuler

Højeste indtjening på smågrise nogensinde

Smågriseproducenterne indkasserede rekordhøje 4,3 millioner kroner på bundlinjen i snit i 2019.

Nye lokaler har løftet arbejdsmiljøet

Der er sket noget af en omvæltning for de ansatte i Stadil Smede- & Maskinforretning, hvor de efter flytningen fra Stadil til Ulfborg er gået fra 3.000 kvadratmeter til mere end 5.000 kvadrateter. Det kan særligt mærkes i værkstedet, hvor det ifølge en montør har gjort en stor forskel for arbejdsmiljøet.

Grønt dansk landbrug skal være endnu grønnere

De miljømæssige tiltag, der er sket i landbruget er ikke nok – der skal mere til, slog fødevareminister Mogens Jensen (S) fast på et møde forleden i Agerskov

Fokus på salg af gården

Skal min gård sælges – eller skal jeg selv blive på den? Og hvad siger potentielle købere? KHL sætter fokus på salg af gårde ved et arrangement den 21. februar

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.
Side 1 af 55 (1098 artikler)Prev1234567535455Next