bannerPos

Nu rykker græsraffinering ud på Ausumgaard

Det hidtil største græsraffineringsanlæg i Danmark findes på Aarhus Universitet i Aulum, hvor dette billede stammer fra. Foto: Henning K. Andersen

Tekst og foto: Henning K. Andersen

Journalist
28-01-2020 07:48
Ved hjælp af blandt andet GUDP-midler bliver det første gårdanlæg til bioraffinering af græs en kendsgerning i løbet af 2020. Udviklingen kan blive en gamechanger i den grønne omstilling af landbruget.

I løbet af 2020 bliver der skrevet historie på Ausumgaard syd for Struer. Her bliver Danmarks første gårdanlæg til bioraffinering af græs opført under navnet TailorGrass. 

Bag projektet står Vestjyllands Andel, Ausumgaard, Seges samt R&D Engineering & Automation, som sammen har til hensigt at udvikle et lokalt danskproduceret alternativ til importeret sojaprotein og dermed bidrage til et mere miljø- og klimavenligt landbrug.

Det er første gang, at et anlæg til bioraffinering af græs vil være at finde på en gård i Danmark. Tidligere anlæg har været sat op ved blandt andet Aarhus Universitet i Foulum. 

Parterne bag det nye anlæg har netop fået tilsagn om en bevilling på 14 millioner kroner fra Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram, GUDP.

Skal erstatte soja

Det nye anlæg på Ausumgaard skal udvinde grønt protein til svinefoder af græs, som kan erstatte mere miljøbelastende, importeret soja.  Det bliver et demonstrationsanlæg, der skal inspirere andre landmænd til at gå samme vej, og det er den rigtige vej at gå, mener gårdejer Kristian Lundgaard-Karlshøj.

- Hvis grøn bioraffinering kan blive kommercielt bæredygtigt, kan det blive vejen til en grøn revolution i dansk landbrug. Jeg kunne godt tænke mig, at vi i dansk landbrug kom foran på den grønne dagsorden i stedet for hele tiden at være i defensiven. Vi har brug for løsninger, der kan gøre landbruget mere miljø- og klimavenligt, og som samtidig er rentable for landmændene. Sådan en løsning er grøn bioraffinering, tror jeg, siger den vestjyske landmand. 

Midlerne er bevilget fra en særlig pulje til grøn bioraffinering, og at valget er faldet på netop TailorGrass glæder de sig over i Vestjyllands Andel.

- Vi er naturligvis stolte af, at GUDP har bevilget støtte til vores fælles projekt. Udviklingen af lokalt produceret protein prioriteres højt i Vestjyllands Andel, og vi har allerede taget ét skridt i den rigtige retning med etableringen af Danish Marine Protein. Med projektet på Ausumgaard tager vi et endnu større skridt, og det er således også i fuld overensstemmelse med vores generelle bæredygtighedsstrategi, fastslår Steen Bitsch, direktør i Vestjyllands Andel.

Det vestjyske grovvareselskab vil i forbindelse med projektet stå for blandt andet forarbejdningen af det raffinerede græs til et håndterbart foderprodukt til grise. Og ambitionerne er ikke til at tage fejl af.

- Med først de blå proteiner i form af blandt andet søstjerner og muslinger samt nu et grønt protein i form af græs står vi med nogle højværdiprodukter, som rammer lige ind i den aktuelle bæredygtighedsdagsorden. Sammen med vores medlemmer og dansk landbrug i almindelighed har vi en klokkeklar ambition om at nedbringe mængden af importeret soja, og får det her projekt først luft under vingerne, ser vi et stort udviklingspotentiale, lyder det fra Steen Bitsch.

Konsortium skal udbrede ideen 

Målet med TailorGrass er ikke kun at bygge ét gårdanlæg. Projektet skal etablere et konsortium, som planlægger, bygger og servicerer skræddersyede græsproteinanlæg på andre ejendomme, efterhånden som efterspørgslen på græsprotein udvikler sig. 

- Vi har en forhåbning om, at anlægget på Ausumgaard bliver første skridt i en udvikling, og at vi i løbet af de tre år, projektet varer, får etableret op til fem græsproteinanlæg. Det afhænger selvfølgelig af, hvor godt det går, men hvis vi får den flyvende start, vi håber på, tror jeg, det er realistisk, siger TailorGrass´ projektleder Daniel Schou Jensen, R&D Engineering & Automation. 

Positiv kombination med biogas 

Projektet kan udnytte den fordel, at Ausumgaard har eget biogasanlæg, som i forvejen anvender græs til energiproduktion. I stedet for frisk græs bliver det i fremtiden restprodukter fra bioraffineringen, som skal bruges til biogas. På den måde bliver ressourceudnyttelsen væsentligt forbedret.  

- I første omgang vil det være bedst at kombinere bioraffinering af græs med biogasproduktion, så man kan udnytte restproduktet til energiproduktion, sådan som det kommer til at ske på Ausumgaard, forklarer Daniel Schou Jensen og fortsætter:

- Men på længere sigt vil der være mange andre muligheder. Måske kan presseresten bruges til produktion af bioplast eller helt andre produkter, siger han.  

Stort miljø- og klimapotentiale 

Partnerne i projektet TailorGrass forventer, at projektet vil få stor opmærksomhed i landbruget. 

- Bioraffinering af græs har et virkelig stort potentiale for landmænd, som vil være med på den grønne bølge, siger Daniel Schou Jensen. 

Når det nye foder bliver sat i produktion og kommer på markedet, bliver det mere rentabelt og dermed attraktivt for både planteavls- og svinebedrifter at omlægge kornmarker til græs, og det er godt for miljø og klima. Det gælder især kløvergræs, som kan dyrkes uden kvælstofgødning og pesticider, og som binder langt mere kulstof i jorden end korn.  

- Ved at bruge græs til proteinproduktion kan vi både undgå den store import af soja, opnå miljø- og klimafordele ved at der bliver dyrket langt mere græs og gøre det lettere at omstille planteproduktion til økologi, siger Daniel Schou Jensen. 

- Samtidig kan det bidrage positivt til landbrugets økonomi. Det er win-win på alle parametre.

Ausumgaard har 850 hektar økologisk planteavlv, hvoraf de 150 hektar er i samdrift med nabogården. Deruover er der også produktion af melorm som et alternativt, højværdi animalsk protein i samarbejde med Dansk Teknologisk Institut og projektet Invaluabel støtte af Innovationsfonden. Gården har også sit eget biogasanlæg og fire vindmøller.

 

0

Forgiftninger kan stamme fra blanderen

Hvis du oplever køer med forgiftninger på trods af godt foder, generelt sunde køer og høj produktion kan problemet måske stamme fra foderblanderen. Særligt Seko-blandere har voldt problemer ved store mængde foder, oplyser Seges i deres nyhedsbrev.

Dyrlæger med speciale i kvæg

Sønderjysk Kvægpraksis i Løgumkloster var tidligere kendt under navnet Dyrlægecentralen Sydvest. Med det nye navn markeres, at man nu er gået ”all-in” på kvæg.

Kvægets fysik kan måles på bundlinjen

Med aAa-metoden tilføjes info om kvægets fysik som et vigtigt parameter til avlen. For hænger kvægbesætningens dyr fysisk godt sammen, påvirker det både sundhed og ydelse – og dermed bundlinjen - i positiv retning. Det mener Joost van der Horst, der er er specialist og rådgiver indenfor aAa-metoden, der oprindeligt er udviklet i USA, og som bygger på det visuelle match mellem ko og tyr.

Maskinstation og landmænd oplevede ny rotorklipper

Hos Brørup Traktor- & Maskincenter noterer man en stor interesse for en ny model af de irske Major Cyclone rotorklippere, der især er populære til afpudsning af frøgræsmarker. Forleden havde den sydjyske maskinforretning inviteret til demo af rotorklipperen ved Augustenborg på Als, hvor den lokale Midtals Maskinstation fik den afprøvet for landmænd.

Stor interesse for fleksible kalvehytter

Hos Arnes Smedie i Gadbjerg ved Vejle, har man udviklet og producerer sine helt egne typer kalvehytter, udebokse og læskure, hvor kvalitet, fleksibilitet og brugervenlighed er i højsædet. Og både interessen og efterspørgslen er stor – både blandt professionelle som hobby- og deltidslandbrug.

Græsprotein kan blive en grøn revolution for landbruget

Forleden klippede fødevareminister Mogens Jensen den i anledningen grønne snor til Danmarks første gårdanlæg til bioraffinering af græs. Dernæst blev han og de øvrige knap 100 gæster vist rundt på anlægget, som han mener kan blive en grøn revolution for landbruget.

Nye vogne sørger for foder til 600 malkekøer

Harehedegaard Mælkeproduktion mellem Hovborg og Starup valgte Krampe-vogne, der spiller en stor rolle, når høsten af foder-afgrøder til bedriftens 600 malkekøer og opdræt skal håndteres

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Landbrugsskole startede nyt skoleår med nye traktorer

Et nyt skoleår er startet på Kjærgård Landbrugsskole ved Bramming, hvor 40 unge landbrugsinteresserede netop er startet på grundforløbet. Derfor var der også elevopløb, da A.P. Jørgensen leverede to nye Claas-traktorer til skolen.
Side 1 af 68 (1343 artikler)Prev1234567666768Next