bannerPos

Svinerådgiver:: Sådan forbereder du dig på svinepest

Man bør tage sine forholdsregler, så man er klar hvis Afrikansk Svinepest rammer Danmark eller et af vores nabolande, lyder rådet fra svinerådgiver Anders Christensen, SvineXperten.
26-11-2019 16:35
Det er vigtigt at have lagt en plan for, hvordan man skal handle den dag, svinepesten måske rammer Danmark eller et af nabolandene.

Lige nu er den årsag til, at svinepriserne i Danmark er højere end de sidste i hvert fald ti år.

Men kommer sygdommen til de danske svinebesætninger, kan økonomien lynhurtigt se anderledes ud. Og senest har de polske myndigheder konstateret svinepest kun 80 kilometer fra den tyske grænse.

Kommer svinepesten til Tyskland eller helt ind over den danske grænse, vil de danske smågriseproducenter få et alvorligt problem, for de vil ikke kunne komme af med deres smågrise, som de plejer. Det gælder både, hvis Danmark selv får sygdommen, men også hvis nabolandene får den.

Slagtesvineproducenter vil på den korte bane måske kunne profitere af, at Tyskland falder, men de vil blive voldsomt ramt, hvis Danmark falder.

- Det er ekstremt vigtigt, at man har gennemtænkt og beskrevet, hvad man gør, den dag svinepesten rammer os eller Tyskland. Og det er endnu mere vigtigt, at ens kreditorer er med på planen også, siger svinerådgiver Anders Christensen, SvineXperten.

Svineproducenten kan derfor med fordel tage både svinerådgiver, økonomikonsulent og bank med på råd, når strategien for en eventuel svinepest-krise skal lægges, råder han.

Sanering er en mulighed for soholdere

Han råder til, at soholderne forbereder sig på, om de vil lukke deres besætninger ned, hvis Danmark, Tyskland eller begge lande bliver ramt at svinepest. Og hvordan de vil gøre det.

- Man kan lægge et budget for, hvad det koster at sanere, og se det sat op overfor, hvor skidt det vil være at fortsætte produktionen, siger Anders Christensen.

Risikovurdering af bedriften

Soholderne bør også vurdere, om deres produktion kan sikres mod afrikansk svinepest, hvis sygdommen bliver en permanent tilstand i miljøet i Danmark.

- Østeuropæiske svineproducenter gør det i dag i langt højere grad, end vi gør i Danmark, siger Anders Christesen.

Ejendommen kan være meget udsat for smitte, hvis produktionen ligger tæt på naboer eller andre primære smittekilder. Den kan også være svær at holde sygdomsfri, hvis den består af sammenbygninger, knopskydninger og lignende.

- Hvis ejendommen er meget udsat for smitte, kan det være, at man ikke skal investere alt for meget i den, men vælge en nedslidningsstrategi. Ligger gården derimod sådan, at den kunne gå fri af smitten, så kan man justere de risici, man finder på ejendommens smittebeskyttelse og for eksempel reducere sine saneringsomkostninger ved at investere i en multisite-konstruktion eller i yderligere teknologi, der kan sikre den mod smitte, siger Anders Christensen.

Slagtesvineproducenter skal have alt ind – alt ud

Slagtesvineproducenterne bør, ifølge Anders Christensen, ændre deres griseomsætning, så de kører efter princippet alt ind – alt ud.

- Det er den billigste måde at sanere en slagtesvineproduktion på, siger han.

Han råder desuden slagtesvineproducenterne til at slå et slag overfor deres leverandører for, at de tager smittebeskyttelsen yderst alvorligt.

- Opfodr dem til at være strikse med desinfektionszoner, helt undgå at de ansatte har egen mad med og så videre, siger rådgiveren.

- Direkte smittesikring af slagtesvineproduktion med teknologi vil ofte være dyrt og vil derfor kun være interessant for integrerede produktioner, hvor beskyttelsen af slagtesvinene er en forudsætning for, at soholdet ikke smittes, siger Anders Christensen.

teba

Flere støttesager i klemme

Et par bøvlede støttesager har på det seneste sat en stopper for lysten til at søge yderligere EU-tilskud, siger Anders Laustsen.

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.

Nordisk tang skal testes i danske besætninger

Udenlandske forsøg har tidligere vist, at tang kan hæmme metanproduktionen i køernes vom. Nu skal der dyrkes tang herhjemme, som skal forarbejdes og i sidste ende tilsættes kvægfoderet i danske besætninger.

Økologisk Landbrug har udviklet sig både i kraft og på trods af EU

Økologisk landbrug i Danmark har nydt godt at direkte tilskud fra CAP’en (EU’s Fælles Landbrugspolitik)

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Så på efterafgrøder som en del af klimaløsningen

Herning-Ikast Landboforening og Sagro inviterede til dialog om løsninger, da to lokale folketingspolitikere fra partiet Venstre, lagde vejen forbi.

Samsø vil vise den cirkulære vej

På Samsø er man langt med den cirkulære økonomi i samspillet mellem fødevareproduktion og forbrug – men der er stadig et stykke vej til mål, indrømmer Knud Tybirk, der er projektleder for Biosamfund Samsø.

Insekter som foder og fødevarer

Det kan blive insekter og larver, der kan blive en af fremtidens løsninger på en mere bæredygtig og klimavenlig fødevare-udfordring. Hos Teknologisk Institut arbejder man intenst med insekter til både foder og fødevarer.

Cirkulær økonomi på globalt plan

Den cirkulære økonomi er vejen frem, hvis kloden skal i balance globalt – og Danmark er med helt fremme, fastslog Claus Stig Pedersen, der er direktør for bæredygtighed og Public Affairs i den danske virksomhed Novozymes, og som var blandt indlægsholderne ved Frejs Fødevarekonference.
Side 1 af 53 (1051 artikler)Prev1234567515253Next