bannerPos

Flottere smågrise og tilvækst på op imod 550 gram

- Mavesundheden er blevet bedre, den daglige tilvækst er steget fra 480 til op imod 550 gram, så jeg er meget tilfreds med samarbejdet, siger gårdejer Ole Mathiasen (tv). I midten ses landmandens hustru, Sanne Mathiasen, og til højre er det svinekonsulent Karl Roslev DLG/Vilofoss. Foto: »Nørregaard«
28-08-2019 07:10

På Nørregaard i Himmerland har svineproducent Ole Mathiasen skiftet foder og mineralblanding til sine smågrise. Det har givet mavesundheden et boost og tilvæksten er steget fra 480 gram til op imod 550 gram pr. dag.

Svineproducent Ole Mathiasen, »Nørregaard« i den himmerlandske by Suldrup, er hjemmeblander med 750 søer, 24.000 smågrise og 3.000 slagtesvin.

Han har kørt med en ny foderplan i snart et år, hvilket har givet det hele et løft.

- Vi bruger Vilofoss Landmix 2730 til smågrisene i farestalden og forsætter i klimastalden, hvor de efter 10-14 dage faser over til Vilofoss Landmixblanding – alt afhængigt af grisenes størrelse.

- De får samtidig Grisat, som er en rigtig god mælkeerstatning, som blandes i startfoderet til smågrisene i farestalden. Vi bruger også Grisat som supplement til de mindste grise i farestalden, hvilket er med til at give dem en rigtig god start, som er så vigtig for smågrisenes velbefindende, siger Ole Mathiasen. 

Ole Mathiasen producerer Antoniusgrise på 30 kg på sin bedrift ved Suldrup. Siden 2004 har han kørt et I/S med sin far. I juli 2014 tog de en helt ny sostald i brug, og generationsskiftet på Nørregaard blev gennemført i 2017.

 

App giver overblik

Det nye foder og mineralblanding skyldes et frugtbart samarbejde med DLG og Vilofoss.

- Mavesundheden er blevet bedre, den daglige tilvækst er steget fra 480 til op imod 550 gram, så jeg er meget tilfreds med samarbejdet, siger gårdejeren, der senest har koblet sig på DLG’s app og kundeportal.

- Jeg bruger primært DLG Appen til at skabe mig et hurtigt overblik over, hvad vi har på kontrakt, hvad har vi brugt, og hvad har vi tilbage. Jeg er også begyndt at bestille for eksempel diesel på appen, hvilket er virkelig hurtigt og nemt, slutter Ole Mathiasen.

 

Godt samarbejde

Han er ikke i tvivl om, at hans samarbejde med DLG og Vilofoss har været en vigtig faktor i de fremskridt, hans grise senest har opnået.

- Jeg er meget tilfreds med samarbejdet, som fungerer rigtig godt. Konsulenterne Karl Roslev og Martin Serup har en kæmpe viden og et virkeligt godt syn for grisene. Når de kommer forbi, så gennemgår vi hele stalden og foderplanerne sammen. Deres egne erfaringer med at passe grise betyder rigtig meget for mig, pointerer gårdejeren.

Han understreger, at de udfordringer der kan være, bliver taget seriøst, og at der er en ægte interesse hos DLG og Vilofoss i at få løsningerne til at virke og give fortjeneste for ham som svineproducent.

- Det er ikke kun rådgivning om mit foder, jeg får. Jeg kalder det en form for udvidet rådgivning, når de kigger forbi. Så jeg er meget tilfreds med det høje faglige niveau og de løsninger, som de kommer med, siger Ole Mathiasen.

 

Grisat-mælkeerstatning

Grisat er en syrnet mælkeerstatning, der modvirker skadelige bakterier i den udrørte mælk og mindsker risikoen for vækst af skadelige bakterier. Produktet er meget velsmagende, har et meget højt indhold af næringsstoffer og er den mælkeerstatning, der ligner somælk mest. Det er samme råvarer hver gang. Grisat anbefales til skålfodring og som topdressing. Kan også anvendes i jernanlæg, som anvendes til mælk.

0

Det snerper til med at få vedligeholdt eller nyplantet læhegn

Gamle læhegn vil snart være sprunget ud og dække for overblikket. Og nye planter bliver udsolgt om et par måneder, siger plantningskonsulent hos HedeDanmark.

Redskaber når frem til forårsarbejdet

Corona-krisen har lukket mange forretninger ned i Danmark – dog ikke Brørup Traktor- & Maskincenter, hvor lastbilerne ruller ind på pladsen med nye polske landbrugsredskaber til forårsarbejdet

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Ny i spidsen for HK planteavl

Hornsyld Købmandsgaard A/S har ansat Kenneth Søbye som produktchef for planteavl

Formand: - Vi skal producere mere klimaneutralt

Klimaet var overskriften for formand Niels Jørgen Thomsen, da han aflagde beretning på generalforsamlingen i Østjydsk Familielandbrug, der blev holdt hos Velas i Søften

Sikker og præcis fjernelse af ukrudt med ny græsklinge

Den nye græsklinge RG-KM fra STIHL gør det nemt at fjerne ukrudt fra såvel grusgange og flisebelægninger som fortove og asfalt. Med græsklingens unikke design, hvor knivpladerne bevæger sig frem og tilbage ligesom på en hækkeklipper, er risikoen for stenkast minimal – hvilket betyder, at RG-KM også er et optimalt værktøj i bymiljøet.

Velas Byg ansætter ny arkitekt – opruster på lovliggørelser

Byggeafdelingen i Velas har ansat endnu en erfaren arkitekt, som skal hjælpe landmændene med alt fra boligtegninger til lovliggørelser.
Side 1 af 58 (1149 artikler)Prev1234567565758Next