bannerPos

Operationel leasing kræver indblik i timetal og hektarer

Før man overvejer operationel leasing, er det vigtigt, at man kender sine behov i form af timer eller hektar. Desuden skal det være sandsynligt, at behovet er til stede i hele leasingperioden, da man binder sig for en fast periode på eksempelvis fem år, pointerer chefkonsulent Henning Sjørslev Lyngvig fra DM&E Agro.

Tekst og foto: Jacob Lund-Larsen

Chefredaktør
14-06-2019 06:33
For traktorer skal timebehovet generelt nærme sig 850-1.000 timer pr. år, før operationel leasing er interessant, mens der også ses eksempler på positive kalkulationer ved mindre timetal, vurderer DM&E Agro i en leasing-analyse.

En af de leasingformer, der løbende vinder indpas i erhvervet, er operationel leasing. Her betaler man som leasingkunde typisk en afgift pr. driftstime eller pr. hektar jord, man kører over med sin leasede maskine.

Men man skal være varsom, vurderes det i en leasing-analyse foretaget af chefkonsulent Henning Sjørslev Lyngvig fra DM&E Agro (Danske Maskinstationer og Entreprenører).

Han konkluderer således, at operationel leasing rummer fordele, men også faldgruber. Før man overvejer operationel leasing, er det eksempelvis meget vigtigt, at man kender sine behov i form af timer eller hektar. Desuden skal det være sandsynligt, at behovet er til stede i hele leasingperioden, da man binder sig for en fast periode på eksempelvis fem år, pointeres det.

 

Skal bruges 850-1.000 timer

For traktorer skal timebehovet ifølge Henning Sjørslev Lyngvig generelt nærme sig 850-1.000 timer pr. år, før operationel leasing er interessant, men der ses eksempler på positive kalkulationer ved mindre timetal.

- Der ses også tilbud, hvor operationel leasing slet ikke er interessant, understreger han og tilføjer, at det kan være dyrt at komme ud af kontrakten i utide.

Før der indgås aftale, bør det derfor drøftes, hvordan man kan komme ud af kontrakten i tilfælde af, at ens behov mod forventning ændres.

- Konsekvensen af for få og for mange kørte timer bør også drøftes, som for eksempel plus-minus 200 timer pr. år, råder Henning Sjørslev Lyngvig.

 

Høj selvrisiko

Chefkonsulenten understreger, at de to faktorer, der har størst betydning for time-/hektarprisen for en maskine, er afskrivningen gennem perioden, samt de variable omkostninger såsom service, nedbrud, sliddele mv. Ved operationel leasing er værditab, vedligeholdelsesomkostninger, serviceomkostninger og indefra kommende skader indeholdt i prisen pr. time eller pr. hektar.

- Man skal dog bemærke, at der er en selvrisiko, som typisk varierer fra 2.000–4.000 kroner pr. skade. I nogle aftaler kan udefrakommende skader være indeholdt, mod en høj selvrisiko, som er set i niveauet 5.000-10.000 kroner pr. skade, pointerer chefkonsulenten fra DM&E Agro.

Ved køb og finansiel leasing afdækker brugeren selv omkostningen for værditab, vedligeholdelses-omkostninger, serviceomkostninger og alle skader, uanset om de er selvforskyldte.

- Operationel leasing tilbyder altså en risikoafdækning, hvis f.eks. gearkassen skal udskiftes. Køberen kender den nøjagtige omkostning pr. time eller pr. hektar i hele perioden. I nogle tilfælde tilbydes der også en erstatningsmaskine ved nedbrud. Midt i en højsæson kan det være en stor fordel, understreger Henning Sjørslev Lyngvig.

 

Flere faldgruber

Sikkerhed for at kende omkostningen giver ifølge konsulenten størst mening ved maskiner, der udfører belastende opgaver som gyllekørsel og høst.

- Aftalen på en traktor kan f.eks. lyde på 1.000 timer pr. år i 5 år. Hvis traktoren kører mere end de aftalte timer, afregnes de ekstra timer til en fastsat takst. Men hvis der derimod køres færre timer, fradrages de typisk ikke leasingydelsen. Derfor er det ifølge DM&E afgørende, at man kan forudsige timebehovet ret nøjagtigt.

Et andet afgørende aspekt er, om man har behov for maskinen i hele leasingperioden.

- Hvis en maskinstation f.eks. mister kunder, så der skal drives 1.000 hektar mindre efter leasingperiodens andet år, er man bundet til en leasingydelse, man ikke længere har behov for. Hvis maskinen derimod var købt traditionelt, kunne den sælges. Denne problemstilling kan delvist afdækkes, hvis der er flere maskiner af samme type, og de ikke udskiftes samme år, påpeger Henning Sjørslev Lyngvig.

 

Vidt forskellige tilbud

Som leasingtager kan man komme til at opleve, at to tilbud fra to forskellige forhandlere er meget forskellige. Det kan blandt andet skyldes, at forhandlerne prissætter maskinen forskelligt efter leasingperioden.

Ifølge Henning Sjørslev Lyngvig er forklaringen, at udbydere af operationel leasing typisk laver en vurdering af gensalgsværdi og vedligeholdelsesomkostningerne i forhold til, hvad maskinen skal bruges til.

- Hvis det drejer sig om en mejetærsker, vil et stort areal med frøgræs, kernemajs og lignende »belastende afgrøder« medføre en højere leasingydelse. Og hvis leasingselskabet har erfaring for, at brugeren behandler sine maskiner godt, er det også sandsynligt, at dette har en positiv effekt på leasingydelsen, vurderer chefkonsulenten.

 

Køb er ofte billigst

I samarbejde med fire maskinhandlere samt ud fra egne priser fra sine medlemmer, har DM&E Agros beregnet omkostningerne ved køb og operationel leasing beregnet for en 5-årig periode. Det understreges, at understående tal er eksempelberegninger. Der er regnet på en gylletraktor der kører ca. 1.000 timer pr. år (aflæst på traktorens timelæser) og en mejetærsker, der høster 650 ha (cirka 200 timer – 10 procent frøgræs).

- Om operationel leasing er et fornuftigt alternativt til køb/finansiel leasing kan afhænge af kostprisen på den traktor, den ny skal afløse. De afholdte vedligeholdelsesomkostninger kan indikere vedligeholdelsesniveauet til pågældende opgave – f.eks. gyllekørsel. Men nedbruddene kan også i nogle tilfælde skyldes en generel svaghed på den afgående maskine.

Der regnes med en vedligeholdelsesomkostning på 50 kr. pr. traktortime og 200 kroner pr. mejetærskertime. Men der er set vedligeholdelsesomkostninger (år efter år) på langt over det dobbelte, lyder det fra DM&E Agro.

En ’Ørehænger’ i hegnet

Hvis du har levende hegn med gamle træer og døde stammer, så er det nu du kan være heldig at finde et interessant indspark til aftenens måltid.

Kosttilskud reddede Peter og køerne

- Jeg havde så ondt i mit knæ, at jeg ikke kunne komme ned i hug fortæller 62-årige Peter Aalbæk fra Holmsland v/ Ringkøbing der overvejede at sætte køerne ud i 2015.

Gårdbiogasanlæg bidrager til CO2-neutralt kvægbrug

Det batter tungt i klimaregnskabet for det økologiske kvægbrug, Kroghsminde, at et biogasanlæg laver strøm og afgasset gødning af gyllen fra bedriften selv og fire naboer.

- Udfordringer skal til åben diskussion

Der var vilje til smidigere sagsbehandling og en løsning på kreditudfordringer for LAG-midlerne, da erhvervsminister Simon Kollerup (S) gæstede landsbytopmøde

Nye muligheder med ny Lawsonia-vaccine

MSD Animal Health lancerer nu en intramuskulær Lawsonia-vaccine, der giver mulighed for et fleksibelt og arbejdsbesparende vaccinationsprogram.

Novana-rapport bekymrer miljøminister

Nye tal fra årets NOVANA-rapport viser, at kvælstofudledning er på samme niveau som tidligere. Derudover er der flere fund af sprøjtemidler i drikkevand og grundvand.

Endnu bedre service fra Samson Agrolize

Den danske salgs- og serviceorganisation bag Samson gyllevogne og møgspredere, Samson Agrolize, justerer nu sin serviceorganisation i Danmark og opnår derved en endnu bedre dækning med specialiserede servicemedarbejdere og reservedelsadgang for sine kunder.

Ølgod Maskinforretning overtager importen af Claydon og får ny daglig leder

I 2016 købte Svend Aage Jensen og Kurt Eg fra Brørup Traktor- & Maskincenter ApS deres kollega Ølgod Maskinforretning og har siden drevet den som en selvstændig enhed med lokal ledelse af salg og service. Nu udvider man ejerkredsen med Steen Olesen, der samtidigt er ansat Steen Olesen som sælger og daglig leder af forretningen.

Udfordret med vand på marken?

Konsulent giver bud på de mest almindelige årsager til udfordringer med vand på marken og kommer med forslag til løsningsmuligheder.
Side 1 af 52 (1028 artikler)Prev1234567505152Next